Mødedato: 08.12.2016, kl. 16:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager orienteringen fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.

Problemstilling

Arbejdsgrupperne mv. orienterer lokaludvalget om nyt.

Løsning

Lokaludvalgets egne arbejdsgrupper

  • Byudviklingsgruppen
  • Metrogruppen
  • Arbejdsgruppen Kultur, idræt, turisme og erhverv
  • Arbejdsgruppen Børn og Unge
  • Arbejdsgruppen Social, sundhed, ældre og integration
  • Puljeansøgningsgruppen
  • Tovholdergruppen vedr. bydelsplanprocessen

Lokaludvalgets repræsentation i andre fora

  • Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
  • Samarbejdsforum for nattelivet i Indre By
  • Følgegruppen vedr. Grønnegade
  • Nørre Kvarter-følgegruppen og Følgegruppen vedr. udvikling af Pisserenden
  • Følgegruppen vedr. Frederiksholms Kanal-projektet    
  • Følgegruppen vedr. Papirøen

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgrupperne mv. mødes med jævne mellemrum.

 

Beslutning

Samarbejdsforum
Bent Lohmann oplyste, at der er dannet en ny beboerforening, som har fokus på nattelivet i Indre By. Situationen for tiden er sådan, at lokaludvalget og beboerforeningerne skal opretholde presset for at få tålelige forhold i bydelen.

Gunna Starck oplyste, at den kommende restaurationslov vil give mere frie forhold for restauratører og andre, som fx vinhandlere.

Marietta Bonnet opfordrede til, at lokaludvalget udarbejder en kontaktliste over de foreninger mv, der arbejder for et tåleligt natteliv.

 

Følgegruppen vedr. Papirøen
Bent Lohmann orienterede om borgermødet den 7. december 2016 om lokalplanforslaget for Papirøen. Mødet viste, at folk har behov for at debattere planerne og at der er ønske om, at Papirøen bliver et bilfrit område.

Lokaludvalget bad formanden spørge Christianshavns Lokaludvalg om, hvorvidt de to lokaludvalget skal stå for et borgermøde om Papirøen inden høringsfristen vedr. lokalplanforslaget den 26. januar 2017. Det skal være et borgermøde, som tilrettelægges og afvikles på borgernes præmisser. Hvis Christianshavns Lokaludvalg kan tilslutte sig forslaget, skal det vedtages i Indre By Lokaludvalg den 12. januar 2017.

Byudvklingsgruppen
Kjeld A. Larsen og Ingolf Ibus oplyste, at gruppen har møde med Teknik- og Miljøforvaltningen den 12. december 2016 om aktuelle og kommende lokalplaner. Alle lokaludvalgsmedlemmer og -suppleanter er velkomne til at deltage. Næste møde i Byudviklingsgruppen er den 5. januar 2017.

Marietta Bonnet orienterede om Miljøpunktets måling af luftforurening i Prinsessegade. Steen Juhl Olesen oplyste, at Miljøpunktets målinger har været omtalt i bladet Ingeniøren.

Følgegruppen vedr. Grønnegade-kvarteret
Maria Auchenberg oplyste, at der uden varsel er blevet opsat cykelstativer i Ny Østergade.

Lokaludvalget bad formanden om en indstilling om anlæg i Grønnegade-kvarteret til lokaludvalgsmødet den 12. januar 2017.

Til top