Mødedato: 04.05.2017, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

B-sag: Puljeansøgninger, maj 2017

Indre By Lokaludvalg skal tage stilling til 16 ansøgninger om støtte.

Sagsfremstilling
Indstilling

Formanden foreslår:

  1. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Fritidscenter Indre By og Christianshavn på en ansøgning om 150.000 kr. til en musik- og teaterfestival for byens børn og unge, der går i skole/fritidscenter den 21. maj 2017. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil sprede sine midler, og at der desuden højst gives støtte på 50.000 kr.

  2. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en kunstner og en arkitekt på en ansøgning om 21.351 kr. til et udsmykningsprojekt af en gangtunnel under Sølvgade i maj 2017.

  3. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 15.000 kr. til en fredsfestival for borgere med interesse for kultur og integration, etniske og religiøse minoriteter, debattører, politikere, organisationer mm. den 27. august 2017. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 50.000 kr., da det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

  4. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til Dansk Standardpoesi om 10.000 kr. til en performance på Bådteatret i juli 2017. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 15.000 kr., da det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

  5. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Røde Kors Hovedstaden på en ansøgning om 49.500 kr. til en fotoudstilling i anledning af Røde Kors Hovedstadens 100 års jubilæum i efteråret 2017. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.

  6. Se A-sag, punkt 4 på den udsendte dagsorden.

  7. At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra House of International Theatre om 20.000 kr. til et månedligt arrangement i Huset-KBH, hvor skuespillere fremfører en reading på engelsk efter otte timers forberedelse. Afslaget begrundes med, at målgruppen er for smal.

  8. At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra Den Frie Udstillingsbygning om 19.618,75 kr. til at udvikle og afvikle en workshop for børnehavegrupper fra Indre By sammen med tre huskunstnere den 6.-23. juni 2017. Afslaget begrundes med, at for stor en andel af det ansøgte beløb skal gå til honorar.

  9. At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra en borger om 10.000 kr. til et fortællearrangement en tirsdag i juni eller juli 2017. Afslaget begrundes med, at for stor en andel af det ansøgte beløb skal gå til honorar.

  10. At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra Kulturkontoret om 18.000 kr. til en performativ byvandring med udgangspunkt i Ofelia Plads den 6. og 7. juni 2017. Afslaget begrundes med, at målgruppen er for smal.

  11. At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra MyHorizon.dk om 10.000 kr. til tre arrangementer i juli 2017. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at sprede sine midler, og at det tidligere har støttet et lignende projekt.

  12. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn om 13.400 kr. til to kunstnere samt Danske Grafikere til en kunstudstilling i Danske Grafikeres Hus i Sølvgade den 2.-25. juni 2017. Støtten øremærkes til tryk, maling, lim, net mm. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 30.500 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

  13. At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra Foreningen Kulturbroen Folkloric om 10.000 kr. til et familiearrangement i Kulturhuset Indre By den 20. august 2017. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at sprede sine midler, og at for stor en andel af det ansøgte beløb skal gå til honorar.

  14. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 15.000 kr. til et lydprojekt under Inderhavnsbroen fra 1. juli - 1. september 2017. Lokaludvalget ser gerne, at ansøgeren søger medfinanciering fra Christianshavns Lokaludvalg, således at støtten fra Indre By Lokaludvalg kan halveres.

  15. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en kunstner om 9.750 kr. til et kunstværk, der males på Byens Hegn i Øster Søgade den 5.-19. maj 2017 og er der i 6-12 måneder. Tilsagnet er betinget af, at Metroselskabet støtter med minimum det samme beløb.

  16. Se A-sag, punkt 4 på den udsendte dagsordenen.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget 16 ansøgninger om støtte.

Løsning

1. Musik og teaterfestival for byens børn og unge
Fritidscenter Indre By & Christianshavn ansøger om 150.000 kr. af lokaludvalgets 2017-pulje til en musik- og teaterfestival for byens børn og unge, der går i skole/fritidscenter, i Kongens Have den 21. maj 2017. Formålet med arrangementet er at skabe en årlig tilbagevendende begivenhed med fokus på børn og unges kulturliv, der giver mulighed for at byens børn og unge samles på tværs af skoler, musik- og teaterskoler.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til leje af Kongens Have, leje af scene, lys og lyd, leje af toiletter, teatertelt med scene samt tryk og materialer.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret i og med at det foregår i Indre By. Endvidede, at det er netværksdannende, dialogskabende, sætter fokus på livsmuligheder og udfoldelsesmuligheder i Indre By og falder ind under fokusområdet "Særlige grupper/udsatte grupper". Der er en forventet indtægt ved entré/deltagergebyr på 10.000 kr. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet. 

