Restaurations- og nattelivet
.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg beslutter, at oplægget i løsningsafsnittet kan danne udgangspunkt for udkastet til høringssvar, som lokaludvalget skal tage stilling til, når et nyt udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 er i høring i lokaludvalgene.
- at Indre By Lokaludvalg beslutter, om det skal stå for et møde for alle lokaludvalg med Soundboks om udendørs anvendelse af højttalere.
Problemstilling
Revision af Restaurations- og Nattelivsplanen fra 2017
Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget besluttede på deres møder hhv. d. 24. og 28. september 2020 at igangsætte en revision af Restaurations- og Nattelivsplanen fra 2017 samt at nedsætte ’Advisory Board for Natteliv’ med en række af de centrale aktører i nattelivet til at komme med anbefalinger til indholdet af planen.
Advisory Boardet har afholdt to møder samt flere idéudviklingsworkshops. På den baggrund har forvaltningerne udarbejdet et fælles kommuniké (se bilaget), som beskriver arbejdet samt anbefalinger til det videre arbejde med Restaurations- og Nattelivsplanen.
Med udgangspunkt i kommunikéet samt udvalgenes tilkendegivelser udarbejdede Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen et første udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 (se bilaget).
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 8. marts 2021
Første udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. marts 2021. Se Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i bilaget.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 17. marts 2021
Med mail den 1. marts 2021 sendte Kultur- og Fritidsforvaltningen første udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 i høring i lokaludvalgene. Se bilaget. Svarfristen var den 31. marts 2021.
Med mail den 18. marts 2021 oplyste Kultur- og Fritidsforvaltningen, at Kultur- og Fritidsudvalget den 17. marts 2021 besluttede at tilbagevise udkastet til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 til fornyet behandling med henblik på, at Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder et nyt første udkast til politisk udvalgsbehandling.
Se Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i bilaget. Beslutningen betød, at høringen af lokaludvalgene om "Første udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021" er aflyst. Kultur- og Fritidsforvaltningen har bedt lokaludvalgene om at se bort fra det fremsendte materiale af 1. marts 2021.
Når Kultur- og Fritidsudvalget har behandlet et nyt første udkast til en restaurations- og nattelivsplan, vil lokaludvalgene modtage nyt materiale herom. Fristen for besvarelser er endnu ikke fastlagt. Forvaltningen vender tilbage, når den kendes.
Lokaludvalgets drøftelse den 11. marts 2021
I mødet den 11. marts 2021 drøftede lokaludvalget høringsmaterialet, der nu er trukket tilbage.
I bilaget ses et referat af drøftelsen.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget beslutter, at nedenstående oplæg, der er en sammenskrivning af drøftelserne i i hhv. Restaurations-, Nattelivs- og Eventgruppen den 18. marts 2021 og i lokaludvalgets formandskab den 22. marts 2021, kan danne udgangspunkt for udkastet til høringssvar, som lokaludvalget skal tage stilling til, når et nyt udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 er i høring i lokaludvalgene.
I oplægget er der henvisninger til høringsmaterialet, der nu er trukket tilbage:
AB="Fælles kommuniké fra "Advisory Board for Natteliv"
RN="Restaurations- og Nattelivsplan 2021"
K="Katalog over initiativer i Restaurations- og nattelovsplan 2021".
Oplæg
Vi skal alle kunne være her
Rammerne skal være sådan,
- at nattelivet bliver trygt, sikkert og en god oplevelse for nattelivets gæster
- at nattelivsbranchen har en fornuftig forretning ud af det.
- at nattelivet bliver til at leve med for dets naboer.
- at visionen om København som Europas bedste værtskab efterleves i både ord og handling.
Vi skal alle kunne være her.
Advisory Boards anbefalinger skal gennemføres
Anbefalingerne fra Advisory Board viser, at forvaltningen, politiet, nattelivsbranchen og borgerne er enige om en lang række forhold, som bør omsættes til politiske beslutninger hurtigst muligt. Det gælder:
- AB, side 3
Værtskab:
Lokaludvalget støtter, at der udvikles en overordnet om vision for nattelivet om København som Europas bedste værtskab, der kan konkretiseres til beslutninger, som sætter ovennævnte rammer for et natte- og restaurationsliv i København.
