Mødedato: 08.02.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Høringssvar om kunstværket "Alt det vi har sammen"

Se alle bilag

Indre By Lokaludvalg skal godkende et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen om et forslag om at placere kunstværket ”Alt det vi har sammen” på trapperne langs Peblingesøen og Sortedamssøen.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen, der ses i løsningsafsnittet, om et forslag om at placere kunstværket ”Alt det vi har sammen” på trapperne langs Peblinge og Sortedamssøen.

 

Problemstilling

Med mail den 12. januar 2024 har Teknik- og Miljøforvaltningen bedt om et høringssvar om et forslag om at placere kunstværket ”Alt det vi har sammen” på trapperne langs Peblingesøen og Sortedamssøen. Se forslaget i bilaget.

Ansøger har udtalt følgende om forslaget:

”Skulpturen er udført af den kvindelige skulptør Anne Marie Carl-Nielsen i 1897. Kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling er tæt knyttet sammen med kunstneren Anne Marie Carl-Nielsen, der var sammenslutningens første kvindelige medlem og første skulptør. Hun har status som en af tidens vigtigste kunstnere og hendes fortsatte betydning blev i 2021-2022 markeret med en stor særudstilling på Glyptoteket.

I forbindelse med Carl Nielsens og Anne Marie Carl-Nielsens årlige legatudstilling på Den Frie ønsker vi at opstille en permanent bronzestatuette forestillende Dronning Margrethe I oprindeligt udført af Anne Marie Carl-Nielsen. Statuetten er støbt i bronze og måler 75 x 55 x 24 cm. Den skal monteres på en sokkel i Bornholm granit på 110 cm, som funderes i 90 cm dybde.

Vi ønsker at placere statuetten ved stien, der går højre om bygningen ved Oslo Plads 1, som angivet på vedhæftede kort. Pladsen foran og omkring Den Frie Udstillingsbygning står foran en delvis ombygning, de vedlagte skitser er baseret på de nyeste tegninger.”

 

Løsning

Sekretariatet bad lokaludvalgets medlemmer og suppleanter om bemærkninger til sagen, som kan indgå i et høringssvar. Ingen har svaret.

Sekretariatet lagde desuden et spørgsmål op på Facebook om Indre By Lokaludvalgs følgeres mening om placeringen af skulpturen. Her var to positive tilbagemeldinger, samt en bemærkning om at placering kunne være midlertidig.

Forslag til høringssvar

”Teknik- og Miljøforvaltningen har den 12. januar 2024 bedt Indre By Lokaludvalg om et høringssvar om et forslag om at placere kunstværket ”Alt det vi har sammen” på trapperne langs Peblingesøen og Sortedamssøen.

Forvaltningen skal tjekke, om de steder ved trapperne, hvor man vil lægge kaklerne, er omfattet af fredningsbestemmelser, der er til hinder for projektet. Derudover har lokaludvalget ingen bemærkninger til projektet.

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
Indre By Lokaludvalg”

 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har godkendt høringssvaret, sender sekretariatet det til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Beslutning

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at høringssvaret skal indeholde en bemærkning om, at kunstværket er en god idé, men at lokaludvalget sætter spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige placering, idet en placering i fx. en park måske vil give en bedre sammenhæng mellem placeringen og kunstværkets budskab.

Lokaludvalget godkendte høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen, der ses i løsningsafsnittet, med det tiltrådte ændringsforslag.

Til top