Mødedato: 08.10.2020, kl. 18:30
Mødested: MBK Kursuslokaler, Pilestræde 61

Meddelelser

Beslutning

Billethus i Nyhavn

Bent Lohmann orienterede om et møde den 8. oktober 2020 mellem parterne i Nyhavn, som Teknik- og Miljøforvaltningen var vært for. Han taler videre med Strömma og Netto-bådene om fælles brug af anlægsbro.

Vandring med teknik- og miljøborgmesteren

Bent Lohmann orienterede om lokaludvalgets vandring den 7. oktober 2020 med teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen. Sekretariatet skal koordinere opsamling på vandringen med hendes sekretariat.

Badezone ved Ofelia Plads

Bent Lohmann oplyste, at Kultur- og Fritidsforvaltningen har foreslået, at borgermødet om badezone ved Ofelia Plads, som lokaludvalget har besluttet at holde, udsættes indtil videre. I stedet holder formandskabet møde med forvaltningen og med By & Havn om status på projektet.

Erhvervsstrategi

Bent Lohmann oplyste, at sekretariatet er ved at aftale et web-møde mellem lokaludvalget og Økonomiforvaltningen om kommunens kommende erhvervsstrategi.

Møde om aktuelle lokalplaner

Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalgets næste halvårsmøde med Teknik- og Miljøforvaltningen om aktuelle lokalplaner holdes den 27. oktober 2020 kl. 19.30 i Bethesda.

Sekretariatet

Bent Lohmann oplyste, at sekretariatet atter er fuldtalligt, men at medarbejderne for tiden arbejder hjemme pga. corona-situationen.

Lynetteholm

Kjeld A. Larsen orienterede om et møde den 5. oktober 2020, hvor Økonomiforvaltningen gennemgik Lynetteholm-projektet. Lokaludvalget har fået power pointen, der blev præsenteret i mødet. Kjled A. Larsen oplyste, at der blandt borgmestrene på Vestegnen er skepsis over for Lynetteholm-projektet, da de mener, at infrastruktuen vest for København skal på plads først.

Til top