Meddelelser
Beslutning
Børgermøde om erhvervspolitik
Bent Lohmann orienterede om lokaludvalgets borgermøde om erhvervspolitik den 6. december 2016. Mødet viste, at lokaludvalget og Københavns Kommune skal holde fast i, at butiksarealer i Indre By ikke skal overstige 2.000 m2, selv om den kommende planlov vil give mulighed for det. Hvis ikke kravet fastholdes, vil strøgbutikkerne blive overtaget af kæder.
Sankt Pauls Plads
Bent Lohmann oplyste, at Teknik- og Miljøforvaltningen har fået grønt lys til at gå videre med en plan om at flytte hundelufterarealet fra Sankt Pauls Plads til Eidsvolls Plads. Forvaltningen vil planlægge det videre forløb med lokaludvalgets tovholdere på sagen. Det vil primært dreje sig om det endelige design af Eidsvolls Plads og om hvordan flytning og orientering af borgerne skal ske. I første omgang er forvaltningen i gang med at ansøge om en dispensation til et hundelufterareal på Eidsvolls Plads i forhold til fredningsbestemmelserne i området.
Forvaltningen og lokaludvalgets tovholdere skal også tale om den fremtidige proces for indretningen af Sankt Pauls Plads.
Lokaludvalget bad tovholderne sikre, at det nye hundelufterareal på Eidsvolls Plads er anlagt, før det eksisterende areal på Sankt Pauls Plads nedlægges.
Opfølgning på kommunens Budget 2016 og Budget 2017
Bent Lohmann oplyste, at Teknik- og Miljøforvaltningen har meldt positivt tilbage på lokaludvalgets ønske om et møde med forvaltningen om opfølgning på kommunens Budget 2016 og Budget 2017 for så vidt angår Indre By.
Kunstnerisk udsmykning af facaden på Borgerservice
Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalget vil blive inviteret til en reception, hvor den kommende udsmykning af facaden på Borgerservice i Dahlerupsgade afsløres.
Oslo Kommunes handlingsprogram for byliv
Kjeld A. Larsen oplyste, at Oslo Kommunes handlingsprogram for byliv skal sikre et bilfrit område ved at lade trafikken køre ud af området samme vej, som den kommer ind. Programmet er blevet til på baggrund af inddragelse af interessenter og borgere.
Lokaludvalget bad Kjeld A. Larsen om at udarbejde en opsummering af handlingsprogrammet, som lokaludvalget bruge som inspiration.