Mødedato: 09.01.2020, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

B-sag: Puljeansøgninger, januar 2020

Indre By Lokaludvalg skal tage stilling til 10 ansøgninger om støtte.

Indstilling

Formanden foreslår, 

  1. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger på en ansøgning om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til eventet "PapJam Scratch", som afholdes i Kulturhuset Indre By den 17.-19. april 2020. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at henset til beløbet på deltagergebyret er eventet ikke offentligt tilgængeligt.

  2. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til SIIKU på en ansøgning om 20.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til projektet "HomeFree", som afholdes i uge 7 og/ eller uge 8 i 2020 i forbindelse med Copenhagen Light Festival 2020. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at bruge sine penge på andre aktiviteter.

  3. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Fashion Revolution Denmark på en ansøgning om 30.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til "Fashion Revolution Weeks En-dags festival" i Kulturhuset Indre By. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at henset til beløbet på entreen er festivalen ikke offentlig tilgængelig.

  4. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til to borgere på en ansøgning om 30.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til forestillingen "Formations of Touch, Laughter og Courage", som afholdes den 26., 27. og 28. februar i 2020 på Bådteatret. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at forestillingen ikke henvender sig til borgere i Indre By og at arrangørløn udgør for stor en del af udgiftsbudgettet.

  5. at Indre By Lokaludvalg giver afslag til to borgere på en ansøgning om 17.500 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til projektet "Kirkegårdsvandringer på Holmens Kirkegård", som afholdes over 4-5 søndage fra marts - maj. Afslaget begrundes med, at hele det ansøgte beløb går til arrangørhonorar.

  6. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Stemmens Dag 2020 på en ansøgning om 25.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til tre arrangementer den 15, 16. og 19. april på henholdsvis Københavns Hovedbibliotek og i Rundetaarns Bibliotekssal, Sneglegang og Observatorium. Afslaget begrundes med,

    • at Stemmens Dag-arrangementerne er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvilket lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter jf. sine retningslinjer for støtte
    • at lokaludvalget vurderer, at arrangementerne ikke henvender sig borgere i Indre By
    • at henset til størrelsen på entreen, vurderer lokaludvalget, at et af arrangementerne, Stemmens Aften, ikke er offentligt tilgængeligt.


  7. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til ENTEN-ELLER på en ansøgning om 40.900 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til "Kierkegaard Concert", som afholdes over seks søndage i februar-april i Huset-KBH. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at koncerten ikke henvender sig borgere i Indre By og med, henset til størrelsen på entreen, at lokaludvalget vurderer, at koncerten ikke er offentlig tilgængelig.

  8. At Indre By Lokaludvalg giver Teater Pandora tilsagn om 8.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til forestillingen "Vejrhanen", som afholdes over tre dage i perioden marts - maj 2020 i Kulturhuset Indre By. Støtten øremærkes til leje af lokaler, annoncering/PR, tryk/materialer, transport og forsikring. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 26.000 kr., fordi det ikke ønsker at give støtte til budgetposten ekstern løn/honorarer. Lokaludvalget opfordrer ansøger til spille forestillingen på steder med lidt flere teateruvante børn end i Indre By, som har 3 børneteatre og et ganske velaflagt befolkningsunderlag.

  9. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Foreningen 60Seconds på en ansøgning om 25.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til kortfilmsfestivalen "60Seconds 2020 / RIGHT AND WRONG - BROWSING YOUR CITY- ", som den 10. -16. februar 2020 viser udvalgte kortfilm på facaden af Den Frie Udstillingsbygning og ved den Sorte Diamant. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at festivalen er en tilbagevendende begivenhed. Afslaget begrundes endvidere med, at stederne i Indre By, hvor ansøger vil vise kortfilm, Den Frie Udstillingsbygning og Den Sorte Diamant, er steder med stærk trafik og få fodgængere.

  10. at Indre By Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 2.500 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til arrangementet "Debat om Bymiljø", som afholdes den 2. februar 2020 i Kayak Bar.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget 10 ansøgninger om støtte.

