Sikre skoleveje: Kørselsforbud
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg meddeler Teknik- og Miljøforvaltningen,
- at lokaludvalget ikke har bemærkninger til de kørselsforbud ved skoler i Indre By, som forvaltningen foreslår.
- at lokaludvalget foreslår, at man overvejer en nedsættelse af hastigheden ved de skoler, hvor kørselsforbud ikke er muligt.
Se forvaltningens forslag i bilaget. Bemærk, at tre af forslagene angår skoler i Christianshavns Lokaludvalgs område:
- Christianshavns Skole
- Christianshavns Døttreskole
- Den Frie Fakkel
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen skrev den 31. marts 2022, at forvaltningen har fået har fået bevilget penge at sikre skolevejene omkring alle Københavns Kommunes skoler. Projektet omhandler trafikale tiltag, som kan begrænse al motorkørsel omkring skolerne, således at de gående og cyklende skolebørn frit og trygt kan færdes. Det omhandler derfor indkørselsforbud ved folkeskolerne i tidsrummet kl. 7.30-8.30. Det kan dog også i nogen tilfælde betyde andre mindre tiltag såsom standsningsforbud, vigepligt, nedlæggelse af parkeringspladser m.m. Det er dog primært kørselsforbud, som skal begrænse al bilisme ved flere veje omkring skolen – enten i større eller mindre grad al afhængigt af mulighedsrummet. Forvaltningen har erfaret ved tidligere forsøg, at det giver en positiv effekt for børnene, således de lettere kan overskue trafikken.
Indkørselsforbuddet vil ikke påvirke naboernes hjemvendelse, da de skal have vejadgang til deres bolig døgnet rundt. Det vil dog fremgå på oversigtskort, hvorfra de vil kunne komme hjem med undertavlen ”Beboerkørsel tilladt”, da dette muligvis kan ændre deres sædvanlige rute hjem.
Det er et tiltag, der på nuværende tidspunkt tidligere er etableret ved enkelte skoler, men nu skal udbredes yderligere som en del af Budget 2021. En del af bevillingen omhandler i første omgang en bydækkende screening af alle folkeskoler både privat, kommunale og specialskoler, hvorefter forvaltningen vil skulle søge yderligere bevilling til udførelse og etablering.
Forvaltningen har tidligere været i dialog med naboer til skolerne, bekymrede forældre, skolebestyrelse osv. som oplever problemerne på nært hold ved og omkring de respektive skoler. Forvaltningen ønsker at få lokaludvalgets input til de oversigtsforhold, som de på nuværende tidspunkt har udarbejdet – dog med forbehold for ændringer.
Forvaltningen har tidligere været i dialog med naboer til skolerne, bekymrede forældre, skolebestyrelse osv. som oplever problemerne på nært hold ved og omkring de respektive skoler. Forvaltningen ønsker at få lokaludvalgets input til de oversigtsforhold, som de på nuværende tidspunkt har udarbejdet – dog med forbehold for ændringer.
Forvaltningen ser ikke umiddelbart mulighed for at foretage ændringer alle steder. Det gælder fx hvor der er store trafikerede veje.
I bilaget ses kort over forholdene ved følgende skoler i Indre By Lokaludvalgs område, idet de øvrige skoler i bilaget ligger i Christianshavns Lokaludvalgs område:
- Den Classenske Legatskole
- Nyboder Skole
- Sølvgades Skole
- Øster Farimagsgades Skole
- Bording Friskole
- Det Kgl. Vajsenhus Skole
- Institut Sankt Joseph
- Krebs Skole
- Læseskolen v/den Kgl. Ballet
- Z. Zahles Gymnasieskole
- N. Zahles Seminarskole
- Skt. Petri Skole
- Øbro Fri Skole.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget meddeler forvaltningen,
- at lokaludvalget ikke har bemærkninger til de kørselsforbud ved skoler i Indre By, som forvaltningen foreslår.
- at lokaludvalget foreslår, at man overvejer en nedsættelse af hastigheden ved de skoler, hvor kørselsforbud ikke er muligt.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Sekretariatet orienterer Teknik- og Miljøforvaltningen om lokaludvalgets beslutning.
Teknik- og Miljøforvaltningen understreger, at det kun er tale om en screening og ikke nødvendigvis endegyldige trafikale ændringer endnu.
Beslutning
- Lokaludvalget tiltrådte følgende ændringsforslag til indstillingen:
- Stillet af Bent Lohmann: Forslag om, at forvaltningen skal overveje en nedsættelse af hastigheden ved de skoler, hvor kørselsforbud ikke er muligt.
