Offentligt dialogmøde med kulturinstitutioner i Indre By, der får eller tidligere har fået kommunal støtte
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg beslutter at holde et offentlige dialogmøde med kulturinstitutioner i Indre By, der får eller tidligere har fået kommunal støtte.
- at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 15.000 kr. af 2017-puljen til dialogmødet.
- at Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere, der i samarbejde med sekretariatet planlægger og gennemfører dialogmødet.
Problemstilling
I forbindelse med lokaludvalgets drøftelse den 10. november 2016 af og beslutning om at holde et offentligt dialogmøde om kommunale kulturinstitioner i Indre By, blev det foreslået, at lokaludvalget også holder et offentligt dialogmøde med kulturinstitutioner i Indre By, der får eller tidligere har fået kommunal støtte.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget holder et offentlige dialogmøde i februar 2017 med kulturinstitutioner i Indre By, der får eller tidligere har fået kommunal støtte. Hensigten med mødet er
- at give lokaludvalget og offentligheden mulighed for at vurdere, hvad støtten betyder for kulturinstitutionerne
- at give lokaludvalget og offentlgihden mulighed for at vurdere, hvad støtten betyder for kulturlivet i Indre By
- at få give lokaludvalget et grundlag for at vurdere, om og i givet fald hvordan lokaludvalget skal fremme kulturinstitutionernes eventuelle ønsker om kommunal støtte
- at give lokaludvalget et grundlag for at vurdere, om og i givet fald hvordan kulturlivet i Indre By kan være et tema i Indre By Bydelsplan.
Formanden foreslår, at lokaludvalget udpeger tovholdere, der i samarbejde med sekretariatet planlægger og gennemfører dialogmødet.
Økonomi
Lokaludvalget afsætter en ramme på 15.000 kr. af 2017-puljen til dialogmødet. Der vil være udgifter til annoncering, lokaleleje og forplejning.
Videre proces
Dialogmødet holdes i februar 2017.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at holde et offentlige dialogmøde med kulturinstitutioner i Indre By, der får eller tidligere har fået kommunal støtte.
- Lokaludvalget afsatte en ramme på 15.000 kr. af 2017-puljen til dialogmødet.
- Lokaludvalget udpegede Maria Auchenberg og Marietta Bonnet til i samarbejde med sekretariatet at planlægge og gennemføre dialogmødet.