Drøftelse af håndtering af medlemsforslag om at oprette et klimaborgerting

Gruppeformandskredsen skal drøfte, om kredsen ønsker at gå videre med et medlemsforslag om oprettelse af et klimaborgerting.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller,

1. at gruppeformandskredsen drøfter, om kredsen ønsker at gå videre med et medlemsforslag om at oprette et klimaborgerting.

Problemstilling

Alternativet og Enhedslisten har på Borgerrepræsentationens møde den 4. november 2021 stillet medlemsforslag om, at Økonomiforvaltningen, med inddragelse af andre relevante forvaltninger, udarbejder en indstilling til politisk behandling om oprettelsen af et klimaborgerting inkl. forslag til finansiering. Medlemsforslaget blev på mødet udvalgshenvist til gruppeformandskredsen.

Det foreslås i medlemsforslaget, at klimaborgertinget skal behandle en række aktuelle klimadilemmaer udvalgt af en neutral part, f.eks. Klimarådet, og komme med anbefalinger, som skal behandles i det relevante udvalg og i Borgerrepræsentationen. Forslaget motiveres med, at københavnerne i langt højere grad skal involveres i de beslutninger, der træffes på klimaområdet i Københavns Kommune. I medlemsforslaget lægges der endvidere op til, at Borgerrepræsentationen forpligter sig til at behandle klimaborgertingets forslag.

Gruppeformandskredsen skal med denne indstilling drøfte, om kredsen ønsker at gå videre med Alternativets og Enhedslistens medlemsforslag.

Løsning

Inspireret af det nationale klimaborgerting, drøftes det i flere danske kommuner, om det er en model man kan implementere ift. at inddrage borgerne i den grønne omstilling og øge den demokratiske legitimitet omkring løsninger på klimaudfordringer.

Det nationale klimaborgerting blev oprettet som en del af Klimaloven 2019 med det formål at inddrage et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i tilrettelæggelsen af dansk klimapolitik. Borgertinget består af 99 medlemmer, der er udvalgt på baggrund af kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst, så de bedst muligt repræsenterer den danske befolkning. Medlemmerne har til opgave at debattere og give anbefalinger om dilemmaer, som er forbundet med klimaudfordringerne, så borgerne kan være med til at kvalificere og få deres stemmer hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken. Eksperter holder løbende oplæg og deltager i paneldebatter mhp. at klæde tingets deltagere på til at diskutere klimakrisens udfordringer for samfundet.

Der ligger anbefalinger og evalueringer fra den første samling i det nationale
klimaborgerting, der blev afviklet fra oktober 2020 til april 2021. I evalueringen svarede 80,7% af deltagerne at de havde været glade for forløbet og at det havde været inspirerende at deltage. Ingen var decideret utilfredse. Generelt følte deltagerne, at ekspertoplæggene under samlingerne havde klædt dem godt på til at drøfte klimaudfordringerne. Af evalueringen fremgår det også, at 54% forventede handling fra politikerne på klimaborgertingets afsluttende anbefalinger. Deltagerne lagde også vægt på, at fysiske samlinger fungerer bedst og at god og rettidig planlægning af forløbet er vigtig for deltagerne i en travl hverdag.

Det bemærkes, at siden medlemsforslaget blev stillet, har aftaleparterne i Overførselssagen 2021/2022 afsat finansiering til tre pilotprojekter for københavnerinddragelse, herunder et bydækkende borgerting, som skal tage emner op som f.eks. mobilitet, det sociale område, byens udvikling generelt eller klima.

Såfremt gruppeformandskredsen beslutter, at der skal arbejdes videre med et decideret klimaborgerting, og der findes finansiering hertil, er det afgørende, at det indtænkes i arbejdet med pilotprojekterne. De samlede initiativer må ikke komme i konkurrence, udvande hinanden eller skabe forvirring om, hvilket formål de hver især tjener.

Herudover er det vigtigt at have for øje, at et klimaborgerting vil tilføje endnu et repræsentativt organ med formelle, institutionaliserede beslutningsprocesser, som skal kobles på Borgerrepræsentationens arbejde. Et permanent klimaborgerting vurderes i den henseende at være i tråd med øvrige faste, repræsentative organer, som f.eks. lokaludvalg, Ungeråd, Ældreråd, Handicapråd m.fl., som er en bekostelig, politisk og administrativt ressourcekrævende opgave. Det er derfor vigtigt, hvis klimaborgertinget etableres, at der levnes de fornødne ressourcer, og tid til organisering og tilrettelæggelse efter kommunens formål og principper for københavnerinddragelse.

Hvis gruppeformandskredsen beslutter at gå videre med oprettelsen af et klimaborgerting, vil Økonomiforvaltningen udarbejde et mere detaljeret forslag til procesplan, beskrivelse af udbudsproces, formål, organisering, afklaring af klimaborgertingets mandat mv. Forslaget vil indgå i et budgetnotat til brug i forhandlingerne om budget 2023.

Økonomi

Etablering af et klimaborgerting vil kræve, at der udarbejdes budgetnotat med de faktiske udgifter til realisering af forslaget, og at de nødvendige midler afsættes i de kommende budgetforhandlinger om budget 2023.

En foreløbig gennemsnitsberegning på årlig drift af et klimaborgerting pba. en uformel forespørgsel hos eksterne aktører med kompetencer i facilitering af borgerting er følgende:

Årlig drift: minimum 500.000 kr. til en ekstern aktør, som skal planlægge og facilitere borgertinget. Der påregnes i omegnen af 1 mio. kr. årligt til bestilling af materiale og faglige oplæg til borgertinget, forplejning, evt. honoreringer til deltagende københavnere, lokaleleje mv. Hertil kommer udgifter til sekretariatsbetjening i Københavns Kommune, kommunikations- og grafiske opgaver mv.

Videre proces

Hvis gruppeformandskredsen beslutter, at gå videre med medlemsforslaget om etablering af et klimaborgerting, vil Økonomiforvaltningen udarbejde et budgetnotat inkl. nærmere løsningsforslag til brug i forhandlingerne om budget 2023.

Gruppeformandskredsens beslutning i mødet fredag den 6. maj 2022

Indstillingen blev drøftet.

Der var i gruppeformandskredsen ikke enighed om at bestille et fælles budgetnotat.