Derudover har lokaludvalget modtaget en ansøgning, som formanden har afvist,  jf. bestemmelsen i lokaludvalgets retningslinjer for støtte om, at formanden er bemyndiget til at afvise puljeansøgninger, der angår projekter eller arrangementer, som vil være afholdt, når lokaludvalget skal tage stilling til ansøgningen.

Løsning

1. PapJam Scratch

En borger har ansøgt om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til eventet "PapJam Scratch", som afholdes i Kulturhuset Indre By den 17.-19. april 2020. Formålet er et skabe et rum for unge som gamle, som vil prøve at lave et brætspil. Deltagerne møder nye mennesker, og sammen laver de nye brætspil fra bunden (scratch) ud af gamle kasserede spil. Når brætspillene er færdige, spiller deltagerne og udefrakommende spillene, og vindere vælges. Deltagerne får deres eget brætspil med hjem. Derudover skal eventet også vise, at man kan udrette mere, når man laver det sammen med andre i et forum, hvor ideer og inspiration mødes. Der vil være et særligt fokus på ikke-dansksprogede, idet materiale og præsentationer vil foregår på engelsk, hvis det bliver relevant. En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til lokaleleje og rengøring. Der regnes med 2.500 kr. i entre. Ligeledes regnes der med 600 kr. i salg af mad og drikkevarer.  Der er plads til 25 deltagere.

Sekretariatets bemærkninger

Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at som udgangspunkt støtter lokaludvalget ikke projekter og arrangementer med en entré, der efter lokaludvalgets vurdering 
- ikke matcher beløbet, der ansøges om
- ikke matcher projektet eller arrangementets indhold
- gør, at projektet eller arrangementet ikke er offentligt tilgængeligt.

Med de bemærkninger ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter eventet med en underskudsgaranti.

Puljegruppens anbefaling

Nej, for højt deltagergebyr.


Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger på en ansøgning om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til eventet "PapJam Scratch", som afholdes i Kulturhuset Indre By den 17.-19. april 2020. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at henset til beløbet på deltagergebyret er eventet ikke offentligt tilgængeligt.

 


2. HomeFree

SIIKU har ansøgt om 20.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til projektet "HomeFree", som afholdes i uge 7 og/ eller uge 8 i 2020 i forbindelse med Copenhagen Light Festival 2020. Projektet vil blive opført ved enten Det Kgl. Teater, Det Kgl. Bibliotek, Nikolaj Kunsthal, Statens Museum for Kunst eller på en offentlig plads i Indre By. Projektet består af en lyskunstinstallation, som skal fungere som en tryghedsskabende lejr, der retter opmærksomhed på og skaber dialog om byens oversete udsatte. Lyskunstinstallationen vil blive udformet som et rum, og materialerne, der bruges, vil være indkøbsvogne, pap og dynamisk LED-lys. Det er hensigten, at borgere i byrummet - med eller uden eget hjem - skal besøge og opleve den tryghedsskabende lejr. Samtidig vil projektet sætte fokus på udviklingen og de manglende muligheder, som visse mennesker i samfundet oplever. En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til elektronik, lys, materialer, transport, tilladelser, vedligeholdelse, arrangementer, honorarer og uforudsete udgifter.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling

Nej. Sympatisk idé, men virker netop mest som en idé. Projektet synes ikke gennemarbejdet.  

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til SIIKU på en ansøgning om 20.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til projektet "HomeFree", som afholdes i uge 7 og/ eller uge 8 i 2020 i forbindelse med Copenhagen Light Festival 2020. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at bruge sine penge på andre aktiviteter.

 


