Mødedato: 31.08.2021, kl. 16:30
Mødested: Kulturhuset Islands Brygge, Lysthuset

B-sag: Udviklingspuljen for børn og unge - administrative afslag

Folkeoplysningsudvalget skal orienteres om administrative afslag fra Udviklingspuljen for børn og unge.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager de administrative afslag til efterretning.

Problemstilling

1. Watersport Østerbro

Watersport Østerbro har søgt om tilskud på 12.630 kr. til eventet "Waterpark til Copenhagen Watersport Festival". 
Midlerne skal anvendes til leje af Waterpark.

Festivalen er en årlig tilbagevendende event, hvor Amager Øst lokaludvalg gav tilskud i 2020. Foreningen søgte ligeledes midler fra Kultur- og Fritidsudvalget i 2020, men fik afslag med henvisning til at søge Festivalpuljen for eventet i 2021.

Med henvisning til Festivalpuljen har Kultur- og Fritidsforvaltningen meddelt foreningen afslag.

2. Vanløse Floorball

Vanløse Floorball har søgt om tilskud på 49.400 kr. til projektet "Flere Floorball børn i Brønshøj".
Midlerne skal anvendes til indkøb af rekvisitter.

I forbindelse med etablering af ny gymnastiksal på Bellahøj Skole ønsker foreningen at starte et floorball hold på skolen. Foreningen vil indkøbe rekvisitter, der skal bruges af skolen og et kommende foreningshold.

Forvaltningen har meddelt afslag på ansøgningen og har henvist foreningen til at søge Forenings- og aftenskolepakken.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Mads Kamp Hansen

  /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 31. august 2021:

Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.

Indstillingen blev godkendt.

Til top