Mødedato: 08.05.2014, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Den sundhedspolitiske aftale

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om den politiske sundhedsaftale, som Region Hovedstaden og regionens 29 kommuner skal indgå.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. at Indre By Lokaludvalg meddeler Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at lokaludvalget er enig i visionerne, der fremgår af den sundhedspolitiske aftale, som Region Hovedstaden og regionens 29 kommuner skal indgå.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har sendt den politiske sundhedsaftale for 2015-2018, som Region Hovedstaden og regionens 29 kommuner skal indgå, i høring med svarfrist den 20. maj 2014. Aftalen indeholder overordnede politiske visioner og målsætninger.

I den politiske sundhedsaftale opereres med fire overordnede visioner:
  • At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen
  • At borgeren oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen
  • At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed
  • At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer

Her til er knyttet en række målsætninger.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget meddeler Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at lokaludvalget er enig i visionerne, der fremgår af den sundhedspolitiske aftale.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet orienter Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om lokaludvalgets belsutning.

Udkastet til sundhedspolitisk afftale behandles i de politiske udvalg i kommunen i juni måned.

Beslutning

Godkendt.
Til top