Puljeansøgningen "Mor hvorfor sover han der?"
Indre By Lokaludvalg skal tage stilling til ansøgning om støtte til fællesmiddag-projektet ”Mor hvorfor sover han der?”
Indstilling
-
At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til Det Runde Bord om tre gange 25.000 kr. af 2024-puljen til tre fællesmiddage i 2024 med fokus på udsathed. Tilsagnet om støtte er betinget af,
- at fællesmiddagene afholdes i lokaludvalgets område
- at Det Runde Bord orienterer lokaludvalget om tid og sted for hver af de tre fællesmiddage 14 dage inden afholdelsen af hver fællesmiddag, idet der orienteres om fællesmiddagene i lokaludvalgets nyhedsbrev og på lokaludvalgets Facebookside.
- at Det Runde Bord sender dokumentation til lokaludvalget inden afholdelsen af hver fællesmiddag for, at organisationer m.fl. med fokus på socialt udsatte er inviteret til at deltage i de tre fællesmiddage for at skabe interesse for deres initiativer og projekter.
-
at Det Runde Bord sender lokaludvalget en evaluering og et regnskab for hver af de tre fællesmiddage, idet der udbetales støtte for hver fællesmiddag.
-
at regnskaberne for hver af de tre fællesmiddage er udspecificeret.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget fire puljeansøgninger. Én puljeansøgning behandles i denne sag. En anden puljeansøgning behandles i anden sag. De øvrige 2 puljeansøgninger behandles i en tredje sag på dagsordenen.
Løsning
Det Runde Bord søger om 75.000 kr. af lokaludvalgets 2024-pulje til en række fællesmiddage på forskellige lokationer i Indre By. Første middag forventes afholdt mellem 10. februar og 10. marts 2024.
Arrangementerne vil have fokus på det nære lokalmiljø, udsathed, medborgerskab og ensomhed, og har til formål at styrke frivilligt arbejde, bedre naboskab samt indsigt i udfordringerne forbundet med et liv uden for fællesskabet.
Målgruppen er Indre Bys beboere samt dem, der tager ophold i området. Derudover inviteres organisationer m.fl. med fokus på socialt udsatte til at deltage for skabe interesse for deres initiativer og projekter.
Hensigten er at ressourcestærke borgere deltager og bliver inspireret til at yde frivilligt arbejde til fordel for særligt sårbare og socialt udsatte.
Et succeskriterium er, at mindst 150 deltager til hvert arrangement, og at både ressourcestærke og -svage deltager på lige fod.
Arrangementerne annonceres på Det Runde Bords hjemmeside og facebookside.
Fællesmiddagene er gratis.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet bemærker, at ansøgningen mangler
- et udspecificeret budget
- oplysning om antal fællesmiddage og tidspunkter
Sekretariatet har gjort ansøger opmærksom på disse mangler.
Ansøger har bl.a. svaret:
”Som beskrevet, så handler hele projektet i høj grad om at skabe samarbejde på tværs. Jeg og andre i Det Runde Bord har lang erfaring med samarbejdsdrevne indsatser. På det sociale område og især når samarbejderne skal være meget brede, er det vigtigt at så snart at platformen er skabt, at alle deltagende bliver taget med i udvikling og afvikling. Opstarten af projektet er båret af Det Runde Bord, men skal udvikles i fællesskab med dem, der ønsker at deltage aktivt i indsatserne.
Derfor vil det være useriøst på nuværende tidspunkt at udspecificere budgettet, det vil blot hæmme samarbejderne og begrænse en sund udvikling. Det Runde Bord er 100% non profit.
(…)
”Om middagene holdes i weekenden eller på hverdage og Hvilket tidspunkt på dagen middagene holdes - igen, det er ikke en beslutning vi kan/skal/vil tage før end at projektet og samarbejderne skabes. Den første "middag" vil blive afholdt, på et tidspunkt hvor flest muligt har mulighed for at deltage, en hverdag mellem 14 - 17.”
