Mødedato: 08.10.2015, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6
Restaurations- og nattelivet på Gammel Strand
Indre By Lokaludvalg skal beslutte en henvendelse til til Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen om restaurations- og nattelivet på Gammel Strand.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg godkender henvendelsen til Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen om restaurations- og nattelivet på Gammel Strand, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
På lokaludvalgets offentlige orienteringsmøde den 2. september 2015 om forpladserne oven på de kommende metrostationer i Indre By blev det nævnt, at restaurations- og nattelivet på Gammel Strand har udviklet sig i en grad, så det er generende for fodgængerne og for de omkringboende.
Løsning
Formandskabet foreslår følgende henvendelse til Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen:
"Indre By Lokaludvalg var den 2. september 2015 vært for et offentligt orienteringsmøde om forpladserne oven på de kommende metrostationer i Indre By. Metroselskabet fortalte om forpladserne og embedsmænd fra Teknik- og Miljøforvaltningen supplerede.
I forbindelse med præsentationen af forpladsen på Gammel Strand gav mødedeltagere udtryk for, at udviklingen i restaurations- og nattelivet på Gammel Strand bag metrobyggepladsen har udviklet sig i en grad, så det er generende for fodgængere og omkringboende:
"Indre By Lokaludvalg var den 2. september 2015 vært for et offentligt orienteringsmøde om forpladserne oven på de kommende metrostationer i Indre By. Metroselskabet fortalte om forpladserne og embedsmænd fra Teknik- og Miljøforvaltningen supplerede.
I forbindelse med præsentationen af forpladsen på Gammel Strand gav mødedeltagere udtryk for, at udviklingen i restaurations- og nattelivet på Gammel Strand bag metrobyggepladsen har udviklet sig i en grad, så det er generende for fodgængere og omkringboende:
- Restaurationernes udeserveringer fylder fortovet op, så fodgængerne er tvunget ud på kørebanen
- Restaurationernes kl. 5-bevillinger betyder, at Gammel Strand er blevet en del af Indre Bys nattelivsområde og at der jævnligt er larm og ballade på kørebanen og i kvarteret omkring.
Lokaludvalget har forstået, at det begyndte at gå galt, da metrobyggepladsen kom og da restaurationerne - som en kompensation? - fik kl. 5-bevillinger.
Under alle omstændigheder beder lokaludvalget om,
- at reglerne for restaurations- og nattelivet på Gammel Strand håndhæves
- at kl. 5-bevillingerne ændres til kl. 2-bevillinger nu.
Hvis ikke der gøres noget, vil Gammel Strand metroforplads meget hurtigt udvikle sig til en egentlig festzone. Det er næppe meningen med pladsindretningen.
Lokaludvalget ser gerne, at metroforpladsen udvikler sig til en egentlig plads med rolige aktiviteter, der hører sig til en så fornem plads, indrammet af nogle af Københavns flotteste ejendomme. Der må gerne være udeserveringer, men i et begrænset omfang og sådan placeret, at de ikke hindrer færdsel på pladsen.
Med venlig hilsen
Bent Lohmann,
formand
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har godkendt henvendelsen, sender sekretariatet den til Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte henvendelsen til Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen om restaurations- og nattelivet på Gammel Strand, der fremgår af løsningsafsnittet.