- AB, side 3 og 4
Tilstedeværelse af myndigheder:
Lokaludvalget er for forslaget om flere natteværter og støjvagter i nattelivet. Det kræver økonomi, men det er en pris, som kommunen må betale, hvis den vil have et natteliv i et omfang, som der i den offentlige debat er udtrykt politisk ønske om.
Lokaludvalget foreslår, at ressourcerne i politiet og i kommunen til håndhævelse af love og regler matcher behovet forstået på den måde, at håndhævelsen skal ske hurtigt og effektivt.
- AB, side 4
Kulturændring:
Dette er den vigtigste anbefaling fra Advisory Board og nok også den sværeste at gennemføre. Lokaludvalget mener, at kampagner, information, oplysning og nudging er en vej frem, men det skal ske til stadighed.
Det er lokaludvalgets oplevelse, at hovedparten af nattelivets gæster kommer fra Københavns omegn, så derfor skal indsatsen for kulturændringen også rettes mod borgerne i omegnskommunerne.
Kulturændringen kan også komme ved, at politiet konsekvent håndhæver love og regler; ikke mindst Ordensbekendtgørelsen.
Derudover bør der være et sundhedsaspekt i forsøget på at skabe en kulturændring. I det hele taget bør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og landets sundhedsmyndigheder involveres i arbejdet med at skabe en kulturændring i nattelivet, så det i mindre grad er båret af druk.
- AB, side 4
Serveringsstedernes rammer:
Lokaludvalget er for forslaget om uddannelse af personalet i nattelivet til at forebygge og håndtere uhensigtsmæssig adfærd.
- AB, side 4
Alternativt natteliv:
Lokaludvalget er for udvikling af alternativer til det nuværende natteliv i Indre By; et natteliv, som ikke præget af druk og heller ikke er baseret på kortsigtede økonomiske overvejelser og beslutninger fra restauratørers side.
- AB, side 4, og K, side 17
Festzoner:
Umiddelbart er Refshaleøen det bedste bud på en festzone.
En etablering af en egentlig zone for nattelivet væk fra beboelsesområder kan ske ved en "flytning" af bevillinger fra Indre By til festzonen. Det skal undersøges, hvordan restauratører og nattelivsgæster kan motiveres til at støtte op om ideen. Et løfte fra kommunens side om sikker og nem offentlig transport til og fra festzonen må være en væsentlig motiveringsfaktor.
En "flytning" af bevillinger fra Indre By skal følges op med politiske beslutninger, der sikrer, at stederne, hvor bevillinger flyttes fra, ikke overtages af nye restaurationer med bevillinger.
- AB, side 4 og 5, og K, side 16
Regulering af detailhandel:
Advisory Board foreslår en henvendelse til Folketinget om dette. Lokaludvalget støtter initiativet, men kommunen kan samtidig forsøge at indgå frivillige aftaler med detailhandlen om en begrænsning af salg af alkohol..
- AB, side 5
Ansvar i Københavns Kommune:
Lokaludvalget støtter forslaget om én klageindgang til kommunen, men forslaget bør tillige omfatte politiet. Dvs. én klageindgang til kommunen og politiet og dermed ét sted, hvor klagerne registreres. Enheden, der får denne opgave, vil være central for et samarbejde mellem nattelivets parter og for formidling af informationen, som skal bruges til sagsfremstillingen, der ligger til grund for Bevillingsnævnets afgørelser om ansøgninger om bevillinger.
- AB, side 5
Renhold:
Renhold efter nattelivet skal ske under hensyntagen til Indre Bys beboere.