3. Fashion Revolution Weeks En-dags festival

Fashion Revolution Denmark har ansøgt om 30.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til "Fashion Revolution Weeks En-dags festival", som afholdes lørdag den 25. april i 2020 i Kulturhuset Indre By under Fashion Revolution Week. Festivalen vil belyse problemerne omkring miljøforurening og social uretfærdighed i modeindustrien. En-dags festivalen har et mål om at gøre festivalgæsternes forbrugsmønstre mere bæredygtige ved at lære dem, hvordan de kan bruge deres tøj i længere tid og vise dem hvilke bæredygtige tøjalternativer, der er i modebranchen. Festivalen tilbyder blandt andet debatter om bæredygtigt tøj, byttemarked, modeshow og en workshop, hvor man lave sin egen kimono af bæredygtige og genanvendte tekstiler.
Samtidig vil festivalen have fokus på "Who made my clothes"-kampagnen, der opfordrer forbrugerne til at stille spørgsmålet "Who made my clothes" til tøjproducenterne på sociale medier for at skabe mere transparens i tøjindustrien.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til lokaleleje, honorarer, forplejning, musik/DJ, leje af tøjstativer, Facebook-boost, plakater, annoncering i BT Metro og en mindfulness coach.
Der regnes med entréindtægter på 45.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at som udgangspunkt støtter lokaludvalget ikke projekter og arrangementer med en entré, der efter lokaludvalgets vurdering 
- ikke matcher beløbet, der ansøges om
- ikke matcher projektet eller arrangementets indhold
- gør, at projektet eller arrangementet ikke er offentligt tilgængeligt.

Med de bemærkninger ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter eventet med en underskudsgaranti.

Puljegruppens anbefaling

Nej. Også sympatisk med genbrug, men for stor entré og meget honorar.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Fashion Revolution Denmark på en ansøgning om 30.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til en-dags festivalen "Fashion Revolution Weeks En-dags festival", i Kulturhuset Indre By. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at henset til beløbet på entreen er festivalen ikke offentlig tilgængelig.

 


4. Formations of Touch, Laughter and Courage

Tre borgere har ansøgt om 30.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til forestillingen "Formations of Touch, Laughter og Courage", som afholdes den 26., 27. og 28. februar i 2020 på Bådteatret.
Tre koreografer vil med forestillingen, gennem ny og undersøgende scenekunst, vise tre korte forestillinger på forskellige menneskelige tilstande, som vises gennem dans og koreografi.
De tre forestillinger har titlerne 1. "Den samme gamle frygt - ville ønske du var her", som handler om modsætninger, mod og modenhed. 2: "Touch", som handler om påvirkning og refleksion mellem den digitale og fysiske verden. 3. "The Laughing Game (Latter Leg)", som er en koreografisk undersøgelse af latter. I forlængelse af forestillingen inviteres publikum til at deltage i samtale med koregraferne om arbejdsprocessen bag det at skabe en forestilling og om hvordan man eksempelvis kommer fra ide til færdigt værk. Forestillingen henvender sig til borgere fra 13+ i hovedstadsområdet med særligt fokus på Indre By. En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå løn til arrangør, honorarer, annoncering/PR, plakater/ program og forplejning. Der regnes med entréindtægter på 9.000 kr. samt 500 kr. i salg af mad og drikkevarer.

Sekretariatets bemærkninger

Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at som udgangspunkt støtter lokaludvalget ikke projekter eller arrangementer, hvor støtten i hovedsagen tænkes anvendt til aflønning eller honorering af ansøgeren.

Det fremgår desuden, at om udgangspunkt støtter lokaludvalget ikke projekter og arrangementer med en entré, der efter lokaludvalgets vurdering
- ikke matcher beløbet, der ansøges om
- ikke matcher projektet eller arrangementets indhold
- gør, at projektet eller arrangementet ikke er offentligt tilgængeligt.

Med de bemærkninger ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter eventet med en underskudsgaranti.

Puljegruppens anbefaling

Noget uklart beskrevet. Er muligvis et godt projekt, men har ikke meget med Indre By at gøre.
Alt for meget honorar.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til to borgere på en ansøgning om 30.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til forestillingen "Formations of Touch, Laughter og Courage", som afholdes den 26., 27. og 28. februar i 2020 på Bådteatret. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at forestillingen ikke henvender sig til borgere i Indre By og at arrangørløn udgør for stor en del af udgiftsbudgettet.