Sekretariatet har desuden gjort ansøger opmærksom på, at lokaludvalget i udgangspunktet højst støtter med 50.000 kr. jf. lokaludvalgets retningslinjer for støtte.
Vurdering
Sekretariatet mener, at budgettet skal være mere udspecificeret, og at der skal være en plan for tid og sted for fællesmiddagene, for at lokaludvalget kan tage stilling til ansøgningen.
Arbejdsgruppens anbefaling
Beløbet er meget højt, og projektet er ikke særlig konkret, men til gengæld er ideen om at lave disse middage for at skabe forståelse for de mange på kanten, bænken og måske en man sidder ved siden af hos de mere velaflagte og måske potentielt frivillige borgere, godt tænkt.
Det Runde Bord skriver jo middage i flertal, og hvis det drejer sig om f. eks. 3, er 75.000 jo ikke urimeligt. De to middage, der blev organiseret i kulturhuset, var et tilløbsstykke.
Kunne man reservere beløbet til at blive udløst med 30.000 pr arrangement dog højst 3. Ved flere skal der søges igen. Så har Det Runde Bord tilsagn om at have noget at arbejde med, og vi holder os inden for rammerne.
Indstilling
-
At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til Det Runde Bord om tre gange 25.000 kr. af 2024-puljen til tre fællesmiddage i 2024 med fokus på udsathed. Tilsagnet om støtte er betinget af,
- at fællesmiddagene afholdes i lokaludvalgets område
- at Det Runde Bord orienterer lokaludvalget om tid og sted for hver af de tre fællesmiddage 14 dage inden afholdelsen af hver fællesmiddag, idet der orienteres om fællesmiddagene i lokaludvalgets nyhedsbrev og på lokaludvalgets Facebookside.
- at Det Runde Bord sender dokumentation til lokaludvalget inden afholdelsen af hver fællesmiddag for, at organisationer m.fl. med fokus på socialt udsatte er inviteret til at deltage i de tre fællesmiddage for at skabe interesse for deres initiativer og projekter.
-
at Det Runde Bord sender lokaludvalget en evaluering og et regnskab for hver af de tre fællesmiddage, idet der udbetales støtte for hver fællesmiddag.
-
at regnskaberne for hver af de tre fællesmiddage er udspecificeret.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 340.000 kr. af 2024-puljen til puljeansøgninger. Hidtil er der disponeret for 40.000 kr. af rammen. Hvis lokaludvalget følger indstillingen, vil der være disponeret for 115.000 kr. af 2024-puljen.
Videre proces
Sekretariatet orienterer ansøgeren om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.
Beslutning
-
Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om,
- at lokaludvalget giver tilsagn til Det Runde Bord om én gange 25.000 kr. af 2024-puljen til én fællesmiddag i 2024 med fokus på udsathed.
- at lokaludvalget bemyndiger forpersonen til at beslutte, om lokaludvalget skal give tilsagn til Det Runde Bord om yderligere to gange 25.000 kr. af 2024-puljen til yderligere to fællesmiddage i 2024 med fokus på udsathed. Beslutningen træffes på grundlag af evalueringen af og regnskabet for den første fællesmiddag. Forpersonen træffer beslutningen i samråd med næstforpersonerne og sekretariatet.
Tilsagnene om støtte er betinget af,
- at fællesmiddagene afholdes i lokaludvalgets område
- at Det Runde Bord orienterer lokaludvalget om tid og sted for hver af fællesmiddagene senest 14 dage før afholdelsen af dem, idet der orienteres om fællesmiddagen i lokaludvalgets nyhedsbrev og på lokaludvalgets Facebookside.
- at Det Runde Bord sender dokumentation til lokaludvalget inden afholdelsen af hver fællesmiddag for, at organisationer m.fl. med fokus på socialt udsatte er inviteret til at deltage i dem for at skabe interesse for deres initiativer og projekter.