Mødedato: 30.08.2022, kl. 18:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Rapport om samarbejde mellem Tårnby Kommune og Københavns Kommune

Se alle bilag

Folkeoplysningsudvalget orienteres om rapport om samarbejde med Tårnby Kommune.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 30. april 2020, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skulle igangsætte en undersøgelse af københavnske foreningers medlemssammensætning i forhold til bopælskommune, og at forvaltningen skulle indgå i en arbejdsgruppe med Tårnby Kommune vedrørende specialfaciliteter.

Løsning

På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 30. april 2020 har Kultur- og Fritidsforvaltningen afholdt en række møder med Tårnby Kommune for at beskrive mulighederne for at samarbejde om anlæg, drift og tilskud i forbindelse med idrætsfaciliteter. Desuden har Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Tårnby Kommune fået Idrættens Analyseinstitut til at udarbejde en analyse af idrætsbrugernes vandringer på tværs af kommunegrænsen mellem Tårnby Kommune og Københavns Kommune (bilag 2).

Forvaltningen fremlagde den 9. juni 2022 Rapport om samarbejde mellem Københavns Kommune og Tårnby Kommune på idræts- og fritidsfacilitetsområdet for Kultur- og Fritidsudvalget (bilag 1).

Kultur- og Fritidsudvalget tog rapporten til efterretning og godkendte, at Kultur- og Fritidsforvaltningen indgår et samarbejde med Tårnby Kommune om erfaringsudveksling i forbindelse med etablering af specialfaciliteter.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen indgår et samarbejde med Tårnby Kommune om erfaringsudveksling i forbindelse med etablering af specialfaciliteter.

Mads Kamp Hansen

                                                          /Rikke Lauritzen

 

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 30. august 2022:

Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Til top