Lokaludvalget støtter forslaget om at se på, om der kan bruges støjsvage køretøjer til renovation, tømning af affaldskurve og gadefejning. Udskiftning af vognparken kræver økonomi, men det er en pris, som kommunen må betale, hvis den vil have et natteliv i et omfang, som der i den offentlige debat er udtrykt politisk ønske om.
Tiltaget kan kombineres med en anden tilgang til, hvornår renovation, tømning af affaldskurve og gadefejning skal foregå. Der skal gode grunde til, at det fortsat skal ske tidligt om morgenen.
- AB, side 5, og K, side 17
Opholdsfri zoner:
Lokaludvalget støtter forslaget om opholdsforbudszoner og deltager gerne i arbejde med kriterier for udpegning af sådanne områder.
Det fremgår af K, side 17, at initiativet ikke kræver økonomi. Men alt andet lige må man nok forvente, at politiet skal afsætte økonomi til at håndhæve alkohol/opholdsfri zoner.
- AB, side 5 og 6
Byrum og mindre trafik i Indre By:
Lokaludvalget støtter forslaget om lukning for trafik i Indre By, hvis det har den ønskede effekt: At holde muskelbiler, partybusser og narkohandel væk.
Lokaludvalget foreslår, at der i nogle af de hårdest ramte gader, fx. Gothersgade mellem Kongens Nytorv og Kronprinsessegade, skiltes med forbud mod tung trafik i bestemte tidsrum, så partybusser hindres i at køre der.
Regulering er nødvendig
Lokaludvalget har intet ønske om at lukke for nattelivet i Indre By. Vi ønsker en levende by; det er derfor vi bor her.
Men nattelivet skal reguleres, så det kan gå hånd i hånd med hverdagslivet, der leves i bydelen. Der skal træffes følgende politiske beslutninger til at sikre dette; enten i en restaurations- og nattelivsplan eller i en anden sammenhæng. Nedenfor kommenteres problemstillinger og forslag i høringsmaterialet, der nu er trukket tilbage:
- RN, side 4
Bekæmpelse af grænseoverskridende adfærd, diskrimination, vold og narkotika:
Samarbejde, forebyggelse, certificering og uddannelse er gode initiativer, men det må have en konsekvens, hvis en restauration ikke lever op til forventningerne.
Området er svært at regulere, men kommunen har i hvert fald én reguleringsmulighed: Nattelivssteder, som ikke aktivt medvirker til at bekæmpe grænseoverskridende adfærd, diskrimination, vold og narkotika indenfor og omkring stedet, skal ikke modtage støtte fra kommunen. For spillesteder og lignende, der drives af kommunen eller i et partnerskab med kommunen, bør der være en lignende sanktion.
- RN, side 4, og K, side 9
Certificering af serveringssteder:
En certificering af serveringssteder kan ske offentligt med en smiley-ordning, der dels orienterer om, hvad serveringsstedet har tilladelse til samt om dets koncept og dels orienterer om, hvordan stedet lever op til tilladelserne og til indsatser i forhold til bekæmpelse af vold, narkotika, grænseoverskridende adfærd og diskrimination. Ordningen kan både gøres offentlig på internettet og med et opslag på serveringsstedet, sådan som det i dag sker med smiley-ordningen på spisesteder.
- RN, side 8 og K, side 12
Indskrænkelse af udeserveringsarealer:
Det fremgår, at Teknik- og Miljøforvaltningen som udgangspunkt ikke kan sige nej til udeservering. Lokaludvalget ønsker den bemærkning uddybet.
Udgangspunktet må være, at fodgængerareal, pladser, torve osv. ikke rummer udeservering, men at restaurationer kan få en tilladelse, hvis forholdene er til det. Og her skal man huske, at forholdene kan ændre sig over tid.
Derudover må der kunne arbejdes med andre kriterier end "mættethed i forhold til udeservering", fx hensynet til naboer, omkringliggende butikker, udeserveringens indpasning i bymiljøet mv.
I høringsmaterialet omtales partshøring i forbindelse med afslag på ansøgninger om udeserveringer. Det bør klart fremgå, hvem der høres ved en partshøring. Lokaludvalget foreslår, at der også er partshøring, når forvaltningen agter at tillade en udeservering.
