Orientering fra Københavns Ejendomme om arbejdet med sikring af Københavns Rådhus
Indstilling
Indstilling om,
- at gruppeformandskredsen drøfter og tager Københavns Ejendomme & Indkøbs redegørelse om status for arbejdet med sikringen af Københavns Rådhus til efterretning.
Problemstilling
I efteråret 2014 bad gruppeformandskredsen om en revurdering af sikkerheden på Rådhuset, eventuelt med konkrete anbefalinger til forebyggelse af anløb mod bygningen, herunder f.eks. trusler, overfald m.v. Det var vigtigt for gruppeformandskredsen, at Rådhuset fortsat var et åbent hus til gavn for bl.a. byens borgere, samarbejdspartnere og turister men at sikkerheden for medarbejdere, politikere og husets øvrige brugere samtidig blev prioriteret højt, og at forvaltningen derfor løbende vurderede behovet for eventuelle justeringer under hensyntagen til ønsket om et åbent hus.
Økonomiforvaltningens revurdering af sikkerheden på Rådhuset resulterede i udarbejdelsen af en sikringsplan for Københavns Rådhus Sikringsplanen blev forelagt gruppeformandskredsen den 21. august 2015, inden forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 8. oktober 2015 indstilling om ’Sikring af Københavns Rådhus’.
Med indstillingen godkendte Borgerrepræsentationen en sikringsplan for Københavns Rådhus med tre sikringsniveauer. Der kan skiftes fleksibelt imellem de tre niveauer afhængigt af det aktuelle trusselsniveau og anbefalinger fra politiet.
Udover de tre sikringsniveauer godkendtes implementeringen af en række konkrete tiltag:
- Installation af overfaldstryk (alarm) i alle forvaltninger på Rådhuset.
- Udvidelse af talevarslingssystemet på Rådhuset.
- Gennemførelse af en undersøgelse og verificering af kapaciteten for ruderne på Rådhuset i forhold til en eventuel bombesprængning ved eller i nærheden af JP/Politikens Hus.
- Undersøgelse af om udskiftning af glas i slusen i bagporten til skudsikkert glas vil øge sikkerheden for ansatte i bagporten sammen med en ombygning af slusen.
Københavns Ejendomme & Indkøb vil på gruppeformandskredsens møde den 18. november give en status for arbejdet med sikringen af Københavns Rådhus.
Løsning
Se bilag 1 for en skriftlig redegørelse fra Københavns Ejendomme & Indkøb om status for arbejdet med sikringen af Københavns Rådhus.
Økonomi
---
Videre proces
---
Beslutning
Gruppeformandskredsens beslutning i mødet den 18. november 2016
Gruppeformandskredsen drøftede og tog Københavns Ejendomme & Indkøbs redegørelse om status for arbejdet med sikringen af Københavns Rådhus til efterretning.