Forslag om offentliggørelse af gruppeformandskredsens mødemateriale på Københavns Kommunes hjemmeside(Enhedslisten)
Forslag
Det foreslås, at gruppeformandskredsens mødemateriale (dagsordener og referater) offentliggøres på Københavns Kommunes hjemmeside i lighed med mødematerialet til de øvrige politiske udvalg.
(Enhedslisten)
Motivering
I Enhedslisten vil vi gerne have åbenhed og gennemsigtighed om de beslutninger der træffes på gruppeformandskredsens møder og foreslår derfor at dagsordener og referater fra møderne offentliggøres på kommunens hjemmeside i lighed med Borgerrepræsentationen og udvalgsmøderne.
Vi mener, at sagen om udlån af lokaler på Rådhuset kunne være håndteret langt enklere, såfremt der var taget referat af gruppeformandskredsens beslutninger og disse havde været offentlig tilgængelige.
Beslutning
Gruppeformandskredsens beslutning i mødet den 2. februar 2018
Enhedslistens forslag om offentliggørelse af gruppeformandskredsens mødemateriale til kommunens hjemmeside blev vedtaget uden afstemning.