Mødedato: 08.06.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Status på lokaludvalgets 2023-pulje

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal tage en status på sin 2023-pulje til efterretning.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager til efterretning, at sekretariatet har betalt for annoncer  i lokale medier i december 2022 af 2023-puljen, jf. løsningsafsnittet. Pengene tages af puljen "Egne projekter" på 2023-budgettet.
  2. at Indre By Lokaludvalg tager status på sin 2023-pulje til efterretning. Se bilaget.

Problemstilling

Lokaludvalget har bedt om en status på dets pulje i hvert lokaludvalgsmøde.

Annoncer i december 2022

Lokaludvalget besluttede i sit møde den 10. november 2022 at afsætte en ramme på 70.000 kr. af 2022-puljen til at gøre opmærksom på Indre By Borgerpanel samt lokaludvalgets nyhedsbrev, Facebookside og hjemmeside.

Borgerpanelet mm. blev annonceret i lokale medier i december 2022. Den første faktura for ydelsen blev betalt i samme måned af lokaludvalgets 2022-pulje: 31.215 kr.

Den anden faktura kom for sent til, at den kunne betales af lokaludvalgets 2022-pulje.Den blev derfor betalt af lokaludvalgets 2023-pulje:  26.515 kr. Pengene tages af puljen "Egne projekter" på 2023-budgettet.

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget tager status på lokaludvalgets 2023-pulje til efterretning. Se bilaget.

Økonomi

Se bilaget.

Videre proces

Lokaludvalget arbejder videre i henhold til sit budget.

Beslutning

  1. Lokaludvalget tog til efterretning, at sekretariatet har betalt for annoncer  i lokale medier i december 2022 af 2023-puljen, jf. løsningsafsnittet. Pengene tages af puljen "Egne projekter" på 2023-budgettet.
  2. Lokaludvalget tog status på sin 2023-pulje til efterretning.
Til top