-
RN, side 14 og K, side 5
Nattilladelser på nætter før hverdage og udvidet zone med restriktiv praksis for tildeling af nattilladelser (inkl. ved overtagelser og fornyelser):
Lokaludvalget støtter forslaget om, at Bevillingsnævnet skal være tilbageholden med at meddele nattilladelser efter kl. 24 på nætter før hverdage, dvs. fra søndag til torsdag.
I den offentlig debat har det været fremme, at restauratører har lagt deres forretning an på, at der ikke sker ændringer ved overtagelse og fornyelse af bevillinger. Lokaludvalget anerkender forretningsmodellen, og mener, at der bør etableres et forhåndstilsagnssystem, som giver restauratørerne en sikkerhed for, hvilke ændringer der sker ved overtagelse og fornyelse af bevillingen.
- RN, side 15 og 16, samt K, side 5 og 6
Rød zone og blå zone:
Lokaludvalget støtter forslagene, men foreslår, at udgangspunktet i Indre By er, at i nætterne før fredag, lørdag og søndag samt helligdage har restaurationerne nattilladelse til kl. 2.
De øvrige nætter har de nattilladelse til kl. 24. Visse steder, hvor det ikke generer omkringboende eller andre butikker, kan der gives nattilladelser til kl. 5. Men de skal så lukke kl. 5 og ikke fortsætte døgnet rundt, som restaurationer med kl. 5-tilladelse kan gøre i dag.
Vi kan se, at nattelivet udvikler sig i Nansensgade-kvarteret og i Adelgade/Borgergade-kvarteret samt på Gammelholm, hvilket sandsynligvis er en følge af etableringen af varslingszonen i Middelalderbyen. Det er altafgørende, at nattelivet ikke får lov til at sprede sig yderligere i kvartererne rundt om Middelalderbyen.
Lokaludvalget er opmærksom på, at en mere restriktiv regulering af restaurationerne kan føre til oprettelsen af private klubber. Det må derfor undersøges, hvordan man med anden lovgivning og kommunale beslutninger kan regulere private klubber, så vilkårene for private klubber og almindelige restaurationer bliver ens.
- RN, side 17 og 18
Havnearealet:
Lokaludvalget foreslår, at der fremover ikke gives bevillinger til restaurationer på fastliggende både, eller alternativt, at den restriktive praksis, som nævnes i høringsmaterialet, fortsættes. Lokaludvalget beder om at få uddybet, hvad denne praksis går ud på.
- K, side 4
Opmærksomhed på problembevillinger:
Lokaludvalget mener, at manglende forretningsmæssige kvalifikationer, herunder underskud i forretningen år efter år, skal have den konsekvens, at restaurationen og/eller restauratøren ikke kan få en bevilling. Sanktioner skal ske efter bogen, men hensynet til restaurationens og restauratørens økonomi, hensynet til arbejdspladser mv. skal have mindre vægt end nu ved afgørelser om bevillinger.
- K, side 6
Skærpet tilsyn med serveringssteder med mange klager:
Lokaludvalget er for forslaget. Lokaludvalget ser gerne, at der føres et bedre tilsyn med restaurationers konceptændringer, eftersom en ændring i konceptet medfører krav om fornyelse af en bevilling.
-
K, side 9
Styrkelse af støjvagten:
Støjvagten skal være tilgængelig for borgerne i de tidsrum, restauratører har tilladelse til at servere alkohol. Det vil sige, at hvis der er givet kl. 5-bevillinger, skal støjvagten kunne kontaktes frem til kl. 5.
-
K, side 10
TMF-tilsyn og udtalelser i bevillingssager:
Lokaludvalget er for forslaget, men vi er i tvivl om, hvorvidt den foreslåede økonomi til tiltaget er tilstrækkelig.