Arbejdsgruppens anbefaling

Vi anbefaler et nej til det ansøgte beløb, da vi vil sprede vores midler. Desuden giver vi max støtte på 50.000 kr.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Fritidscenter Indre By og Christianshavn på en ansøgning om 150.000 kr. til en musik- og teaterfestival for byens børn og unge, der går i skole/fritidscenter den 21. maj 2017. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil sprede sine midler, og at der desuden højst gives støtte på 50.000 kr.

2. Udsmykning af gangtunnel under Sølvgade ved Botanisk Have og Østre Anlæg
En kunstner og en arkitekt ansøger om 21.351 kr. af lokaludvalgets 2017-pulje til et udsmykningsprojekt af en gangtunnel under Sølvgade i maj 2017. En kunstnerisk udsmykning af tunnelen skal forbinde Statens Museum for Kunst med det nye Naturhistorisk Museum og skabe en kunstnerisk ambitiøs og trafiksikker passage under Sølvgade. Projektet vil give tunnelen et løft både praktisk og æstetisk, idet Københavns Kommune i forbindelse med udsmykningen vil etablere nye lysarmaturer og lave en hovedrengøring af tunnelen. Ansøgerne ønsker at inddrage lokaludvalg, brugere og naboer til ”Åben Tunnel” - en dag med dialog om den skabende proces, farver, kunst og maleteknik, for derved at give borgerne et tilhørsforhold og ejerskab over projektet. Projektet varer i første omgang 6 måneder med mulighed for permanent forlængelse.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til arrangørløn, annoncering, tryk af plakater, transport, materialer samt forplejning til fernisering.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet netværksdannende, dialogskabende, bydelsrelateret, involverer forskellige grupper af borgere, er offentlig tilgængelig og involverer frivillige kræfter. Endvidere falder det ind under fokusområderne events og borgerinddragelse. En mindre del af det ansøgte beløb (2.000 kr.) er til arrangørløn, som er løn for en halv dags arbejde, hvor arrangørerne inddrager borgerne i skabelsen af udsmykningen. Med dette forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Vi anbefaler et ja til det ansøgte beløb.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en kunstner og en arkitekt på en ansøgning om 21.351 kr. til et udsmykningsprojekt af en gangtunnel under Sølvgade i maj 2017.

3. Shalaam Shalom fredsfestival
En borger ansøger om 50.000 kr. af lokaludvalgets 2017-pulje til en fredsfestival for borgere med interesse for kultur og integration, etniske og religiøse minoriteter, debattører, politikere, organisationer mm. på Nytorv den 27. august 2017. Festivalen byder på en række aktiviteter såsom koncerter, taler, fællesdans, fotobod, menneskebibliotek, fodboldturnering, fællesspisning, hennatatoveringer, fredsvæg og dialogkaffe. Formålet med arrangementet er at skabe et samfund, hvor religion og etnicitet fungerer som basis for venskab og interesse i stedet for fjendskab og fremmedgørelse, og at give borgerne indblik i hinandens kulturer for dermed at nedbryde stereotyper og skabe et positivt indspark i integrationsdebatten.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til borde- og bænkesæt, telte, scene, lyd og lys inkl. honorar til lydmand, honorar til kunstnere, forsikring, fredsvæg, pynt, forplejning, merchandise, plakater, hjemmeside og sikkerhed.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret i og med det finder sted i Indre By. Endvidere, at det er netværksdannende, dialogskabende, involverer forskellige grupper af borgere,  involverer frivillige kræfter og er offentligt tilgængeligt. Endvidere falder det ind under fokusområderne events samt særlige/udsatte grupper. Sekretariatet ser intet til hinder i, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej til det fulde beløb, men vil gerne støtte med 15.000 kr.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 15.000 kr. til en fredsfestival for borgere med interesse for kultur og integration, etniske og religiøse minoriteter, debattører, politikere, organisationer mm. den 27. august 2017. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 50.000 kr., da det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

4. Kvreteikreijji – en performance i Ubåden (Bådteatret)
Dansk Standardpoesi ansøger om 15.000 kr. af lokaludvalgets 2017-pulje til en performance på Bådteatret den 21.-22. juli 2017. Performancegruppen Electrolux, der er en platform for eksperimenterende kunst, vil med performancen illudere en slags opvågningsrejse til livet ved at krydse det auditive og det visuelle og forene kroppe og strømførende ledninger.

