Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen
Indre By Lokaludvalg skal drøfte og beslutte, om det skal sende bemærkninger om udkastet til "Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen" til Teknik- og Miljøforvaltningen og om det skal stå for borgerdialog om byrum og trafik i Middelalderbyen.
Indstilling
Sekretariatet foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter og beslutter, om det skal sende bemærkningerne om udkastet til "Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen", der ses i bilaget, til Teknik- og Miljøforvaltningen
- at Indre By Lokaludvalg drøfter og beslutter, om det skal stå for borgerdialog om byrum og trafik i Middelalderbyen.
I givet fald:
- at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 30.000 kr. til borgerdialogen.
- at Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere til at stå for borgerdialogen sammen med sekretariatet.
Problemstilling
Den 29. marts 2022 var der møde i Teknik- og Miljøforvaltningens følgegruppe vedr. "Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen", hvor Bent Lohmann deltog på vegne af Indre By Lokaludvalg.
Forinden kunne lokaludvalgets medlemmer og suppleanter kommentere på udkastet til "Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen" over for Bent Lohmann.
Løsning
Bent Lohmann foreslår, at nedenstående kommentarer sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen:
Generelt
- Byen skal være attraktiv at bo i - det skaber grundlaget for alt det andet, der er attraktivt i byen
- Konsekvenserne af de enkelte beslutninger skal gennemarbejdes.
Arkitektur
- Lav en dispensation i forhold til arkitekturpolitikken om, at der skal bygges med noget, der matcher den eksisterende arkitektur og ikke moderne.
- Offentlig adgang til arkitekturperlerne
- Fokus på brostensbelægninger - genopretningsprojekter.
Beboerne
- Bilbehov: Der er et reelt behov for at kunne bruge sin bil, dvs. at man skal løse parkeringsbehovene og finde løsninger på beboerparkering især om aftenen og natten
- Erhvervsparkering om dagen og beboerparkering aften/nat
- Problem med nedlæggelse af parkeringspladser i forhold til udeservering. Fx. er det problematisk at nedlægge parkering i Ny Adelgade og Nørre Kvarter til fordel for udeservering.
- Der skal etableres alternative parkeringspladser til beboerne, inden der nedlægges parkeringspladser.
Cykelforhold
- Belægningerne skal være cykelvenlige - slebne - kan bruges til at styre, hvor der kan cykles almindeligt hurtigt, og hvor der ikke kan/skal cykles hurtigt
- Parkering
- Planlægning af cykelstativer
- Døde cykler
Fodgængere
- Gennemarbejde fortov - gade areal
- Tilgængelighed.
Turister
- Afsætning af turister i kanten af Middelalderbyen
- Ingen store busser i Middelalderbyen.
Erhvervskørsel
- Varelevering og ærindekørsel tilladt
- Regulere på hvor tunge køretøjer der må køre ind
- Renovationen skal der styr på i forhold til logistik -tidspunkter og antal af skraldebiler
- Ingen store lastbiler i Middelalderbyen.
Grønt
- Mere og gennemtænkt grønt.
Udeservering
- Få styr på den
- Den fylder meget - en del steder for meget i forhold til andre erhvervsdrivende og beboere.
Natteliv
- Forholde sig til konsekvenserne ved ændringer i forhold til nattelivet.
Lille Kongensgade
- Få tydeliggjort hvad der faktisk er besluttet.
Processen
- Beboerne skal integreres tættere i processen nu
- Mere dialog og inddragelse fremadrettet
- Tidsplaner
- Hvad er besluttet?
Økonomi
Det foreslås, at Indre By Lokaludvalg drøfter og beslutter, om det skal afsætte 30.000 kr. til borgerdialog om byrum og trafik i Middelalderbyen.
Videre proces
Afhænger af lokaludvalgets beslutning.
Tidsplan for byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen i følge Teknik- og Miljøforvaltningen:
Juni 2022: Teknik- og Miljøudvalget behandler høringsudkast
Juni-september 2022: Offentlig høring
September 2022: Budget 2023
November 2022: Høringssvar og endelig plan fremlægges for Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
September 2023: Budget 2024.
