Skøjteløb på fontænen ved Statens Museum for Kunst
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg afsætter 30.000 kr. til at få udarbejdet et budget for et projekt for en skøjtebane på fontænen ved Statens Museum for Kunst. Projektet kan udarbejdes af Werk Arkitekter.
Problemstilling
Der har vist sig en mulighed for at få indrettet en lokal og unik skøjtebane på fontænen ved Statens Museum for Kunst.
Løsning
Formanden foreslår, at Indre By lokaludvalg afsætter 30.000 kr. til at få udarbejdet et budget for et projekt for en skøjtebane på fontænen ved Statens Museum for Kunst. Projektet kan udarbejdes af Werk Arkitekter.
Med budgettet vil lokaludvalget kunne foreslå kommunen at afsætte penge i Budget 2017 til anlæg af skøjtebanen.
Økonomi
Lokaludvalget afsætter 30.000 kr. til at få udarbejdet et budget for et projekt for en skøjtebane på fontænen ved Statens Museum for Kunst. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
Videre proces
Formanden beder Werk Arkitekter om at udarbejde et budget for et projekt for en skøjtebane på fontænen ved Statens Museum for Kunst. Når det foreligger, sender formanden det til medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget samt til teknik- og Miljøforvaltningens ledelse.
Beslutning
- Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at henvendelsen formuleres som et oplæg til dialog med forvaltningen om at få placeret en skøjtebane et egnet sted i Indre By.
Dermed havde lokaludvalget ikke godkendt indstillingen om at afsætte 30.000 kr. til at få udarbejdet et budget for et projekt for en skøjtebane på fontænen ved Statens Museum for Kunst.
- Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalgets medlemmer mailer til sekretariatet om egnede steder i Indre By til en skøjtebane.