En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til arrangørløn, honorarer, annoncering og PR, tryk og materialer, transport, forplejning, materialer, fotografisk og filmisk materiale samt lydteknik. Der tages entré.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret i org med, det finder sted i Indre By. Endvidere, at det er dialogskabende, involverer frivillige kræfter og falder det ind under fokusområdet events. En mindre del af det ansøgte beløb (1.500 kr.) går til arrangørløn. Med det  forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej til det fulde beløb, men vil gerne støtte med 10.000 kr.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til Dansk Standardpoesi om 10.000 kr. til en performance på Bådteatret i juli 2017. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 15.000 kr., da det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

5. Fotoudstilling ved Røde Kors Hovedstadens 100 års jubilæum
Røde Kors Hovedstaden ansøger om 49.500 kr. af lokaludvalgets 2017-pulje til en fotoudstilling i anledning af Røde Kors Hovedstadens 100 års jubilæum. Udstillingen vises en måned i efteråret 2017 på Nytorv. Den består af 16 fotos i format 100 x 150 cm., der sætter de frivillige i fokus og fortæller en personlig historie i et citat. Udstillingen er tænkt som en oplysningskampagne, der oplyser om foreningens indsats gennem de sidste 100 år. Formålet med udstillingen er at udbrede kendskabet til Røde Kors Hovedstadens arbejde og give flere, både frivillige og borgere, der har behov for hjælp, oplysning foreningen. Derudover vil vi med udstillingen gerne anerkende de frivilliges indsats og engagement og styrke følelsen af, at deres indsats er meningsfuld, hvilket igen kan trække flere frivillige til.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til Tryk af 16 fotos i format 100 x 150 cm., leje af pyloner, opsætning og nedtagning af pyloner, transport og materialer.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret i og med, den vises i Indre By. Endvidere, at den er dialogskabende og involverer frivillige kræfter. Endvidere falder det ind under fokusområdet "Events". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter udstillingen.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen vil anbefale et nej til det ansøgte, da vi vil sprede vores midler.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Røde Kors Hovedstaden på en ansøgning om 49.500 kr. til en fotoudstilling i anledning af Røde Kors Hovedstadens 100 års jubilæum i efteråret 2017. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.

 

7. Monthly Reading
House of International Theatre søger om 20.000 kr. til et månedligt arrangement i Huset-KBH, hvor skuespillere fremfører en reading på engelsk efter 8 timers forberedelse. Konceptet og metoden kan være med til at revitalisere miljøet omkring Huset-KBH som teater-venue. Mågruppen er expads og kulturinteresserede københavnere.

Lokaludvalgets støtte tænkes anvendt til leje af lokaler, annoncering/PR, tryk/materialer og forplejning. Der tages entré: 40 kr.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementerne er bydelsrelaterede i og med de finder sted i Indre By. Ednvidere, at de er dialogskabende, netværksdannende, sætter fokus på udfoldelsesmuligheder i Indre By og falder ind under fokusområdet Metropolkultur. Der er ikke selvfinansiering og arrangementerne involverer ikke frivillige kræfter. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementerne.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej til det ansøgte, da vi mener, målgruppen er for smal.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra House of International Theatre om 20.000 kr. til et månedligt arrangement i Huset-KBH, hvor skuespillere fremfører en reading på engelsk efter otte timers forberedelse. Afslaget begrundes med, at målgruppen er for smal.


8. TRANSPARENS
Den Frie Udstillingsbygning søger om 19.618,75 kr. til at udvikle og afvikle en workshop for børnehavegrupper fra Indre By sammen med tre huskunstnere den 6.-23. juni 2017. Gennem workshopforløbet skal kunstnerne aktivt inddrage førskolebørn i deres kunstneriske skabelsesprocesser inden for arkitektur, design og scenografi. Huskunsterne vil gennem kunstneriske undersøgelser afdække tilstandene fra det usynlige til det synlige, når emnet Transparens udforskes. Lokaludvalgets støtte tænkes anvendt til honorarer til huskunstnerne og materialer. Der er deltagergebyr.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, sætter fokus på udfoldelsesmuligheder i Indre By og falder ind under fokusområdet "Særlige grupper/udsatte grupper."
Projektet er ikke offentligt tilgængeligt i og med, det henvender sig til børnehavegrupper. Der er ikke selvfinansiering og der er ikke frivillige kræfter involveret i projektet. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej til det ansøgte, de vi mener, at en for stor del går til honorar. Ellers et godt projekt.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra Den Frie Udstillingsbygning om 19.618,75 kr. til at udvikle og afvikle en workshop for børnehavegrupper fra Indre By sammen med tre huskunstnere den 6.-23. juni 2017. Afslaget begrundes med, at for stor en andel af det ansøgte beløb skal gå til honorar.


