Mødedato: 07.04.2022, kl. 18:50
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67
Referat og godkendelse af dagsordenen
Indre By Lokaludvalg skal drøfte referatet af det seneste lokaludvalgsmøde og godkende dagsordenen for det aktuelle lokaludvalgsmøde.
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af lokaludvalgsmødet den 10. marts 2022 (eftersendes).
- at Indre By Lokaludvalg godkender dagsordenen for det aktuelle møde.
Problemstilling
Lokaludvalget skal drøfte referatet af lokaludvalgsmødet den 10. marts 2022. Endvidere skal lokaludvalget godkende dagsordenen for det aktuelle møde.
Løsning
Referat
Referatet drøftes. Eventuelle rettelser noteres.
Dagsorden
Dagsordenen godkendes, og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Intet.
Beslutning
- Referatet af lokaludvalgsmødet den 10. marts 2022 forelå endnu ikke, så drøftelsen af referatet blev udsat.
- Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget behandler dagsordenens punkt 11 "Dantes Plads" efter dagsordenens punkt 2 "Referat og godkendelse af dagsordenen".
Lokaludvalget tog Bent Lohmanns oplysning om, at punkt 3 på dagsordenen "Forventninger til lokaludvalgsarbejdet" udsættes til senere, til efterretning.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget behandler tillægsdagsordenssagen ""Genbrugspladsen i Nyboder" i det aktuelle møde.
Lokaludvalget godkendte dagsordenen for det aktuelle møde med ovennævnte ændringer.
- I fortsættelse af behandlingen af dagsordenens punkt 2 "Referat og godkendelse af dagsordenen" godkendte lokaludvalget indstillingerne i følgende sager:
16. Kvarterplaner for Grønnegade-kvarteret og Adelgade-kvarteret
19. Det lokale miljøarbejde 2021
20. Lokaludvalgets budget for 2022
22. Henvendelser til lokaludvalget, april 2022.