Mødedato: 08.05.2014, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6
Esplanaden, Amaliegade og Nordre Toldbod
Indre By Lokaludvalg skal drøfte et forslag om at indrette området ved Frihedsmuseet - Esplanaden, Amaliegade og Nordre Toldbod - så det får karakter af torv.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at indre By Lokaludvalg drøfter et forslag om at indrette området ved Frihedsmuseet - Esplanaden, Amaliegade og Nordre Toldbod - så det får karakter af torv.
- at Indre By Lokaludvalg beslutter, om Byudviklingsgruppen skal arbejde med forslaget med henblik på en indstilling til lokaludvalget senest i mødet den 11. september 2014.
Problemstilling
En borger har skrevet følgende til lokaludvalget:
"Jeg skriver for at spørge hvor langt udvalget er i at tænke Esplanaden/Amailiegade/Toldboden forbedring hvad angår trafikåre, (manglende) sikkerhed for cyklister og generel social trivsel på denne strækning.
Burde man ikke som minimum lave denne åre ensrettet (evt. gøre Esplanaden-enden ved Bredgade blind) og indføre cykelstier på hele strækningen, så man mindsker trafikken og øger trafiksikkerhed/bylivet for de mange borgere/turister som anvender denne strækning til fods/cykel ?
Ville være fantastisk om man i forbindelse med det nye Frihedsmuseum kunne gøre Esplanaden/Amaliegade i det område integreret bedre til et torv (evt. ved blindvej løsning som ovenfor), eller som minimum ved at lave ensretning."

Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter forslaget og beslutter, om Byudviklingsgruppen skal arbejde videre med forslaget.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Hvis lokaludvalget beslutter at bede Byudviklingsgruppen se på forslaget, vil lokaludvalget skulle tage stilling til Byudviklingsgruppens anbefaling i mødet den 11. september 2014.
Beslutning
Sagen blev udsat.