Drøftelse af håndtering af medlemsforslag om at indføre Københavnerforslag

Gruppeformandskredsen skal drøfte, om kredsen ønsker at gå videre med et medlemsforslag om at indføre Københavnerforslag.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller,

1. at gruppeformandskredsen drøfter, om kredsen ønsker at gå videre med et medlemsforslag om at indføre Københavnerforslag.

Problemstilling

Nye Borgerlige stillede på Borgerrepræsentationens møde den 24. marts 2022 et medlemsforslag om at indføre en model for Københavnerforslag. Medlemsforslaget blev udvalgshenvist til gruppeformandskredsen.

Københavnerforslag er inspireret af Folketingets digitale platform for borgerforslag, hvor borgere siden 2018 har haft mulighed for at komme med forslag, som Folketinget skal forholde sig til, hvis forslaget får minimum 50.000 støtter inden for 180 dage.

Et lignende medlemsforslag om borgerdrevne beslutningsforslag blev stillet i 2016 af Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Forslaget blev ligeledes udvalgshenvist af Borgerrepræsentationen til gruppeformandskredsen mhp. nærmere undersøgelse. Gruppeformandskredsen behandlede sagen i 2017 og senere i 2018, hvor Folketingets ordning om borgerforslag i mellemtiden var blevet indført.

I 2018 godkendte gruppeformandskredsen Økonomiforvaltningens oplæg til en ordning for borgerforslag, vedlagt som bilag 2, mhp. at forslaget kunne indgå i budgetforhandlingerne. Initiativet blev ikke løftet i forhandlingerne om budget 2019. Det er dette forslag, som Nye Borgerlige ønsker at der arbejdes videre med, og som gruppeformandskredsen skal drøfte med denne indstilling.  

Løsning

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at Københavns Kommune godt kan indføre ”Københavnerforslag”, og at forslaget ligger i tråd med kommunens formål og principper for øget københavnerinddragelse. Københavnerforslag er en unik mulighed for, at københavnerne på eget initiativ kan gøre opmærksom på, og få politikerne til at tage stilling til de problemstillinger eller muligheder, de ser i deres by. Københavns Kommune har ikke lignende metoder til håndtering af københavnerdrevne forslag i dag.

På nuværende tidspunkt har adskillige kommuner indført en tilsvarende digital ordning. Ifølge en artikel i Altinget drejer det sig om ca. hver fjerde kommune. Den findes således i varierende former bl.a. i Holbæk, Frederiksberg, Gladsaxe, Ærø, Haderslev, Esbjerg, Odder, Ballerup, Frederikshavn, Horsens, Ishøj, Hørsholm, Greve, Tårnby, Skanderborg, Glostrup, Næstved, Nyborg, Vade, Albertslund, Rudersdal, Lejre, Hillerød, Odsherred, Horsens, Rødovre, Halsnæs m.fl.

Det bemærkes, såfremt gruppeformandskredsen beslutter at gå videre med Københavnerforslag og få udarbejdet et budgetnotat til de kommende budgetforhandlinger, at der med ordningen skal indtænkes en kvalificering af indkomne forslag, så de kan behandles og efterfølgende implementeres inden for kommunens rammer. Indkomne forslag bør dermed gennemgå en indledende screening og efterfølgende kvalificering i den relevante forvaltning inden underskriftsindsamlingen påbegyndes. Det skal sikres, at forslagene dels er lovlige, åbenbart mulige, ikke allerede behandlede, e.l. Dels at forslagene reelt kan behandles politisk og efterfølgende håndteres i den relevante forvaltning.

Derudover er en tydelig forventningsafstemning med københavnerne nødvendig, da ikke alle forslag vil kunne blive realiseret af praktiske, økonomiske eller politiske årsager. Ifølge en opgørelse fra 2019 (Altinget), blev 46 ud af i alt 48 borgerforslag i de øvrige kommuner med ordningen forkastet. I Folketinget var status pr. 31. december 2021, at 31 borgerforslag havde opnået de nødvendige 50.000 støtter. Heraf er 19 forslag blevet forkastet, 5 forslag er blevet til lov, 7 behandles stadig.  Det betyder, at 16% af de 31 forslag, der opnåede stemmer nok til en politisk behandling i 2021 foreløbigt er blevet til lov, og at 61% er blevet forkastet.

Hvis gruppeformandskredsen ønsker at gå videre med medlemsforslaget om at indføre Københavnerforslag, vil Økonomiforvaltningen udarbejde et mere detaljeret forslag til procesplan, organisering, afklaring af hvordan Københavnerforslagene skal håndteres mv. Forslaget vil indgå i et budgetnotat til budget 2023.

Økonomi

Etablering af en ordning med mulighed for at stille Københavnerforslag kræver, at der udarbejdes et budgetnotat med de faktiske udgifter til realisering af forslaget, og at de nødvendige midler afsættes i de kommende budgetforhandlinger om budget 2023.

Ved behandlingen af sagen i 2018, udarbejdede Økonomiforvaltningen et budgetoverslag for implementering og drift af ordningen. Det faktiske budget til etablering og årlige drift skal følges op og evt. justeres afhængig af, i hvilket omfang ordningen anvendes af københavnerne.

Budgetvurdering fra 2018:

Engangsbeløb
Etablering af løsning: 250.000 kr.

Årlig drift
Overhead til forvaltningerne: 25.000 kr./forvaltning = 175.000 kr.
Driftsudgifter: 400.000 kr.

Videre proces

Hvis gruppeformandskredsen beslutter at gå videre med medlemsforslaget om at indføre Københavnerforslag, vil Økonomiforvaltningen udarbejde budgetnotat inkl. mere detaljeret løsningsforslag til brug i forhandlingerne om budget 2023.

Gruppeformandskredsens beslutning i mødet fredag den 6. maj 2022

Indstillingen blev drøftet.

Der var i gruppeformandskredsen ikke enighed om at bestille et fælles budgetnotat.