 


5. Kirkegårdsvandringer på Holmens Kirkegård

To borgere har ansøgt om 17.500 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til "Kirkegårdsvandringer på Holmens Kirkegård", som afholdes over 4-5 søndage fra marts - maj. Hver tur er estimeret til vare 1½ time og er gratis. Formålet er at fortælle byens borgere om nogle af de mange historier, der ligger gemt på Holmens Kirkegård, som er byens ældste kirkegård. En kirkegård, der har fungeret som fattigkirkegård for flådens folk til nu at være byens mest mondæne kirkegård. Kirkegårdsvandringerne er delt op i fem vandringer med hvert deres tema: 1. Holmens Kirkegård - 400 års kirkegårdshistorie. 2. Guldalderen på Holmens Kirkegård. 3. Dametur - 1800-tallets store kvinder. 4. De slesvigske Krige på Holmens Kirkegård og 5. Verdenskrig på Holmens Kirkegård. Vandringerne henvender sig til alle - herunder historieinteresserede, familier eller folk, der blot vil opleve byen fra en anden vinkel. En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til arrangørløn. Ansøger vil forsøge at få redaktionel omtale i Cityavisen og i Østerbro Avis.

Sekretariatets bemærkninger

Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter projekter eller arrangementer, hvor støtten i hovedsagen tænkes anvendt til aflønning eller honorering af ansøgeren. Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter kirkegårdsvandringerne.

Puljegruppens anbefaling

Nej. Supergodt initiativ, men hele det ansøgte beløb er honorar, så der ville ikke være meget konsekvens i at give pengene.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til to borgere på en ansøgning om 17.500 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til projektet "Kirkegårdsvandringer på Holmens Kirkegård", som afholdes over 4-5 søndage fra marts - maj. Afslaget begrundes med, at støtten tænkes anvendt til aflønning af ansøgerne.

 


6. Stemmens Dag 2020

Foreningen Stemmens Dag har ansøgt om 25.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til tre arrangementer i forbindelse med "Stemmens Dag 2020": 

  • d. 15. april kl. 8.30: Stemmens Dag står for Morgensang på Københavns Hovedbibliotek. 
  • d. 16. april kl. 20-22: Stemmens Aften (koncert)
  • d. 19. april kl. 10-17: Stemmens Dag i Rundetaarns Bibliotekssal, Sneglegang og Observatorium.

På Stemmens Dag kan man på vidt forskellige måder opleve, hvordan man kan forstå, undersøge, bruge og arbejde med stemmen. Her kan alle få en førstehåndsoplevelse af fortælling, sang, foniatri, logopædi, laryngologi, retorik og logopædi.  Stemmens Dag indeholder: Workshops, foredrag, eksperimentarium, happenings, flashmops, fortælling, skuespil, sang, præsentationsstande med egne aktiviteter, stemmestyrede computerspil  og meget mere.

Til årets koncert, Stemmens Aften, har ansøgeren foreløbigt aftaler med Randi Pontoppidan, Katinka Fogh Vindelev og den polske beatboxer Jacek ’Crobbs’ Rutkowski. De er konservatorieuddannede kunstnere af høj kaliber, som optræder med nyskabende udtryk, der ikke lader sig begrænse af traditionelle genrer

Prisen for deltagelse i arrangmentet i Rundetaarn er den almindelige entré til tårnet, 25 kr. Der tages 100 kr. i entré til koncerten "Stemmens Aften".

En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til lokaleleje, KODA-afgift, honorarer, annoncering/ PR, tryk/materialer, transport, forplejning og uforudsete udgifter.

Sekretariatets bemærkninger

Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at som udgangspunkt støtter lokaludvalget ikke projekter og arrangementer med en entré, der efter lokaludvalgets vurdering 
- ikke matcher beløbet, der ansøges om
- ikke matcher projektet eller arrangementets indhold
- gør, at projektet eller arrangementet ikke er offentligt tilgængeligt.

Med de bemærkninger ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter eventet med en underskudsgaranti.

Puljegruppens anbefaling

Nej. Sikkert udmærket årligt tilbagevendende projekt, men har ikke meget med Indre By at gøre. For meget honorar og høj entré.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Stemmens Dag 2020 på en ansøgning om 25.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til tre arrangementer den 15, 16. og 19. april på henholdsvis Københavns Hovedbibliotek og i Rundetaarns Bibliotekssal, Sneglegang og Observatorium. Afslaget begrundes med,

  • at Stemmens Dag-arrangementerne er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvilket lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter jf. sine retningslinjer for støtte
  • at lokaludvalget vurderer, at arrangementerne ikke henvender sig borgere i Indre By
  • at henset til størrelsen på entreen, vurderer lokaludvalget, at et af arrangementerne, Stemmens Aften, ikke er offentligt tilgængeligt.

