Mødedato: 08.10.2020, kl. 18:30
Mødested: MBK Kursuslokaler, Pilestræde 61
Status på Danske Bank-området
Indre By Lokaludvalg skal tage en statusorientering om Danske Bank-området til efterretning.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg tager hans orientering om Danske Bank-området til efterretning.
Problemstilling
Formanden havde den 1. oktober 2020 møde med en repræsentant for Thylander Gruppen, som i partnerskab med den tyske pensionskasse Ärzteversorgung Westphalen-Lippe har købt Danske Banks hovedkontor i Holmens Kanal.
Løsning
I lokaludvalgets møde den 8. oktober 2020 orienterer formanden mundtligt om mødet med repræsentanten for Thylander Gruppen.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Lokaludvalget holder kontakt til Thylander Gruppen om udviklingen af Danske Bank-området.
Det var planen, at der skulle indkaldes til generalforsamling primo november 2020 for en beboerforening i Mayonnaise-kvarteret. Imidlertid er den udsat indtil videre pga. corona-situationen.
Beslutning
- Lokaludvalget tog formandens orientering om Danske Bank-området til efterretning.
- Lokaludvalget udpegede Jep Loft, Kjeld A. Larsen, Marietta Bonnet, Anton Skovle og Bent Lohmann til at repræsentere sig i et møde med Thylander gruppen om udvikling af Danske Bank-området.
- Lokaludvalget besluttede at invitere to beboere i Mayonnaise-kvarteret, der vil starte en beboerforening i området, til at deltage i mødet.