- Stillet af Gunna Starck: Bemærkning om, at planen om at etablere et parkeringsanlæg på Dantes Plads med udkørsel til Vester Voldgade ikke hænger sammen med, at Vester Voldgade er en skolevej for børnene på Den Classenske Legatskole.
- Stillet af Gunna Starck: Forslag om, at indgangen fra Sølvgade til Sølvgades Skole lukkes, så der kun er indgang til skolen fra Kronprinsessegade.
- Stillet af Gunna Starck: Bemærkning om, at mange forældre transporterer deres børn til Sølvgades Skole i ladcykler.
- Stillet af Gunna Starck: Bemærkning om, at der er meget forældretrafik til Den Kgl. Vajenshus Skole.
- Stillet af Kjeld A. Larsen: Bemærkning om, at der er mange børneinstitutioner i Vester Voldgade-området
- Stillet af Kjeld A. Larsen: Bemærkning om, at der jævnligt er grupper af børn i Vester Voldgade, som skal besøge museer i området.
- Stillet af Kjeld A. Larsen: Forslag om, at kørselsforbuddet i Vester Voldgade gælder til kl. 9.00.
- Stillet af Kjeld A. Larsen: Forslag om, at der af hensyn til børnene i de små klasser i Den Classenske Legatskole er kørselsforbud i Vester Voldgade tidligt om eftermiddagen, når børnene skal hjem.
- Stillet af Kjeld A. Larsen: Forslag om, at der foretages trafiktælling i Vester Voldgade og i sidegaderne til Vester Voldgade.
- Stillet af Kjeld A. Larsen: Forslag om, at der foretages forureningsmåling i Vester Voldgade med henblik på en vurdering af, hvordan trafikken påvirker helbredet for børn på denne skolevej.
- Stillet af Jens Erik Frandsen: Bemærkning om, at det bør undersøges i hvilken grad skolesammenlægninger fører til øget forældretrafik til skolerne i Indre By, idet undersøgelsens resultat bør indgå i vurderingen af, hvorvidt Indre By skal have endnu en folkeskole.
- Stillet af Lean Milo: Bemærkning om, at mængden af cyklister i Vester Voldgade er et problem i forhold til, at gaden er en skolevej. Eksempelvis er det svært at stoppe og stå af sin cykel pga. cykeltrafikken.
- Stillet af Lean Milo: Bemærkning om, at ved Nyboder Skole køre både cyklister og bilister hurtigt, hvilket gør det usikkert for cyklister at svinge til venstre fra Øster Voldgade til Kronprinsessegade.
- Stillet af Lean Milo: Forslag om, at cykelstierne ved skoler skal reguleres eller omlægges, så cykeltrafikken kan foregå på skolebørnenes præmisser.
- Stillet af Lean Milo: Bemærkning om, at der på cykelstierne er andre trafikarter end cyklister.
- Stillet af Lean Milo: Forslag om, at trafiksikkerheden ved Sølvgades Skole øges ved at etablere gennemgående fortov i Kronprinsessegade, så biltrafikken fra sidegaderne, især Klerkegade, holdes tilbage. Forholdene, som de er nu, er farlig for cyklister.
- Stillet af Lean Milo: Forslag om, at der etableres cykelsti i Kronprinsessegade mellem Sølvgade og Øster Voldgade.
- Stillet af Bent Lohmann: Forslag om, at forvaltningen gennemgår skolernes nærområder med henblik på en vurdering og sikring af forholdene for skolebørn.
- Stillet af Lise Brink Andersen: Bemærkning om, at det er cyklisterne, som skaber usikkerhed for skolebørn på vej til Sølvgades Skole og Nyboder Skole.
- Stillet af Sven Perdrup: Forslag om politiovervågning af skoleveje, skiltning af skoleveje og/eller hvide striber på gade foran skoler, som gør bilister opmærksomme på skolebørnene.
- Stillet af Hans-Henrik T. Ohlsen: Bemærkning om, at forholdene for skolepatruljen ved Sølvtorvet er farlige.
- Stillet af Bent Lohmann: Bemærkning om, at lokaludvalget burde have været hørt om kørselsforbud omkring den del af Langelinieskolen, som ligger i Indre By Lokaludvalgs område.
Lokaludvalget bemyndigede formanden til at sende et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen, baseret på ovennævnte tiltrådte ændringsforslag.