-
K, side 16
Tildeling af afgrænsede områder til serveringssteder:
Lokaludvalget forstår hensigten med forslaget, men er forbeholden over for tanken om, at offentlige arealer privatiseres i aften- og nattetimerne. Borgere, der ikke er gæster i nattelivet, vil skulle gå på gaden, hvis forslaget gennemføres.
Kommunen og politiets betjening af nattelivet
Nedenfor kommenteres forslag i høringsmaterialet, der nu er trukket tilbage, til forskellige tiltag til betjening af nattelivet, som det er tanken, at kommunen eller politiet skal stå for.
- RN, side 10 og K, side 13 og 14
Øget toiletkapacitet:
Umiddelbart virker det som en god idé, men lokaludvalget tager alligevel forbehold:
- Toiletterne blåstempler, at beboelsesområder kan anvendes til fest i gaden
- Toiletterne skæmmer bybilledet
- Toiletterne bruges ikke så meget, som det kunne ønskes, bl.a. fordi
- kvinder ikke tør går derind
- folk ikke ved, hvor de er, når de skal bruge dem. Så er det nemmere og hurtigere at pisse i gaden eller i en gård.
K, side 3
Skærpede ordensregler, der giver politiet større mulighed for at regulere musikafspilning i det offentlige rum:
Lokaludvalget er for forslaget, men det er afgørende, at politiet har tilstrækkelige ressourcer til at håndhæve Ordensbekendtgørelsen.
- K, side 8
Flere natteværter:
Lokaludvalget er som nævnt for forslaget, men tiltaget skal på kommunens driftsbudget og ikke kun være en tre-årig bevilling. Det kræver økonomi, men det er en pris, som kommunen må betale, hvis den vil have et natteliv i et omfang, som der i den offentlige debat er udtrykt politisk ønske om.
- K, side 8
Ordenskorps:
Lokaludvalget er for forslaget, men ser samtidig frem til, at politiet indsætter politikadetter til at regulere forholdene i nattelivsgaderne i Indre By.
Kulturændring
Nedenfor kommenteres forslag i høringsmaterialet, der nu er trukket tilbage, til kampagner for adfærds- og kulturændring.
- K, side 9
Kampagne mod vold og narkotika i nattelivet:
Lokaludvalget er for forslaget, men økonomien, der forslås afsat til initiativet, er ikke tilstrækkelig, hvis man skal samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i Københavns Kommune og i omegnskommunerne om kampagnen. Desuden bør indsatsen strække sig over flere år.
- RN, side 11 og K, side 15
Kampagne for adfærdsændring:
Det er lokaludvalgets oplevelse, at hovedparten af nattelivets gæster kommer fra Københavns omegn, så derfor skal indsatsen for en adfærdsændring også rettes mod borgerne i omegnskommunerne. Adfærdsændringen kan også komme ved, at politiet konsekvent håndhæver love og regler; ikke mindst Ordensbekendtgørelsen.
Derudover bør der være et sundhedsaspekt i forsøget på at skabe en kulturændring. I det hele taget bør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og landets sundhedsmyndigheder involveres i arbejdet med at skabe en kulturændring i nattelivet, så det i mindre grad er båret af druk.
Den foreslåede økonomi til projektet er utilstrækkelig. Der er tale om en stor og vedvarende opgave, som skal på kommunens driftsbudget med et beløb, der matcher opgaven.
Lokaludvalget og beboerforeningerne i Indre By har lokalkendskab og god erfaring med adfærden i nattelivet. Vi bidrager gerne med viden, der kan bruges som grundlag for udvikling af kampagner og for fysiske ændringer i byrummet, som kan regulere adfærden.
Samarbejde
I høringsmaterialet foreslås forskellige tiltag og opgaver, som kommunen skal tage fat på. Man kan med fordel inddrage andre i opgaveløsningen og dermed styrke ejerskabet til restaurations- og nattelivsplanen. Fx:
- RN, side 7 og 8 samt K, side 18
Projekt om kontinuerlige støjmålinger i gadebilledet:
Miljøpunkt Indre By & Christianshavn kan supplere med lydmålinger, der foretages i boliger.
