Mødedato: 05.05.2022, kl. 18:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

B-sag: Trafikken i gaderne sydøst for Nørreport

Se alle bilag

Indre By Lokaludvalg skal bemyndige formanden til at skrive til Teknik- og Miljøforvaltningen om trafikken i området sydøst for Nørreport.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger ham til at skrive til Teknik- og Miljøforvaltningen om trafikken i området sydøst for Nørreport, jf. medlemsforslaget i "Problemstilling" og jf. forslaget i "Løsning" nedenfor.

Problemstilling

Foranalyse

Teknik- og Miljøforvaltningen orienterede med mail den 21. april 2022 lokaludvalget om foranalysen, der skal føre til forbedrede forhold på Nørreport.

Forvaltningen oplyste, at der i Overførselssagen 2021-22 er der afsat 0,8 mio. kr. til foranalysen, der med DSB og Banedanmark.

Foranalysens formål er at prissætte og vurdere, hvilke forbedringer der kan/bør foretages på Nørreport, så området i sin helhed bliver mere robust og driftssikker. Områdets nuværende design og indretning ændres ikke. Foranalysen udmønter sig i 2-3 scenarier/anbefalinger. Disse scenarier prissættes og forelægges politisk til forhandlingerne om Budget 2023.

Medlemsforslag

Medlemsforslag fra Gunna Starck:

"I forbindelse med en forundersøgelse af Nørreport bedes forvaltningen ophæve ensretningen - evt. vende den - af forbindelsen fra Fiolstræde til Nørregade, så trafikken der på grund af Krystalgades spærring tvinges op ad Peder Hvitfeldts Stræde, ad Rosengården og til højre ad Fiolstræde og nu til højre hele vejen tilbage ad Nørreport til Gothersgade.

En del (herunder politiet) kører allerede nu mod ensretningen og ud i Nørregade, men de lovlydige afstedkommer tung og meget trafik på Nørreport, som efterhånden er i en elendig forfatning.

Den bedste løsning vil stadig være at sende trafikken op ad Suhmsgade, så den slet ikke kom ind over Købmagergade. En del af trafikken drejer allerede nu til højre fra Peder Hvitfeldts Stræde og “tilbage” over Kultorvet og Hauser Plads, men det er foreslået uden held."

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender, at han skriver til Teknik- og Miljøforvaltningen som foreslået ovenfor.

Formanden foreslår desuden, at han spørger forvaltningen om, hvordan førere af motorkøretøjer orienteres med skiltning om, hvordan de kommer til og fra ”25 Hours Hotel Indre By” på adressen Pilestræde 65.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

  1. Lokaludvalget bemyndigede formanden til at skrive til Teknik- og Miljøforvaltningen om trafikken i området sydøst for Nørreport, jf. medlemsforslaget i "Problemstilling" og jf. forslaget i "Løsning".
Til top