Mødedato: 08.06.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Medlemsforslag om hundegård ved Statens Naturhistoriske Museum

Indre By Lokaludvalg skal beslutte, om det skal stille forslag om, at der etableres en hundegård på arealet mellem Sølvgade, Nørre Voldgade og Botanisk Have ved Statens Naturhistoriske Museum til afløsning for den på Eidsvolls Plads.

Indstilling

Indstilling om,

  1. At Indre By Lokaludvalg beslutter, om det skal stille forslag om, at der etableres en hundegård på arealet mellem Sølvgade, Nørre Voldgade og Botanisk Have ved Statens Naturhistoriske Museum til afløsning for den på Eidsvolls Plads, jf. afsnittet ”problemstilling” og løsningsafsnittet nedenfor.

    I givet fald:

  2. At Indre By Lokaludvalg har borgerdialog om anvendelsen af hundegården på Eidsvolls Plads og om forslaget om en hundegård på arealet mellem Sølvgade, Nørre Voldgade og Botanisk Have ved Statens Naturhistoriske Museum, jf. løsningsafsnittet nedenfor.

 

Problemstilling

Medlemsforslag fra Gunna Starck:

”Lokaludvalget foreslår Teknik- og Miljøudvalget/Teknik- og Miljøforvaltningen/teknik- og miljøborgmesteren, at der etableres en hundegård til afløsning af den på Eidsvoll Plads. En ny hundegård foreslås etableret på arealet mellem Sølvgade, Nørre Voldgade og Botanisk Have øst for Geologisk Museum. Arealet er velegnet, da det er langstrakt, så hunde virkelig kan strække ud. Samtidigt kan de mange løsgående hunde i Kgs. Have og Østre Anlæg begrænses. Hundegården kan etableres for få midler. Arealet bruges ikke meget til ophold pga. trafikken, men allerede nu til hundeluftning. Gangstien kan bevares - evt kan etableres én ekstra uden for det indhegnede areal til hundene og deres ejere.”

 

Bemærkning fra lokaludvalgets forperson Bent Lohmann:

"Jeg mener, at en hundegård ved Statens Naturhistoriske Museum skal være et supplement til den på Eidsvolls Plads. Vi skal beholde den på Eidsvolls Plads, fordi vi har mange flere hunde i bydelen end før. De blev anskaffet under corona-perioden."

 

Indre By Lokaludvalgs beslutning den 11. maj 2023

I mødet den 11. maj 2023 udsatte lokaludvalget behandlingen af sagen.

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget drøfter, om det skal gå videre med forslaget fra Gunna Starck til Teknik- og Miljøforvaltningen samt nævne det i høringssvaret om kommunens budget for 2024, som lokaludvalget skal vedtage i sit møde den 8. juni 2023.

I givet fald foreslås det, at lokaludvalget inden lokaludvalgets møde den 8. juni 2023 har borgerdialog om anvendelsen af hundegården på Eidsvolls Plads og om forslaget fra Gunna Starck. Borgerdialogen kan foregå via lokaludvalgets nyhedsbrev og Facebook-side.

 

Økonomi

Intet.

 

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

  1. Lokaludvalget besluttede at foreslå Teknik- og Miljøforvaltningen, at der etableres en hundegård på arealet mellem Sølvgade, Nørre Voldgade og Botanisk Have ved Statens Naturhistoriske Museum.


  2. Lokaludvalget besluttede at stå for borgerdialog om anvendelsen af hundegården på Eidsvolls Plads og om forslaget om en hundegård på arealet mellem Sølvgade, Nørre Voldgade og Botanisk Have ved Statens Naturhistoriske Museum, jf. løsningsafsnittet.
Til top