Holmens Kanal/Laksegade
Indstilling
Formanden foreslår,
1. At Indre By Lokaludvalg drøfter et notat om Holmens Kanal/Laksegade (omdeles i lokaludvalgets møde).
2. At Indre By Lokaludvalg, såfremt det besluttes at afholde borgerdialog, afsætter 20.000 kr. til borgerdialogen, der tages fra puljen til borgerdialog-aktiviteter.
3. At Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere, som planlægger og gennemfører Borgerdialogen i samarbejde med sekretariatet.
Problemstilling
Der er planer om at omdanne Danske Banks ejendomme på Holmens Kanal til boliger og detail. Onsdag den 3. maj holder lokaludvalget sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen et møde, hvor lokaludvalget orienteres om planerne for udviklingen af området. Her vil udviklingsselskabet Capital Investment orientere om planerne for omdannelsen af ejendommene til boliger og detail, ligesom Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil orientere om de lokalplan- og kommuneplanmæssige forhold. På mødet drøftes desuden muligheden for borgerdialog.
Løsning
Formanden foreslår,
At Indre By Lokaludvalg drøfter et notat om Holmens Kanal/Laksegade, der omdeles på mødet.
At Indre By Lokaludvalg på baggrund af notatet drøfter og beslutter, om der skal afholdes borgerdialog om Holmens Kanal.
At Indre By Lokaludvalg, såfremt det besluttes at afholde borgerdialog, afsætter 20.000 kr. til borgerdialogen, der tages fra puljen til borgerdialog-aktiviteter.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Besluttes på mødet.
Beslutning
1. Lokaludvalget drøftede et notat om med information fra et orienteringsmøde med forvaltningen og bygherren om et byggeprojekt i Holmens Kanal/Laksegade. Notet blev omdelt i mødet.
2. Lokaludvalget besluttede at afholde borgerdialog om byggeprojektet og lokalplansagen og afsatte 20.000 kr. af 2017-puljen til borgerdialogen. Pengene tages fra puljen til borgerdialogaktiviteter.
3. Lokaludvalget udpegede Kjeld A. Larsen, Louise Hansen, Jens Erik Frandsen, Bent Lohmann og Henrik Anton Svendsen til at planlægge og gennemføre borgerdialogen i samarbejde med sekretariatet.