Forslag til Borgerrepræsentationens studieture 2022/2023

Gruppeformandskredsen skal tage stilling til forslag til destinationer og datoer for afholdelse af studieture i 2022/2023 for medlemmerne af Borgerrepræsentationen.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller,

1. at gruppeformandskredsen vælger tre destinationer samt rejsedatoer for Borgerrepræsentationen i 2022/2023, samt

2. at gruppeformandskredsen godkender forslaget til den videre proces.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen (BR) tager i hver valgperiode normalt på tre studieture, og det nye BR´s ture bliver afviklet i løbet af 2022/2023. De enkelte medlemmer har kun mulighed for at deltage i én BR-studietur. BR-studieturene er hidtil blevet tilbudt de 55 medlemmer sådan, at de kan vælge mellem tre alternative destinationer og rejsedatoer. Efter aftale med BR-sekretariatet foreslås det, at de tre studieture afholdes:

Tur 1:

- uge 17 (tirsdag den 26. april 2022 – fredag den 29. april 2022) eller uge 20 (tirsdag den 17. maj 2022 – fredag den 20. maj 2022) – de ledige datoer er reserveret til hhv. BR- og ØU-studietur.

Tur 2:

- uge 45 (tirsdag den 8. november – fredag den 11. november 2022)

Tur 3:

- Uge 16 eller 17 (sidste to uger af april) 2023. Præcis dato afgøres, når mødekalenderen for 2023 foreligger.

Rejsedatoerne undgår altid sammenfald med BR-møder. Sammenfald med møder i fagudvalgene kan desværre ofte ikke undgås.

Gruppeformandskredsen har tidligere udtrykt ønske om, at rejserne ligger tidligt i perioden. BR-sekretariatet har forsøgt at imødekomme dette, men ovenstående rejsedatoer er samtidig valgt ud fra et hensyn til mødekalenderen samt til Covid-19 situationen. BR-sekretariatet vil løbende holde øje med udviklingen af corona og evt. rejserestriktioner. Såfremt det vurderes nødvendigt, kan en studietur rykkes til et senere tidspunkt.      

Økonomiforvaltningen vurderer, at der bør være en klar kobling mellem studieturene og Københavns Kommunes strategiske prioriteter. Økonomiforvaltningen har derfor valgt at fokusere på europæiske destinationer, der så vidt muligt minder om København. Dermed sikres det, at studieturene giver relevant erfaringsudveksling og best-practice. Økonomiforvaltningen vil i den konkrete planlægningsfase gå i dialog med de andre forvaltninger for at sikre, at studieturene skræddersys og tilpasses således, at de giver mest mulig inspiration.

Løsning

Økonomiforvaltningen indstiller, at følgende destinationer og temaer danner baggrund for Borgerrepræsentationens studieture i 2022/2023.

OBS: Hvis der er sammenfald med den destination, som Økonomiudvalget skal til, udgår den fra Borgerrepræsentationens liste.

Stockholm

Stockholm er nordens største by med 960.000 indbyggere og oplever en stor befolkningstilvækst. Der er pres på boligmarkedet, priserne er stigende, og der skal bygges mange nye boliger. Stockholm er langt fremme på klimadagsordenen og har en ambition om være fossilfri og klimapositiv senest i 2040. Her kan også hentes inspiration ift. klimasikring, udvikling af nye bæredygtige boligområder og boligbyggeri i træ. Stockholm er førende indenfor innovation og viden, og mange globale tech- og startupvirksomheder er startet her. Stockholm Business Region arbejder for at udvikle og promovere Stockholm som en stærk forretnings- og turistdestination, og målet er at gøre Stockholm til den førende bæredygtige vækstregion i Europa. Stockholm kan også give inspiration til sikker by, sociale indsatser mv.

Oslo

Oslo har 697.000 indbyggere og er ligesom København en frontløber på den grønne dagsorden. Frem mod 2030 vil Oslo reducere CO2-udledningen med 95% sammenlignet med 2009-niveauet, og man har en langsigtet klimatilpasningsplan. Oslo arbejder på en bilfri bymidte og frigørelse af parkeringspladser for at skabe grønne byrum og plads til bløde trafikanter. I de senere år har byen åbnet sig op mod vandet og omdannet gamle havneområder til levende og bæredygtige bydele med grønne fællesarealer. På ældreområdet har Oslo netop vundet en national pris for deres langsigtede tænkning på området og inddragelse af de ældre selv i opgaveløsningen. Oslo kan også give inspiration til udvikling af nærdemokrati.

