Mødedato: 26.02.2021, kl. 08:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

Respekt for ressortfordelingen (Det Konservative Folkeparti)

Se alle bilag

Forslag

Det foreslås,

1. at gruppeformandskredsen drøfter reaktionsmuligheder, når borgmestre/forvaltninger tager initiativer og i øvrigt tiltager sig kompetence på en anden borgmesters/forvaltnings ressort.

 

2. at gruppeformandskredsen overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen meddeler sundheds- og omsorgsborgmesteren, at luftforurening i styrelsesvedtægten er henlagt til teknik- og miljøudvalget, og at det er i strid med styrelsesvedtægten, at sundheds- og omsorgsborgmesteren tager initiativer vedrørende luftforeningen, herunder en kampagne, hvor samtlige virkemidler henhører under Teknik- og Miljøområdet.

 

(Det Konservative Folkeparti)

Motivering

Det fremgår af Københavns Kommunes styrelsesvedtægt, at luftforurening ressortmæssigt er henlagt til teknik- og miljøområdet. Ressortansvaret for luftforurening fremgår således eksplicit af §19, stk. 2, nr. 10:

https://www.kk.dk/sites/default/files/koebenhavns_kommunes_styrelsesvedtaegt_2017_-_pr_2018.pdf

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har iværksat en kampagne om luftforurening og hvor samtlige virkemidler henhører under teknik- og miljøområdet:

https://renluft.kk.dk/?fbclid=IwAR1hyCz9Lht7bs7rhYFFQlMXCPSJ1WB3pryNwQnwIuAIyEtnUMIejcz7oKw

Økonomiforvaltningen har udarbejdet et notat om udvalgenes opgavevaretagelse (bilag 1) til brug for drøftelserne i gruppeformandskredsen.

Oversigt over politisk behandling

Gruppeformandskredsens beslutning i mødet fredag den 4. december 2020

Sagen blev udsat til gruppeformandskredsens møde fredag den 22. januar 2021.

 

Gruppeformandskredsens beslutning i mødet fredag den 22. januar 2021

Sagen blev udsat.

 

Hvis tiden tillader det, behandles sagen på gruppeformandskredsens ekstraordinære møde, hvor dagsordenens punkt 3 og 4 også behandles. Hvis ikke, vil sagen blive behandlet på gruppeformandskredsens møde fredag den 16. april 2021, og vil blive sat på dagsordenen efter gruppeformandskredsens faste punkt ”Status på IT”.

 

Beslutning

Gruppeformandskredsens beslutning i mødet fredag den 26. februar 2021

Sagen blev udsat.

 

Sagen vil blive behandlet på gruppeformandskredsens møde fredag den 16. april 2021 og vil blive sat på dagsordenen efter gruppeformandskredsens faste punkt ”Status på IT”.

Til top