Mødedato: 05.05.2022, kl. 18:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

IT-refusion til lokaludvalgsmedlemmer

Indre By Lokaludvalg skal beslutte, hvorvidt lokaludvalgsmedlemmerne skal have tilbud om refusion for internetforbindelse.

Indstilling

Sekretariatet foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg beslutter, hvorvidt lokaludvalgsmedlemmerne skal have tilbud om refusion for internetforbindelse.

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har vedtaget, at lokaludvalgets medlemmer (men ikke suppleanterne) kan få tilbud om refusion for internetforbindelse. Refusionen betales af sekretariatets budget.

Det er lokaludvalget selv, der beslutter, om udvalgets medlemmer skal have tilbud om refusion for internetforbindelse

 

Løsning

Lokaludvalget skal beslutte, hvorvidt lokaludvalgsmedlemmerne skal have tilbud om refusion for internetforbindelse. Internetrefusionen er på maksimalt 175 kr. pr. måned pr. lokaludvalgsmedlem.

Økonomi

En beslutning om IT-refusion til samtlige medlemmer i Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg vil udgøre en udgift på op til 105.000 kr. om året for sekretariatet. Det samlede budget for sekretariatet i 2022 er på 246.640 kr.

Sekretariatets budget betaler bl.a. de to lokaludvalgs lokaludvalgsmøder, udgifter til interne møder fx med forvaltningen, kontorhold, sekretariatets IT, sekretariatets telefoner, bud til udbringning af papirdagsordener, printer, kopiering m.m.

Ved siden af er der et budget til leje af lokale på Rådhuset til sekretariatets kontor samt til leje af Christianshavns Lokaludvalgs lokale i Christianshavns Beboerhus. 

Videre proces

Hvis lokaludvalget beslutter, at lokaludvalgsmedlemmerne skal have tilbud om refusion for internetforbindelse, udsender sekretariatet retningslinjer for det.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte et forslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalgsmedlemmerne ikke skal have tilbud om refusion for internetforbindelse.

 

Til top