Beslutning
- Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jep Loft om at tilføje følgende til punktet "Arkitektur":
Teknik- og Miljøforvaltningen har tidligere afvist vores ønsker med den begrundelse, at der skal være plads til moderne arkitektur, hvor det er ’fagligt forsvarligt’. Der er efter vores mening ikke tvivl om, at det brede befolkningsflertal har andre ønsker end fagfolkene. Det vigtige er at bevare og skabe gode bymiljøer, og det er ikke noget, der undervises i på arkitektskoler. Arkitektonisk kvalitet efter de nugældende værdinormer er ikke garant for et godt bymiljø.
I Kommunens arkitekturpolitik hedder det: ’Det er imidlertid meget karakteristisk, at der i de enkelte bydele og kvarterer er stor forskel på, hvordan byens hovedtræk udmønter sig lokalt. Denne forskellighed er vigtig for København og skaber den helt lokale egenart. Den lokale identitet og egenart er det, der gør Københavns arkitektur til noget særligt, og definerer de enkelte kvarterers arkitektoniske “kant”. Det er denne følelse af at høre hjemme og føle, at det er min bydel, som i sidste ende skaber den rummelige by, hvor der er plads til alle.’ For Indre By betyder det, at der ikke er plads til eksperimenter med utilpasset byggeri.
Lokaludvalget tiltrådte følgende ændringsforslag fra Sally Mountfield og Mads Aarup:
Arkitektur- Fokus på brostensbelægninger - genopretningsprojekter.
Skal ændres til:
- Brostensbelægning skal følges med trafikregulering/hastighedsbegrænsning for at undgå støjgener og vibrationer i bygninger.
Beboerne- Problem med nedlæggelse af parkeringspladser i forhold til udeservering. Fx. er det problematisk at nedlægge parkering i Ny Adelgade og Nørre Kvarter til fordel for udeservering.
Eksemplet bør fjernes, såfremt det er et generelt problem med mere udeservering eller kan omformuleres til:
- Problem med nedlæggelse af parkeringspladser i forhold til udeservering. Fx. er der flere områder i Middelalderbyen der har smalle bymiljøer, hvor selv lave lyde forstærkes og bliver en gene for beboerne. Denne ekstra udeservering vil ligge steder, som allerede har en udeservering, hvorfor at få ekstra personer udendørs er årsag til at lydniveauet i gaden bliver forhøjet.
Erhvervskørsel- Renovationen skal der styr på i forhold til logistik - tidspunkter og antal af skraldebiler
Dette skal ændres til:
- Renovationen skal der styr på i forhold til logistik - der er alt for mange private affaldsindsamlere der kører langt mellem spredte erhvervskunder. Der skal være færre skraldebiler med kortere, mere koncentrerede ruter
- Tidspunkter: der er alt for mange såkaldte røde gader, dvs skraldebiler kommer allerede kl 06 til stor gene for beboere.
Natteliv- Forholde sig til konsekvenserne ved ændringer i forhold til nattelivet.
Denne sætning skal tydeliggøres
- Dette forhold kan gælde flere områder i Middelalderbyen, men der er en gade som bliver foreslået direkte i materialet.
Der står at man ønsker bredere fortov i Vestergade, så gaden bliver et alternativ til Strøget.
Bredere fortov vil medføre, medmindre man regulerer hvordan nattelivets gæster opfører sig udenfor, at der er mere plads til festen i gaden og derfor et højere geneniveau om natten.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kjeld A. Larsen om, at lokaludvalget foreslår, at det undersøges, hvordan Byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen kan kobles til kommunens klimaplan.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kjeld A. Larsen om, at lokaludvalget foreslår, at det undersøges, hvordan trafikø-konceptet kan indarbejdes i Byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Mads Aarup om, at lokaludvalget foreslår, at det undersøges, hvilken effekt det vil have, hvis ikke der er gratis parkering i og omkring Middelalderbyen fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 08.00.
Lokaludvalget beslutte at sende bemærkningerne om udkastet til "Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen", der ses i bilaget, samt bemærkningerne der fremgår af de tiltrådte ændringsforslag, til Teknik- og Miljøforvaltningen.