Mødedato: 07.06.2019, kl. 08:30
Mødested: Rådhuset, Magistratssalen, 2. sal

Parkering bag Rådhuset

Se alle bilag

I det følgende beskrives de nuværende parkeringsforhold samt de væsentligste foranstaltninger der er nødvendige for, at Rådhusets parkeringsplads i weekenderne kan åbnes op for offentligheden.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Gruppeformandskredsen godkender,

  1. at parkeringsbåsene forbeholdt Rådhusets tjenestekøretøjer, borgmester-/direktionsbiler samt handicapbiler opstribes i en anden farve

  2. forslag om revideret skiltning (bilag 4)

  3. forslag om en prøveperiode på et halvt år.

Problemstilling

På møde af den 20. april 2018 anbefalede Gruppeformandskredsen over for Teknik- og Miljøudvalget (TMU), at Rådhusets parkeringsplads kun skulle åbnes for offentlig parkering i weekenderne (bilag 1). Den 17. december 2018 besluttede TMU, at der kunne åbnes for offentlig parkering i weekenderne bag Rådhuset (bilag 2). Sagen blev herefter overdraget til Økonomiforvaltningen (ØKF) ved Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID), som administrerer parkeringen på Rådhuset.

KEID har gennemgået de nuværende forhold på parkeringspladsen jævnfør statusnotat til Gruppeformandskredsen af den 28. januar 2019 (bilag 3). Ud over de almindelige parkeringsbåse er der i alt 14 stk. parkeringspladser forbeholdt Rådhusets tjenestekøretøjer, borgmester-/direktørbiler samt handicapbiler. Endvidere er der opstillet el-standere til opladning af tjenestekøretøjerne, der benyttes døgnet rundt, såvel på hverdage som i weekenderne.

De almindelige parkeringspladser udgør 41 stk., og denne pladsinddeling stemmer indtil videre overens med Hovedstadens Beredskabs (HBR) behov for svingradius ud ad brandstationens port.

Mod H.C. Andersens Boulevard er en bom, der forhindrer ind- og gennemkørsel af uvedkommende. Denne kan kun åbnes af Rådhusvagten og HBR. Indkørsel til parkeringspladsen kan derfor kun ske fra Vester Voldgade, hvor der ved indgangen er opsat 2 skilte, der oplyser om parkeringsmulighederne.

Det er Rådhusvagten, der holder opsyn med parkeringspladsen og korrekt brug heraf, da det er privat område jf. Mark- og Vejfredslovens §17. Rådhusvagten tilkalder ved behov politiet, der udsteder bødeforlæg.

Løsning

KEID anbefaler, at parkeringsbåse forbeholdt tjenestekøretøjer, borgmester-/direktionsbiler samt handicapbiler, opstribes i en anden farve, for at tydeliggøre, at de ikke står til fri disposition.

En åbning af parkeringspladsen i weekenderne for offentligheden vil kunne finde sted fra fredag kl. 17 til mandag kl. 7. Dette vil imidlertid forudsætte en revideret skiltning ud mod Vester Voldgade, hvor det tilladte tidsrum præciseres. Forslag til skiltning fremgår af bilag 4.

KEID anbefaler en prøveperiode på et halvt år, for at kunne vurdere, hvorvidt ovenstående tiltag er tilstrækkelige. Såfremt dette ikke måtte være tilfældet, vil der, afhængigt af manglernes art, eksempelvis skulle foretages opstribning af de almindelige parkeringsparkeringsbåse, nedlæggelse eller evt. flytning af de 22 skråparkeringspladser samt opsætning af parkeringsbøjler på tjenestekøretøjernes pladser.

Gruppeformandskredsen vil efter prøveperiodens afslutning blive orienteret om resultatet.

Økonomi

Udgifter til opstribning af tjenestekøretøjernes parkeringsbåse (14 stk.) samt ny eller delvist revideret skiltning anslås at udgøre min. ca. 7000,- kr.  

Fuld opstribning af parkeringspladsen (55 stk. parkeringsbåse i alt) samt ny eller delvist revideret skiltning anslås at udgøre min. ca. 17.000,- kr.

Udgiften til eventuel opsætning af 14 stk. parkeringsbøjler på tjenestekøretøjernes pladser anslås at udgøre ca. 107.230,- kr.

1.000 kr. –2019p/l

2019

2020

2021

2022

*

Etableringsomkostninger i alt

17

109

0

0

 

Heraf til KEID

17

109

0

0

 

Afledte serviceudgifter:

 

 

 

 

 

- Vedligehold og drift

0

15

15

15

 

Afledte serviceudgif­ter i alt

0

15

15

15

 

De anførte udgifter vil blive afholdt på KEID’s driftsbudget for Rådhuset.

Videre proces

Opstribning af de 14 parkeringspladser er vejrafhængig og kan kun finde sted ved en vis temperatur. Parkeringsområdet forventes derfor først at kunne åbne for offentligheden ca. en måned efter, at denne indstilling er godkendt.

 

Beslutning

Gruppeformandskredsens beslutning i mødet den 7. juni 2019 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Til top