Hamborg

Den nordtyske metropol med 1.8 mio. indbyggere er ud fra et københavnsk perspektiv interessant ift. bæredygtig byudvikling, håndtering af befolkningstilvækst, klimasikring, kulturudvikling mv. Med Femernforbindelsen vil de to metropoler i fremtiden også rykke tættere på hinanden med en direkte togforbindelse på 2,5 timer. Den klimavenlige byudvikling har stået på i mere end et årti og tog for alvor fart, da Hamborg var Europæisk Miljøhovedstad i 2011. Det gamle havneområde HafenCity er et stort byomdannelsesområde med fokus på blandet by, klimasikring og gode byrum. I Oberbillwerder udvikles et helt nyt kvarter med udgangspunkt i FN´s verdensmål og pga. byens store befolkningstilvækst, er man påbegyndt byggeprojektet Hamburger Deckel, hvor man lægger et ´låg´ hen over dele af A7 motorvejen og byudvikler samt skaber grønne områder ovenpå. I Hamborg kan der også hentes inspiration ift. kultur som løftestang i boligsociale områder, borgerdialog om ren by mv.

Zürich & Bern

Zürich har 422.000 indbyggere og er i dag blandt verdens bedste byer at bo i. Det seneste årti har byen gennemgået en markant udvikling, hvilket tydeligt ses i byudviklingsområdet Zürich West, et gammelt industrikvarter, som løbende er omdannet til en ny levende bydel med boliger, erhverv, gode byrum, kunst og kultur mv. I Zürich og Schweiz generelt er man langt fremme ift. nye boformer og byggefællesskaber, som nytænker den måde, vi udvikler og bor sammen på. Her vil også kunne hentes viden om deres erhvervsuddannelsessystem, hvor 2/3 af de unge vælger en erhvervsuddannelse. En lille times tid fra Zürich ligger Bern, der som den første by i verden har indført et pantsystem i stor skala på genanvendeligt standardiseret emballage til take-away.

Helsinki & Lahti

Den finske hovedstad med 650.000 indbyggere er kåret til at være blandt verdens bedste byer at bo i. Der er fuld fart på den bæredygtige omstilling, og Helsinki har fremrykket deres målsætning om at blive CO2-neutral fra 2035 til 2030, og efter 2040 er målet at absorbere mere kuldioxid, end byen udleder. Gamle havneområder udvikles de kommende år til smarte og bæredygtige nye bydele. Helsinki er også kendt for sin tilgang til design og innovation, og langs bugten ligger en perlerække af kulturinstitutioner, som er blevet arkitektoniske landemærker for byen. Nord for Helsinki ligger den gamle industriby Lahti, som i 2021 blev kåret som Europæisk Miljøhovedstad. Lahti vil være CO2-neutral i 2025 og fuld cirkulær og affaldsfri i 2050. Byens borgere bruger fx en app, hvor de løbende kan følge med i deres klimaregnskab, og byens ishockeyhold, symfoniorkestret m.fl. gør deres for at blive CO2-neutrale. I Finland kan der også hentes inspiration på børne- ungeområdet og indsatser mod hjemløshed.

Edinburgh & Glasgow

Edinburgh med 488.000 indbyggere arbejder på at være CO2 netto-nuludleder i 2030 – 15 år før Skotlands nationale målsætning. Der er stort fokus på en bæredygtig mobilitetsplan for 2021-2030, der blandt andet fokuserer på lavemissionszoner og bedre forhold for gående, cyklister og offentlig transport i centrum. Edinburgh har desuden et stort fokus på borgerinddragelse og har blandt andet oprettet samarbejdsplatformen Living Lab, der har som mål at udvikle byen i et bredt samarbejde mellem forskere, det offentlige, virksomheder og civilsamfund med særligt fokus på forbedring af mobilitet og energi-effektivitet i byen. Byen oplever en stor boligefterspørgsel og har sammenlignet med andre større britiske byer uden for London en høj gennemsnitlig ejendomspris. Glasgow, 612.000 indbyggere, var vært for COP26 i 2021 og har ligeledes ambitiøse klimamål. Byen har forpligtet sig til at være CO2-neutral i 2030 og have netto-nuludledning i 2045. The Sustainable Glasgow Partnership har til formål at positionere Glasgow som en førende by i udviklingen af den grønne og bredere cirkulære økonomi. Glasgow har tidligere haft udfordringer med vold, kriminalitet og gadeuorden, men har blandt andet forsøgt at imødekomme dette gennem flere sociale indsatser inden for områder som kriminalitetsbekæmpelse, hjemløshed, børn og unge.

Økonomi

Udgifterne for studieturene afholdes inden for Økonomiforvaltningens egen ramme. Budgetterne for de enkelte studieture vil fremgå af sagerne, der skal fremlægges for Borgerrepræsentationen til beslutning.

Videre proces