Mødedato: 02.02.2018, kl. 09:00
Mødested: Rådhuset, Magistratssalen, 2. sal
Status på ’Modtagelse af ny BR-samling’ (herunder status på IT)
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller,
- at gruppeformandskredsen drøfter og tager Økonomiforvaltningens status på 'Modtagelse af ny BR-samling' (herunder status på IT) til efterretning.
Bemærkninger
Økonomiforvaltningen vil på mødet give en status på Borgerrepræsentationens Sekretariats opgaver knyttet til modtagelsen af den ny BR-samling herunder
- Modtagne navne fra partierne på udpegningssagerne fra Borgerrepræsentationens konstituerende møde den 7. december 2017 og møderne den 18. januar og 1. februar 2018.
- IT-understøttelsen af Borgerrepræsentationens medlemmer.
- Velkomstmateriale til Borgerrepræsentationens medlemmer herunder publikationen 'Byens Styre' og regelsamlingen.
- Kurser og arrangementer for Borgerrepræsentationens medlemmer.
Beslutning
Gruppeformandskredsens beslutning i mødet den 2. februar 2018
Gruppeformandskredsen drøftede og tog Økonomiforvaltningens status til efterretning.