Mødedato: 08.06.2017, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Lokaludvalgets tilsagn om støtte til udstillingen "This connection of everyone with lungs" (nu "Hobbykunstner, I am a hobbyartist")

Lokaludvalget skal beslutte, om det vil opretholde tilsagnet til to kunstnere  og Danske Grafikere om 13.400 kr. i støtte til udstillingen "This connection of everyone with lungs" (nu kaldet "Hobbykunstner, I am a hobbyartist")  

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Indre By Lokaludvalg beslutter, om det vil opretholde tilsagnet til to kunstnere  og Danske Grafikere om 13.400 kr. i støtte til udstillingen "This connection of everyone with lungs" (nu kaldet "Hobbykunstner, I am a hobbyartist")  

Problemstilling

Lokaludvalget besluttede den 4. maj 2017 at give to kunstnere tilsagn om 13.400 kr. i støtte til udstillingen ” This connection of everyone with lungs”. Støtten er øremærket tryk og materialer.

Ansøgeren har i to mails den 30. maj 2017 orienteret sekretariatet om ændringer i udstillingen.

Ansøgeren skriver:
"Udstillingen har ændret titel og hedder nu Hobbykunstner, I am a hobbyartist. I stedet for at arbejde med spørgsmål omkring klima- og arbejdspolitik er fokus i udstillingen, nu kun på arbejdsvilkår og konkurrence. 

https://www.facebook.com/events/1683119191985046/?acontext=%7B%22ref%22%3A%2222%22%2C%22feed_story_type%22%3A%2222%22%2C%22action_history%22%3A%22null%22%7D&pnref=story

Udover, som sagt at fokusområdet er ændret en smule eller dvs det er blevet mere fokuseret, er der blevet tilføjet et større lydværk, som består af 8 interviews med forskellige kunstnere, omkring konkurrence og præstation og poesien i kunsten. Derudover er der stadig tryk, grafik og skulptur, som skrevet i ansøgningen." 

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget beslutter, om det på med de nævnte ændringer vil opretolde tilsagnet til to kunstnere  og Danske Grafikere om 13.400 kr. i støtte til udstillingen "This connection of everyone with lungs" (nu kaldet "Hobbykunstner, I am a hobbyartist")  

Økonomi

Ansøgeren søgte om 30.500 kr. Lokaludvalget besluttede at give tilsagn om 13.400 kr. øremærket tryk og materialer.

Videre proces

Sekretariatet håndterer det videre forløb på baggrund af lokaludvalgets beslutning.

Udstillingen er den 2.-25. juni 2017 i Danske Grafikeres Hus i Sølvgade.

 

Beslutning

På forslag fra Gunna Starck besluttede lokaludvalget at meddele to kunstnere  og Danske Grafikere, at tilsagnet om 13.400 kr. i støtte til udstillingen "This connection of everyone with lungs" (nu kaldet "Hobbykunstner, I am a hobbyartist") trækkes tilbage.

Beslutningen begrundes med, at projektet har ændret sig væsentligt i forhold til beskrivelsen af projektet i ansøgningen, som lokaludvalget tog stilling til i sit møde den 4. maj 2017.

Lokaludvalget lægger særligt vægt på, at temaet for og indholdet i projektet er ændret i en retning, som lokaludvalget ikke ønsker at støtte, samt  at samarbejdet med Sølvgades Skole, der omtales i ansøgningen, ikke er gennemført.

 

Til top