- RN, side 8
Synligt og helhedsorienteret tilsyn med udeserveringer:
Restaurationsbranchen bør supplere kommunens tilsyn med selvjustits; altså at restauratørerne, deres bestyrere og ansatte hjælper hinanden med at holde overholde reglerne. Det er godt naboskab, godt værtskab og hensynsfuldt overfor restaurationernes naboer og gæster.
- RN, side 9 og K, side 20
Tømning af affaldskurve og reduktion af henkastet affald:
Restaurationsbranchen bør hjælpe kommunen med at tømme affaldskurve for take away-affald i gader, hvor der er en koncentration af take away-steder, som betjener nattelivet. Det er godt naboskab, godt værtskab og hensynsfuldt overfor nattelivets naboer og gæster.
- RN, side 11 og K, side 15
Kampagne for adfærdsændring:
Lokaludvalget og beboerforeningerne i Indre By har som nævnt lokalkendskab og god erfaring med adfærden i nattelivet. Vi bidrager gerne med viden, der kan bruges som grundlag for udvikling af kampagner og for fysiske ændringer i byrummet, som kan regulere adfærden.
Derudover ser vi gerne, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen inddrages i kampagnen, så den får et sundhedsaspekt.
- K, side 3
Styrket dialog og samarbejde:
Lokaludvalget er for forslaget. Lokaludvalget ser frem til et reelt samarbejde med nattelivets aktører om konkretiseringen af et godt naboskab og et godt værtskab, der går hånd i hånd med hverdagslivet i Indre By.
Lokaludvalget foreslår, at ejendomsmæglere, der handler restaurationer, inddrages i samarbejdet. Lokaludvalget har set salgsmaterialet for restaurationer, hvor der reklameres med "5-bevilling haves” eller “stor udeservering”.
- K, side 18
Klageapp:
Lokaludvalget foreslår, at forvaltningen samarbejder med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn, der allerede har udviklet en klageapp.
Nattelivets værdi
- AB, side 3
Lokaludvalget er enig i, at nattelivet har værdi, bl.a. fordi det skaber jobs og bidrager til kommunens og landets økonomi.
Det står dog ikke klart, hvor stor betydning nattelivet i København har for beskæftigelsen i byen og for byens økonomi. Det står heller ikke klart, hvilke omkostninger der er for København ved nattelivet. Det bør analyseres og indgå som grundlag for såvel kommende nattelivs- og restaurationsplaner som kommende kommuneplaner.
Lokaludvalget foreslår derfor, at Økonomiforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen høres om restaurations- og nattelivsplanen med henblik på at få svar på branchens økonomiske betydning for København, branchens betydning for jobskabelse (gerne med oplysning om i hvilken grad jobskabelsen er til glæde for udenlandske statsborgere) og de afledte folkesundhedsmæssige effekter af nattelivet.
Soundboks
Lokaludvalgsmedlem Lean Milo har tidligere foreslået, at lokaludvalget holder møde med Soundboks om virksomhedens tilgang til den udendørs anvendelse af højttalere, som virksomheden producerer og sælger. Formanden foreslår, at lokaludvalget beslutter, om det skal stå for et møde for alle lokaludvalg med Soundboks.
Link til Soundboks: https://www.soundboks.com/dk/
Økonomi
Intet.
Videre proces
Restaurations- og Nattelivsplan 2021 skal endeligt godkendes af Borgerrepræsentationen i efteråret 2021. Inden da skal den i offentlig høring.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede, om oplægget i løsningsafsnittet kan danne udgangspunkt for udkastet til høringssvar, som lokaludvalget skal tage stilling til, når et nyt udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 er i høring i lokaludvalgene. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- Det skal handle om, hvad vi vil have og ikke have og om hvad restauratørerne må.
- Det skal ikke være tilladt at tage drikkevarer fra restaurationerne med ud på gaden.