 


7. Kierkegaard Concert

ENTEN-ELLER har ansøgt om 40.900 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til "Kierkegaard Concert", som afholdes over seks søndage i Huset-KBH. Datoerne er den 2. februar, 16. februar, 1. marts, 15. marts, 29. marts og 5. april. Formålet med koncerten er at give byens borgere (inkl. herboende, der ikke er flydende i dansk) en musikalsk og involverende oplevelse af Kierkegaards litterære kunst. Koncerterne skal gerne inspirere til fantasi, lidenskab og personlighed, og efter hver koncert vil der være en Q&A. En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til lokaleleje, løn til musikere og tekstforfatter, annoncering, plakater, øvelokale, pressemedarbejder og rekvisitter.
Der regnes med en samlet entréindtægt til de 6 koncerter på 25.200 kr. Billetprisen er 120 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at lokaludvalget i udgangspunkt ikke støtter projekter og arrangementer med en entré, der efter lokaludvalgets vurdering

  • ikke matcher beløbet, der ansøges om
  • ikke matcher projektet eller arrangementets indhold
  • gør, at projektet eller arrangementet ikke er offentligt tilgængeligt.

Med de bemærkninger ser sekretariatet  intet til hinder for, at lokaludvalget støtter koncerterne med en underskudsgaranti.

Puljegruppens anbefaling

Nej. Retter sig mest mod herboende udlændige og nogle turister (det er på engelsk). Knap halvdelen er honorar. Entré på 120 kr.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til ENTEN-ELLER på en ansøgning om 40.900 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til "Kierkegaard Concert", som afholdes over seks søndage i februar-april i Huset-KBH. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at koncerten ikke henvender sig borgere i Indre By og med, henset til størrelsen på entreen, at lokaludvalget vurderer, at koncerten ikke er offentlig tilgængelig.

 


8. Vejrhanen

Teater Pandora har ansøgt om 26.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til forestillingen "Vejrhanen", som afholdes over tre dage i perioden marts - maj 2020 i Kulturhuset Indre By. På hver spilledag opføres der i alt tre forestillinger. Forestillingen er en iscenesættelse af Jørgen Clevins billedbog - Historien om hvordan vejrhanen fik sine fjer. Forestillingen er gratis og er målrettet kvarterets børnehavebørn i alderen 2½ - 6 år og deres pædagoger, men den er samtidig også åbne for alle interesserede, så eksempelvis familier eller dagplejemødre også kan få glæde af dem. Forestillingen er en musikdramatisk dukkeforestilling, som med elementer fra børns hverdag (tal, farver, æbler, dyr og fjer) skaber en spændende og fantasifuld jordomrejse i en verden forbundet gennem venskab. Forestillingen skal yderligere adressere, at der på daginstitutionerne er et behov for at give børnene en kunstnerisk oplevelse. Efter forestillingen kan publikum snakke med skuespillerne og se nærmere på dukkerne. Pædagogerne vil også få en række tips med hjem, så de i daginstitutionerne kan arbejde videre med andre kreative opgaver. Det kan forhåbentligt forlænge teateroplevelsen og give børene mulighed for at lege sig dybere ind i historien.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til lokaleleje, honorarer, annoncering/ PR, tryk/ materialer, transport og forsikring.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter forestillingen.

Puljegruppens anbefaling

Vi anbefaler at give 8.000 kr (det ansøgte minus løn). Positivt, at det er gratis. Vi håber, at der også bliver spillet steder med lidt flere teateruvante børn end i Indre By, som har 3 børneteatre og et ganske velaflagt befolkningsunderlag.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver Teater Pandora tilsagn om 8.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til forestillingen "Vejrhanen", som afholdes over tre dage i perioden marts - maj 2020 i Kulturhuset Indre By. Støtten øremærkes til leje af lokaler, annoncering/PR, tryk/materialer, transport og forsikring. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 26.000 kr., fordi det ikke ønsker at give støtte til budgetposten ekstern løn/honorarer. Lokaludvalget opfordrer ansøger til spille forestillingen på steder med lidt flere teateruvante børn end i Indre By, som har 3 børneteatre og et ganske velaflagt befolkningsunderlag.

