Regnskab for puljemidlerne 2012
Indstilling og beslutning
1. at Indre By Lokaludvalg godkender regnskab 2012 for puljemidlerne (bilag 1)
Problemstilling
Løsning
Lokaludvalget skal godkende regnskab 2012 for puljemidlerne. Stikprøvekontrol
Mindreforbrug
Af bilag 1 fremgår det, at mindreforbruget på lokaludvalgets pulje i 2012 er på 220.392 kr. Af kommunens økonomisystem fremgår det, at mindreforbruget er på 210.211 kr. Forskellen skyldes sandsynligvis, at enkelte fakturaer ikke er registreret i systemet, der udgør grundlaget for tallene i bilag 1.
Drift af lokaludvalgets hjemmeside
I dagsordenen for lokaludvalgets møde den 10. januar 2013 var en faktura for drift af lokaludvalgets hjemmeside omtalt. Fakturaen, som nu er betalt, var på 11.110 kr og er betaling for opsætning af erfaringsportal om nattelivet, justering af spamfilter, oprettelse af automatisk mailsvar ved indsendelse af idé til idékortet, ændring af adresser og oprettelse af et nyt forum-emne. Derudover angår fakturaen drift og hosting af lokaludvalgets hjemmeside i de tre sidste kvartaler 2012.
I bilag 2 er der redegjort for stikprøvekontrollen af regnskaber for de aktiviteter, som lokaludvalget har støttet i 2012.
Økonomi
Videre proces
Sekretariatet orienterer Økonomiforvaltningen om lokaludvalgets beslutning.