- Lokaludvalget skal foreslå, at udgangspunktet i Indre By er, at i nætterne før fredag, lørdag og søndag samt helligdage har restaurationerne nattilladelse til kl. 2. På hverdage skal der ikke være for meget natteliv.
- Oplægget samt kommunens håndtering af nattelivet er symptombehandling. Det er som om, at man har opgivet.
- Det er ikke lokaludvalgets opgave at varetage restauratørernes interesser, herunder deres indtjening.
- Hvad er "værtsskab"?
- Ideen om et festområde på Refshaleøen har ikke gang på jorden.
- Man sidestiller "den levende by" med en by af berusere.
- Det er en politisk beslutning i hvilket omfang, der skal være udeserveringer.
- En regulering af nattelivet vil ikke føre til oprettelsen af private klubber.
- Der mangler undersøgelser, som dokumenterer natte- og restaurationslivets betydning for antal arbejdspladser og herunder undersøgelser af, hvordan de ansatte i branchen aflønnes og hvor stort gennemtrækket er.
- Natteliv og restaurationsliv er en naturlig del af det at være en metropol.
- Restauratørerne skal kunne drive forretning på de vilkår, der eksisterede, da de overtog deres restauration.
- Der findes tal, som dokumenterer, at Indre By er et trygt sted at færdes, bl.a. kommunens tryghedsundersøgelse.
- Restaurationerne skal tage del i de lokalområder, de ligger i. Ejerne skal forankre deres restauration i lokalområdet og indgå i lokalsamfundet.
- Indre By er ikke trygt. Det kan man se på antallet af politiforretninger, som stiger i timerne kl. 24-4.
- Bevillinger er ikke et salgsobjekt.
- Det ser ud som om, at KBH - Commerce & Culture ikke vil være med til at løse de problemer, som nattelivet afstedkommer.
- En konsekvens af nattelivet er, at ejendommene i nattelivsgaderne mister værdi. Restauratørerne må på samme måde indrette sig efter, at der med mellemrum sker ændringer i vilkårene for deres forretning. Det går op og ned.
- Hvis udviklingen fortsætter, bliver Indre By affolket.
- Mange restauratører har fået bedre vilkår de senere år.
- At der sker vilkårsændringer, medfører ikke erstatningsansvar. Hvorfor skal der være særlige forhold for restauratører?
- Restauratører udgør 17 % af KBH - Commerce & Cultures medlemmer.
- Lighedsprincippet fortolkes forkert.
- Der pågår en monopolisering af nattelivet i Indre By.
- Nattelivet er ikke godt beskrevet i kommunens tryghedsundersøgelse.
- Der mangler et folkesundhedsaspekt i diskussionen om indholdet i en restaurations- og nattelivsplan. Der bør ses på, hvad et godt menneskeliv er. Mennesket er ikke bygget til at leve om natten.
- Vi skal have et bæredygtigt natteliv. Oplægget i løsningsafsnittet giver anledning til bekymring.
- Ingen i lokaludvalget er imod, at der skal være restauranter og cafeer i Indre By, men der er modstand mod beruseres opførsel kl. 24-5. Da er der råt i bydelen, og folk opfører sig uansvarligt.
- Når der gives en kl. 5-bevilling til en restauration bør det fremover betyde, at restaurationen skal lukke kl. 5.
- Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om, at han i samarbejde med sekretariatet skriver ovenstående tilkendegivelser sammen til et notat, som kan danne udgangspunkt for udkastet til høringssvar, som lokaludvalget skal tage stilling til, når et nyt udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 er i høring i lokaludvalgene. Inden notatet forelægges lokaludvalget, drøftes det i Restaurations-, Nattelivs- og Eventgruppen.
- Lokaludvalget drøftede, om det skal stå for et møde for alle lokaludvalg med Soundboks om udendørs anvendelse af højttalere. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- Lokaludvalget har ikke fælles interesser med Soundboks.
- Lokaludvalget har ikke fælles interesser med Soundboks.
- Lokaludvalget besluttede at bemyndige Bent Lohmann til at tale med Soundboks om, hvad de vil.