 


9. 60Seconds 2020 / RIGHT AND WRONG - BROWSING YOUR CITY

Foreningen 60Seconds har ansøgt om 25.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til kortfilmsfestivalen "60Seconds 2020 / RIGHT AND WRONG - BROWSING YOUR CITY- ", som den 10. -16. februar 2020 viser udvalgte kortfilm på facaden af Den Frie Udstillingsbygning og ved den Sorte Diamant. Visningerne i Indre By vil være en del af en kortfilmsfestival, hvor der også vises kortfilm andre steder i byen. Kortfilmene skal vise det aktuelle og det, der vedrører samfundet og byens borgere. Kortfilmene vises på steder, der ligger udenfor traditionelle visningssteder for at ramme den almindelige borger eller forbipasserende. En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til åbning af festivalen i Bio Asta, præmieoverrækkelse i Den Frie Udstillingsbygning, projektor til filmvisning og teknik og opsætning. Ansøger har til sekretariatet oplyst, at der søges om 25.000 kr., selv om der i budgettet står 30.000 kr.  

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter festivalen.

Puljegruppens anbefaling

Nej. Vi fandt, at det var en tilbagevendende, veletableret, meget stor og proffessionel festival (budget på 241.000 kr.), som ikke var vores bord. Københavns Kommune har allerede støttet med 50.000 Vi var ikke begejstrede for visninger på steder med stærk trafik og få fodgængere (f. eks. Den Fris bygning og Diamanten). (Google?)oversættelsen til dansk er en jammer.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Foreningen 60Seconds på en ansøgning om 25.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til kortfilmsfestivalen "60Seconds 2020 / RIGHT AND WRONG - BROWSING YOUR CITY- ", som den 10. -16. februar 2020 viser udvalgte kortfilm på facaden af Den Frie Udstillingsbygning og ved den Sorte Diamant. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at festivalen er en tilbagevendende begivenhed. Afslaget begrundes endvidere med, at stederne i Indre By, hvor ansøger vil vise kortfilm, Den Frie Udstillingsbygning og Den Sorte Diamant, er steder med stærk trafik og få fodgængere.

 


10. Debat om Bymiljø

En borger har ansøgt om 2.500 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til arrangementet "Debat om Bymiljø", som afholdes den 2. februar 2020 i Kayak Bar. Formålet med arrangementet er at sætte gang i en debat om, hvordan vi kan passe bedre på bymiljøet i Indre By, og hvordan nye bykvarterer kan gøres mere livlige og atmosfærefyldte. Arkitekturoprøret indleder debatten med budskabet om, at der ikke passes godt nok på de gamle bykerner, og at de nye bydele savner liv og atmosfære. Derefter vil der være paneldebat, hvor bl.a. repræsentanter for Gamle Bygningers Bevaring og Foreningen Hovedstadens Forskønnelse samt arkitekturanmelder Holger Dahl fra Berlingske Tidende deltager. Debatten slutter med en åben debat, hvor alle kan deltage.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til forplejning.  

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Puljegruppens anbefaling

Vi anbefaler et ja til det lille beløb - 2.500. Kønsbalancen i panelet kunne være kønnere.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 2.500 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til arrangementet "Debat om Bymiljø", som afholdes den 2. februar 2020 i Kayak Bar.

 

Økonomi

Rammen for puljeansøgninger i 2020 er på 300.000 kr. og lokaludvalget har hidtil disponeret for 30.000 kr. til puljeansøgninger. Hvis indstillingerne følges, vil der være disponeret for yderligere 10.500 kr.  

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

Jep Loft deltog ikke i behandlingen af sag nr. 10 pga. inhabilitet. 

 

  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til en borger på en ansøgning om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til eventet "PapJam Scratch", som afholdes i Kulturhuset Indre By den 17.-19. april 2020. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at henset til beløbet på deltagergebyret er eventet ikke offentligt tilgængeligt.
       
