Mødedato: 07.06.2019, kl. 08:30
Mødested: Rådhuset, Magistratssalen, 2. sal

Forslag om drøftelse af forankring af Københavns Kommunes indsatser for Verdensmålene (Radikale Venstre)

Forslag

Det foreslås,

  1. at gruppeformandskredsen drøfter, hvordan der kan sikres en bedre forankring af Københavns Kommunes indsatser for at støtte implementeringen af FN’s Verdensmål samt hvordan civilsamfundet, virksomheder og organisationer også bliver inddraget i arbejdet.

(Radikale Venstre)

Motivering

Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet foreslog med et medlemsforslag den 28. februar i år at nedsætte et Verdensmålsudvalg i kommunen som paragraf 17 stk.4-udvalg på samme vis, som der er nedsat Verdensmålsudvalg i andre danske kommuner. Dette blev desværre ikke vedtaget, og derfor foreslås det nu, at gruppeformandskredsen drøfter, hvordan Verdensmålene bedst forankres i kommunen.

Borgerrepræsentationen har som bekendt besluttet en handlingsplan for kommunens bidrag til at opfylde Verdensmålene, og indsatsen skal evalueres i år. Radikale Venstre mener, at der er behov for at sikre en bedre tværgående forankring af indsatserne, ligesom der er stort behov for et forum, hvor kommunens indsatser kan drøftes med aktører fra erhvervslivet, civilsamfundet og forskningen.

Beslutning

Gruppeformandskredsens beslutning i mødet den 7. juni 2019

Forslaget fra Radikale Venstre blev drøftet.

 

Gruppeformandskredsen besluttede på baggrund af drøftelserne at bede sekretariatet om til et kommende møde i gruppeformandskredsen at sætte en drøftelse af status for Københavns Kommunes arbejde med verdensmålene på dagsordenen, herunder gerne med deltagelse af relevant forvaltning.

Til top