Meddelelser
Beslutning
Skolekapacitet
Bent Lohmann oplyste, at han i Mødeforum har fået en orientering om skolesituationen. Der arbejdes i øjeblikket med et etablere to nye spor i Indre By. Han foreslog i Mødeforum, at Børne- og Ungdomsforvaltningen ser på, om Nørrevold Skole og Nansensgades Skole kan genåbnes.
Lokaludvalget bad ham om en indstilling til lokaludvalgsmødet den 15. marts 2018 om skoleudfordringer i Indre By.
Lokalplanprocessen
Bent Lohmann oplyste, at han i Mødeforum har fået en orientering om Teknik- og Miljøforvaltningens lokalplanproces. Han fik oplyst, at lokaludvalget kan bede om, at der udarbejdes bevarende lokalplaner. Han orienterede Teknik- og Miljøforvaltningen om, at Bevillingsnævnet ikke inddrager lokalplanerne som beslutningsgrundlag for deres afgørelser. Det vil Teknik- og Miljøforvaltningen nu undersøge nærmere.
Bevillingsnævnet
Bent Lohmann oplyste, at han vurderer, at lokaludvalget bør være offensivt overfor Bevillingsnævnet med hensyn til problemer vedr. nattestøj. Middelalderbyens beboerforeninger har bedt ham om et møde om hans virke i Bevillingsnævnet, hvilket han har sagt ja til.
Kørsel mod ensretningen
Bent Lohmann oplyste, at han har fået flere henvendelser fra borgere, der har set kørsel mod ensretningen.
Louise Hansen oplyste, at Kbh K-Commerce & Culture arbejder på at få vendt ensretningen i Rosengården.
Sankt Pauls Plads
Bent Lohmann oplyste, at har haft et møde med tegnestuen Schønherr om grundlaget for et skitseprojekt for Sankt Pauls Plads.