9. Forbrydelser i natten
En borger søger om 10.000 kr. til et fortællerarrangement en tirsdag i juni eller juli 2017, hvor der tages en forbrydelse fra lokalområdet frem, som fortæller om lokale skæbner og lokale levevaner og -vilkår, som giver folk en helt ny oplevelse af det lokalområde, de lever i. Det er endnu ikke besluttet, hvor i Indre By, arrangementet skal foregå, men ansøgeren oplyser, at det formentlig skal foregå på Slotsholmen. Der tages entré: 100 kr. Entré for unge: 44 kr.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret. dialogskabende og falder ind under fokusområdet "Events".  I udgiftsbudgettet indgår arrangørløn. Der er ikke involveret frivillige kræfter.Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej til det ansøgte, da vi mener, at en for stor del går til honorar.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra en borger om 10.000 kr. til et fortællearrangement en tirsdag i juni eller juli 2017. Afslaget begrundes med, at for stor en andel af det ansøgte beløb skal gå til honorar.

10. Walking Workshop
Kulturkontoret søger om 18.000 kr. til en performativ byvandring med udgangspunkt i Ofelia Plads den 6. og 7. juni 2017. Under vandringen vil deltagerne lade sig inspirere af byens liv og se området gennem de andre deltageres perspektiv. Gennem en række spilleregler vandrer man i fællesskab gennem området i stilhed for at iscenesætte rummet omkring byen ud fra de samme præmisser for hver enkelt deltager. Indre By bliver på denne måde en scene, hvorpå deltagerne samlet vandrer sig til en ny erkendelse af, hvordan omgivelser, andre mennekser, dufte og lyde påvirker vores færden og perception. Der tages entré: 64 kr. for voksne og 32 kr. for børn/unge.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret. dialogskabende og falder ind under fokusområdet "Metropolkultur". I udgiftsbudgettet indgår arrangørløn. Der er ikke involveret frivillige kræfter. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej til det ansøgte, da vi mener, målgruppen er for smal.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra Kulturkontoret om 18.000 kr. til en performativ byvandring med udgangspunkt i Ofelia Plads den 6. og 7. juni 2017. Afslaget begrundes med, at målgruppen er for smal.


11. Afrikansk Trommedans
MyHorizon.dk søger om 10.000 kr. til tre arrangementer i juli 2017 på legepladsen ved Charlotte Ammundsens Plads, hvor der synges danske og afrikanske sange for børn og deres forældre. Der bliver trommet og danset og der skuttes af med et flot show fyldt med energi og glæde. Lokaludvalgets støtte tænkes anvendt til løn til arrangør og honorar til ekstern.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementerne er bydelsrelateret. dialogskabende, offentlig tilgængelig og falder ind under fokusområderne "Events" og "Særlige grupper/udsatte grupper". I udgiftsbudgettet indgår arrangørløn. Der er ikke involveret frivillige kræfter. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej til det ansøgte, da vi vil sprede vores midler og mener at have støttet et lignende projekt før.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra MyHorizon.dk om 10.000 kr. til tre arrangementer i juli 2017. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at sprede sine midler, og at det tidligere har støttet et lignende projekt.


