Mødedato: 22.01.2021, kl. 08:30
Mødested: Telefonmøde via Teams
Forslag om dispensation til Copenhagen Pride til anvendelse af arealet ved balustraden (Enhedslisten)
Se alle bilag
Til top
Forslag
Det foreslås,
- At gruppeformandskredsen anbefaler, at der gives tilladelse til, at Copenhagen Pride kan anvende et mindre område af arealet ved Rådhusets balustrade som frivillighedsområde i forbindelse med Copenhagen Pride Week 2021.
(Enhedslisten)
Motivering
Copenhagen Pride ønsker at benytte et mindre område ved Rådhusets balustrade som frivilligområde i forbindelse med Copenhagen Pride Week 2021.
Enhedslisten ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for en vellykket Pride Week inklusiv at give Copenhagen Pride mulighed for at oprette frivilligområde ved balustraden, som der blev givet tilladelse til sidste år.
Beslutning
Gruppeformandskredsens beslutning i mødet fredag den 22. januar 2021
Gruppeformandskredsen besluttede i enighed, at Økonomiforvaltningen udarbejder et administrationsgrundlag for brug af balustraden i forbindelse med arrangementer på Rådhuspladsen.
Forslag til administrationsgrundlag behandles på gruppeformandskredsens ordinære møde fredag den 16. april 2021.