  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til SIIKU på en ansøgning om 20.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til projektet "HomeFree", som afholdes i uge 7 og/ eller uge 8 i 2020 i forbindelse med Copenhagen Light Festival 2020. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at bruge sine penge på andre aktiviteter.

  3. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Fashion Revolution Denmark på en ansøgning om 30.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til "Fashion Revolution Weeks En-dags festival" i Kulturhuset Indre By. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at henset til beløbet på entreen er festivalen ikke offentlig tilgængelig.

  4. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til to borgere på en ansøgning om 30.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til forestillingen "Formations of Touch, Laughter og Courage", som afholdes den 26., 27. og 28. februar i 2020 på Bådteatret. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at forestillingen ikke henvender sig til borgere i Indre By og at arrangørløn udgør for stor en del af udgiftsbudgettet.

  5. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til to borgere på en ansøgning om 17.500 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til projektet "Kirkegårdsvandringer på Holmens Kirkegård", som afholdes over 4-5 søndage fra marts - maj.
    Afslaget begrundes med, at hele det ansøgte beløb går til arrangørhonorar.
    Lokaludvalget ønsker at tilkendegive overfor ansøgeren, at det ser positivt på aktiviteten og at det vurderer, at der vil være efterspørgsel efter sådanne vandringer. Derfor opfordrer lokaludvalget ansøgeren til at indsende en ny ansøgning vedr. samme aktivitet om penge til andet end arrangørhonorar, fx annoncering. Opfordringen skal ikke ses som et forhåndstilsagn om støtte. Det må komme an på en konkret vurdering.

  6. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Stemmens Dag 2020 på en ansøgning om 25.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til tre arrangementer den 15, 16. og 19. april på henholdsvis Københavns Hovedbibliotek og i Rundetaarns Bibliotekssal, Sneglegang og Observatorium. Afslaget begrundes med,

    • at Stemmens Dag-arrangementerne er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvilket lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter jf. sine retningslinjer for støtte
    • at lokaludvalget vurderer, at arrangementerne ikke henvender sig borgere i Indre By
    • at henset til størrelsen på entreen, vurderer lokaludvalget, at et af arrangementerne, Stemmens Aften, ikke er offentligt tilgængeligt.


  7. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til ENTEN-ELLER på en ansøgning om 40.900 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til "Kierkegaard Concert", som afholdes over seks søndage i februar-april i Huset-KBH. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at koncerten ikke henvender sig borgere i Indre By og med, henset til størrelsen på entreen, at lokaludvalget vurderer, at koncerten ikke er offentlig tilgængelig.

  8. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Teater Pandora tilsagn om 8.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til forestillingen "Vejrhanen", som afholdes over tre dage i perioden marts - maj 2020 i Kulturhuset Indre By. Støtten øremærkes til leje af lokaler, annoncering/PR, tryk/materialer, transport og forsikring. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 26.000 kr., fordi det ikke ønsker at give støtte til budgetposten ekstern løn/honorarer. Lokaludvalget opfordrer ansøger til spille forestillingen på steder med lidt flere teateruvante børn end i Indre By, som har 3 børneteatre og et ganske velaflagt befolkningsunderlag.

  9. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Foreningen 60Seconds på en ansøgning om 25.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til kortfilmsfestivalen "60Seconds 2020 / RIGHT AND WRONG - BROWSING YOUR CITY-", som den 10. -16. februar 2020 viser udvalgte kortfilm på facaden af Den Frie Udstillingsbygning og ved den Sorte Diamant. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at festivalen er en tilbagevendende begivenhed, hvilket lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter, jf. lokaludvalgets retningslinjer for støtte.. Afslaget begrundes endvidere med, at stederne i Indre By, hvor ansøger vil vise kortfilm, Den Frie Udstillingsbygning og Den Sorte Diamant, er steder med stærk trafik og få fodgængere.

  10. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en borger tilsagn om 2.500 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til arrangementet "Debat om Bymiljø", som afholdes den 2. februar 2020 i Kayak Bar. 
Til top