12. This connection of everyone with lungs
To kunstnere samt Danske Grafikere søger om 30.500 kr. til en kunstudstilling i Danske Grafikeres Hus i Sølvgade den 2.-25. juni 2017. Udstillingen består af de to kunstneres individuelle og fælles værker I udstillingsperioden vil der være to aftener med digtoplæsninger. Formålet med udstillingen er at belyse og diskutere spørgsmål bl.a omkring klimakrise og reproduktivt arbejde i form af video, tryk og skulptur. De er i kontakt med naboen Sølvgade Skole om et evt. samarbejde. Samarbejdet går ud på at vi skal bruge deres billedkunstlokaler til at lave to større skulpturer, for til gengæld at invitere forskellige skoleklasser på besøg til gennemgang af udstillingen.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at udstillingen er bydelsrelateret i og med den vises i Indre By. Endvidere, at den er dialogskabende, offentlig tilgængelig og falder ind under fokusområdet "Events". I udgiftsbudgettet indgår arrangørløn. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter udstillingen.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej til det fulde beløb men vil gerne støtte med 13.400 kr., som øremærkes til tryk, maling, lim, net, mm.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn om 13.400 kr. til to kunstnere samt Danske Grafikere til en kunstudstilling i Danske Grafikeres Hus i Sølvgade den 2.-25. juni 2017. Støtten øremærkes til tryk, maling, lim, net mm. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 30.500 kr., da det ønsker at sprede sine midler.

13. Jungletrommer og dans for børn og voksne
Foreningen Kulturbroen Folkloric søger om 10.000 kr. til et familiearrangement i Kulturhuset Indre By den 20. august 2017 med optræden og undervisning efterfulgt af en sammenkomst med snacks, hvor man lærer hinanden at kende. Lokaludvalgets støtte tænkes anvendt til honorering af de optrædende.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret. Endvidere, at det er dialogskabende, netværksdannende og falder ind under fokusområdet "Events". Der er ikke selvfinansiering og arrangementet involverer ikke frivillige kræfter. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej til det ansøgte, da vi vil sprede vores midler, og da en for stor del går til honorar.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra Foreningen Kulturbroen Folkloric om 10.000 kr. til et familiearrangement i Kulturhuset Indre By den 20. august 2017. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at sprede sine midler, og at for stor en andel af det ansøgte beløb skal gå til honorar.

14. Lydprojekt - Inderhavnsbroen
En borger søger om 15.000 kr. til et lydprojekt 1. juli-1. september 2017, hvor vindklokker monteres på udvalgte steder under Inderhavnsbroen. Lydklokkernes harmonier rammer de lydfrekvenser, som har en beroligende og afstressende effekt på menneskets hjerne. For brugerne af Inderhavnsbroen vil der udspille sig et smukt lydsceneri, som samtidig vil have dokumenteret helende påvirkning af hjernen. Lokaludvalgets støtte tænkes anvendt til materialer.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret. Endvidere, at det er dialogskabende, offentligt tilgængeligt, involverer frivillige kræfter og falder ind under fokusområderne "Byudvikling+Udviklingsprojekter" og "Events". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et ja til det ansøgte, men vi ville meget gerne have, at vi spørger om ikke Christianshavns Lokaludvalg ville støtte med det halve beløb.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 15.000 kr. til et lydprojekt under Inderhavnsbroen fra 1. juli - 1. september 2017. Lokaludvalget ser gerne, at ansøgeren søger medfinanciering fra Christianshavns Lokaludvalg, således at støtten fra Indre By Lokaludvalg kan halveres.

15. All is one
En kunstner søger om 9.750 kr. til et kunstværk, der males på Byens Hegn i Øster Søgade 5.-19. maj 2017 og er der i 6-12 måneder. Værket skal ses som en billedlig metafor for cyklusserne i livet, fra de helt små i dagligdagen til de store, som måske rummer nogle af livets mysterier. Lokaludvalgets støtte tænkes anvendt til materialer, fernisering og forplejning.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, offentligt tilgængeligt og falder ind under fokusområdet "Midlertidige byrum". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et ja til det ansøgte, men kun under forudsætning af, at Metroselskabet støtter med minimum det samme beløb.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en kunstner om 9.750 kr. til et kunstværk, der males på Byens Hegn i Øster Søgade den 5.-19. maj 2017 og er der i 6-12 måneder. Tilsagnet er betinget af, at Metroselskabet støtter med minimum det samme beløb.



Økonomi

Lokaludvalget har i 2017 afsat 375.000 kr. til puljeansøgninger. Hidtil er der disponeret for 302.330 kr. af puljen. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret for yderligere xx kr.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutning og varetagere den videre sagsbehandling med ansøgningerne.

