Mødedato: 08.10.2020, kl. 18:30
Mødested: MBK Kursuslokaler, Pilestræde 61

Forlængelse af ordningen om udvidet udeservering som følge af coronakrisen

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal drøfte forlængelsen af ordningen om udvidet udeservering som følge af coronakrisen.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter forlængelsen af ordningen om udvidet udeservering som følge af coronakrisen, der blev besluttet den 30. september 2020.

Problemstilling

Som følge af de økonomiske konsekvenser for restaurationsbranchen af coronakrisen har kommunen iværksat en hjælpepakke, der bl.a. indebærer, at restauratører har kunnet ansøge om en midlertidig særlig tilladelse til udeservering på en større del af fortovet, i byens pladser og parker samt i et vist omfang p-pladser – under hensyn til områdets beboere. Disse særlige tilladelser udløb oprindeligt den 1. oktober 2020.

Den 30. september 2020 blev det besluttet at forlænge ordningen om udvidet udeservering under samme forudsætninger og kriterier som hidtil frem til 2021.

 

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter forlængelsen af ordningen om udvidet udeservering som følge af coronakrisen.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

Bilag

Link til artikel på TV2Lorry "Restaurantejer råbte politikerne op – nu er der udeservering hele året ud":

https://www.tv2lorry.dk/ishoej/presset-restaurantejer-raabte-politikerne-op-nu-har-han-faaet-smilet-igen

 

Beslutning

Til mødet forelå kommentarer og spørgsmål fra lokaludvalgsmedlem Sally Mountfield om muligheden for særlig tilladelse til udeservering under coronakrisen. Se bilaget.

 

  1. Lokaludvalget drøftede forlængelsen af ordningen om udvidet udeservering som følge af coronakrisen, der blev besluttet den 30. september 2020. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
    • Det er uforskammet, at ejere af restaurationer har så stor indflydelse på udeserveringer, uden at beboerne høres.
    • Der vil formentlig ikke være udeserveringer i december måned.
    • Restauratørerne ser den særlige tilladelse til udeserveringer som en god økonomisk håndsrækning, så længe coronakrisen fortsætter. Dog er man ked af, at der tillades udeserveringer på parkeringspladser.
    • Tilladelser til udeserveringer bør indeholde en betingelse om, at udeserveringsmøblerne skal kunne fjernes. 
    • Udeserveringerne bør afmærkes fysisk, fx. med en gul trekant. 

  2. På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget, at sende kommentarer og spørgsmål fra lokaludvalgsmedlem Sally Mountfield om muligheden for særlig tilladelse til udeservering under coronakrisen til Teknik- og Miljøforvaltningen, jf. bilaget.
Til top