B-sag: Mødeplan for 2024
Indre By Lokaludvalg skal godkende mødeplanen for 2024.
Indstilling
- at Indre By Lokaludvalg godkender planen for lokaludvalgets møder i 2024, der fremgår af løsningsafsnittet
- at Indre By Lokaludvalg godkender, at der behandles puljeansøgninger fem gange i 2024, jf. den foreslåede mødeplan i løsningsafsnittet.
Problemstilling
Lokaludvalget skal have en mødeplan for det kommende år. Der skal holdes ét møde i hver måned; dog ikke i juli måned. Lokaludvalget skal beslutte i hvilke møder, man ønsker at behandle puljeansøgninger.
Løsning
Som udgangspunkt har Christianshavns Lokaludvalg hidtil holdt møde den sidste onsdag i hver måned, mens Indre By Lokaludvalg har holdt møde den anden torsdag i hver måned. Denne kadence fungerer godt for sekretariatet og ønskes fortsat i 2024, jf. den foreslåede mødeplan nedenfor.
Datoer for behandling af puljeansøgninger
Lokaludvalget har tidligere besluttet at behandle puljeansøgninger hver anden måned.
I nedenstående forslag til mødeplan er det nævnt i hvilke møder, puljeansøgningerne behandles.
Mødeplan 2024
- 11. januar – med puljeansøgninger
- 8. februar
- 14. marts – med puljeansøgninger
- 11. april
- 16. maj – med puljeansøgninger
- 13. juni
- 15. august
- 12. september – med puljeansøgninger
- 10. oktober
- 14. november – med puljeansøgninger
- 12. december
Medmindre andet er nævnt ovenfor, starter møderne kl. 18.30 og slutter så vidt muligt kl. 22.00 og senest kl. 22.30.
Økonomi
Udgifterne til lokaludvalgsmøderne betales af sekretariatets budget. Ud over lokaleleje betales der for forplejning.
Videre proces
Når lokaludvalget har besluttet mødeplanen, vil den blive offentliggjort på lokaludvalgets hjemmeside og i lokaludvalgets nyhedsbrev.
Sekretariatet orienterer senere lokaludvalget om, hvor møderne holdes.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte planen for lokaludvalgets møder i 2024, der fremgår af løsningsafsnittet
- Lokaludvalget godkendte, at der behandles puljeansøgninger fem gange i 2024, jf. løsningsafsnittet.