Omvejskørsel som følge af lukningen af Krystalgade
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg godkender henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen om omvejskørsel som følge af lukningen af Krystalgade, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Trafikken, der kommer ad Landemærket til Krystalgade, skal som følge af lukningen af Krystalgade ved Synagogen og som følge af ensretningerne i området køre ad Peter Hvidtfeldts Gade, Rosengården, Fiolstræde og servicegaden på Ny Nørreport til Gothersgade.
Løsning
Formanden foreslår følgende henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen:
Trafikken, der kommer ad Landemærket til Krystalgade, skal som følge af lukningen af Krystalgade ved Synagogen og som følge af ensretningerne i området køre ad Peter Hvidtfeldts Gade, Rosengården, Fiolstræde og servicegaden på Ny Nørreport til Gothersgade.
Det er en omvejskørsel, som er til gene for både den kørende og for fodgængerne i de nævnte gader.
Lokaludvalget foreslår derfor, at det bliver tilladt at køre fra Krystalgade ad Peter Hvidtfeldts Gade, Kultorvet, Pustervig, Hausers Plads, Suhrsgade og tilbage til Landemærket.
Med venlig hilsen
Bent Lohmann,
formand"
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har godkendt henvendelsen, sender sekretariatet den til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Gunna Starck om at bemyndige formanden til at spørge forvaltningen om, hvordan trafikken i kvarteret omkring Krystalgade skal afvikles i en situation, hvor lukningen af Krystalgade ved synagogen synes at være permanent.