B-sag: Høringssvar om placering af offentligt toilet på Nytorv
Indre By Lokaludvalg skal godkende et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen om placeringen af et offentligt toilet på Nytorv.
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg meddeler Teknik- og Miljøforvaltningen, at det ikke har bemærkninger til placeringen af et offentligt toilet på Nytorv, jf. løsningsafsnittet og bilaget.
Problemstilling
Med mail den 26. marts 2021 har Teknik- og Miljøforvaltningen bedt om et høringssvar vedr. placeringen af et offentligt toilet på Nytorv. Der er tale om sæsontoilet med to toiletrum og udvendigt pissoir, som vil være døgnåbent i perioden 1. april til 1. oktober. Toilettet øger derved toiletkapacitet i den varmere årstid, hvor der er øget ude- og natteliv i området.
Forvaltningen har undersøgt mulighederne for placering af toilettet på Nytorv, som pga. af bl.a. tekniske hensyn er meget begrænset. Forvaltningen forslår at placere toilettet overfor Domhusbygningen i forlængelse af det eksisterende støbejernspissoir.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget meddeler Teknik- og Miljøforvaltningen, at det ikke har bemærkninger til den foreslåede placering af et offentligt toilet på Nytorv.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Sekretariatet orienterer Teknik- og Miljøforvaltningen om, at lokaludvalget ikke har bemærkninger til den foreslåede placering af et offentligt toilet på Nytorv.
Beslutning
Lokaludvalget besluttede at meddele Teknik- og Miljøforvaltningen, at det ikke har bemærkninger til placeringen af et offentligt toilet på Nytorv.