Mødedato: 31.08.2021, kl. 16:30
Mødested: Kulturhuset Islands Brygge, Lysthuset

Ansøgning fra forening om frikøb af tider

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til, om der skal frikøbes yderligere tider på Copenhagen International School.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget giver afslag på ansøgningen, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet.

Problemstilling

Foreningen B3B har ansøgt om frikøb af træningstider på Copenhagen International School, jf. bilag 1.

Løsning

B3B har indsendt et forslag om, at Kultur- og Fritidsforvaltningen frikøber yderligere tider i Copenhagen International Schools to idrætshaller til afvikling af basketballtræning for piger og kvinder. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen frikøber på nuværende tidspunkt 12 ugentlige tider i skolens to idrætshaller, hvilket har en årlig omkostning på omkring 380.000 kr., hvilket svarer til en timepris på 750 kr. pr. hal. Udgifterne bliver på nuværende tidspunkt finansieret af Forenings- og Aftenskolepakken. Forslaget fra B3B vil medføre en yderligere udgift på omkring 190.000 kr. om året for yderligere 6 ugentlige timer. For resten af 2020 (fra 1. oktober og året ud) vil udgiften være 45.000 kr.

Da midlerne til frikøb af tider i private lokaler i Forenings- og Aftenskolepakken for 2020 er opbrugt, og Kultur- og Fritidsforvaltningen derudover ikke har et selvstændigt budget til frikøb af tider, indstiller forvaltningen, at udvalget giver afslag på ansøgningen.

Det bemærkes derudover, at eventuelle nye tider ikke på forhånd tildeles enkelte foreninger. Hvis forvaltningen får rådighed over yderligere tider, vil de blive frigivet i Foreningsportalen, hvorefter alle foreninger vil kunne søge dem.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen meddeler B3B udvalgets beslutning.

 

Mads Kamp Hansen

  /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 31. august 2021:

Indstillingen blev godkendt.

 
Til top