 

Beslutning

  1. Indre By Lokaludvalg besluttede at give afslag til Fritidscenter Indre By og Christianshavn på en ansøgning om 150.000 kr. til en musik- og teaterfestival for byens børn og unge, der går i skole/fritidscenter den 21. maj 2017. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil sprede anvendelsen af sine midler, og at der desuden højst gives støtte på 50.000 kr.
  2. Indre By Lokaludvalg besluttede at give tilsagn om en underskudsgaranti til en ansøgning om 21.351 kr. i 2017-puljemidler til et udsmykningsprojekt af en gangtunnel under Sølvgade i maj 2017.

  3. Indre By Lokaludvalg besluttede at give tilsagn om en underskudsgaranti til en borger om 15.000 kr. i 2017-puljemdiler til en fredsfestival for borgere med interesse for kultur og integration, etniske og religiøse minoriteter, debattører, politikere, organisationer mm. den 27. august 2017. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 50.000 kr., da det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

  4. Indre By Lokaludvalg besluttede at give tilsagn om en underskudsgaranti til Dansk Standardpoesi om 10.000 kr. i 2017-puljemidler til en performance på Bådteatret i juli 2017. Lokaludvalget støtter ikke med det fulde beløb på 15.000 kr., da det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

  5. Indre By Lokaludvalg besluttede at give afslag til Røde Kors Hovedstaden på en ansøgning om 49.500 kr. til en fotoudstilling i anledning af Røde Kors Hovedstadens 100 års jubilæum i efteråret 2017. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.

  6. Se punkt 4 i referatet af lokaludvalgsmødet den 4. maj 2017.

  7. Indre By Lokaludvalg besluttede at give afslag på en ansøgning fra House of International Theatre om 20.000 kr. til et månedligt arrangement i Huset-KBH, hvor skuespillere fremfører en reading på engelsk efter otte timers forberedelse. Afslaget begrundes med, at målgruppen er for smal.

  8. Indre By Lokaludvalg besluttede at give afslag på en ansøgning fra Den Frie Udstillingsbygning om 19.618,75 kr. til at udvikle og afvikle en workshop for børnehavegrupper fra Indre By sammen med tre huskunstnere den 6.-23. juni 2017. Afslaget begrundes med, at for stor en andel af det ansøgte beløb skal gå til honorar.

  9. Indre By Lokaludvalg besluttede at give afslag på en ansøgning fra en borger om 10.000 kr. til et fortællearrangement en tirsdag i juni eller juli 2017. Afslaget begrundes med, at for stor en andel af det ansøgte beløb skal gå til honorar.

  10. Indre By Lokaludvalg besluttede at give afslag på en ansøgning fra Kulturkontoret om 18.000 kr. til en performativ byvandring med udgangspunkt i Ofelia Plads den 6. og 7. juni 2017. Afslaget begrundes med, at målgruppen er for smal.

  11. Indre By Lokaludvalg besluttede at give afslag på en ansøgning fra MyHorizon.dk om 10.000 kr. til tre arrangementer i juli 2017. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler, og at det tidligere har støttet et lignende projekt.

  12. Indre By Lokaludvalg besluttede at give tilsagn om en underskudsgaranti på 13.400 kr. i 2017-puljemidler til to kunstnere samt Danske Grafikere til en kunstudstilling i Danske Grafikeres Hus i Sølvgade den 2.-25. juni 2017. Støtten øremærkes til tryk, maling, lim, net mm. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 30.500 kr., da det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

  13. Indre By Lokaludvalg besluttede at give afslag på en ansøgning fra Foreningen Kulturbroen Folkloric om 10.000 kr. til et familiearrangement i Kulturhuset Indre By den 20. august 2017. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler, og at for stor en andel af det ansøgte beløb skal gå til honorar.

  14. Indre By Lokaludvalg besluttede at give tilsagn om en underskudsgaranti til en borger om 15.000 kr. i 2017-puljemdiler til et lydprojekt under Inderhavnsbroen fra 1. juli - 1. september 2017. Lokaludvalget ser gerne, at ansøgeren søger medfinanciering fra Christianshavns Lokaludvalg, således at støtten fra Indre By Lokaludvalg kan halveres.

  15. Indre By Lokaludvalg besluttede at give tilsagn om en underskudsgaranti til en kunstner om 9.750 kr. i 2017-puljemidler til et kunstværk, der males på Byens Hegn i Øster Søgade den 5.-19. maj 2017 og er der i 6-12 måneder. Tilsagnet er betinget af, at Metroselskabet støtter med minimum det samme beløb.

  16. Se punkt 4 i referatet af lokaludvalgsmødet den 4. maj 2017.


Til top