Mødedato: 19.08.2020, kl. 11:59
Mødested: Skriftlig votering

Aflysning af gruppeformandskredsens møde fredag den 21. august 2020

Gruppeformandskredsen skal tage stilling til, om gruppeformandskredsens møde fredag den 21. august 2020 skal aflyses henset til, at der ikke er sager til behandling.

Indstilling

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at gruppeformandskredsen godkender,

  1. at gruppeformandskredsens møde fredag den 21. august 2020 aflyses.

Problemstilling

Gruppeformandskredsen skal tage stilling til, om gruppeformandskredsens møde fredag den 21. august 2020 skal aflyses henset til at der ikke er sager til behandling.

Løsning

Klaus Mygind tilkendegav på gruppeformandskredsens ekstraordinære møde den 14. august et ønske om, at gruppeformandskredsen drøfter arbejdsbyrden i Børn og -Ungeudvalget.

Borgerrepræsentationens Sekretariat har efterfølgende været i kontakt med Klaus Mygind og aftalt, at Borgerrepræsentationens Sekretariat i samarbejde med Socialforvaltningen forbereder en sag til gruppeformandskredsens møde den 4. december om emnet.

Som led i forberedelserne vil forvaltningerne afholde et møde med Klaus Mygind og Susan Hedlund.

På mødet den 4. december vil sekretariatet også fremlægge en sag om revision af administrationsgrundlaget for udlån af lokaler på Københavns Rådhus. Venstre har også indleveret et forslag om en drøftelse i gruppeformandskredsen af administrationsgrundlaget. Derudover vil der også blive forberedt en sag om protokolbemærkninger efter ønske fra Det Radikale Venstre.

Da der ikke er sager til behandling på gruppeformandskredsens møde den 21. august, indstiller Økonomiforvaltningen, at mødet aflyses.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis gruppeformandskredsen godkender, at mødet den 21. august 2020 aflyses, vil Økonomiforvaltningen opdatere gruppeformandskredsens mødekalender.

Beslutning

Gruppeformandskredsens beslutning ved skriftlig votering - onsdag den 19. august 2020

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top