Høring vedr. kultur- og fritidspolitik

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet et udkast til "Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013". Folkeoplysningsudvalget skal tilkendegive sine synspunkter til udkastet.  

Indstilling og beslutning

 Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget anmoder forvaltningen om at udarbejde udvalgets høringssvar på baggrund af udvalgets tilkendegivelser.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede 2. oktober 2008, at der i 2011 skal udarbejdes en fælles Kultur- og Fritidspolitik. Denne skal dække kultur, fritid og biblioteker i en samlet helhed.

Folkeoplysningsudvalget skal afgive sine eventuelle kommentarer til udkastet.

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet et udkast til Kultur- og Fritidspolitik 2011. Udkastet er vedlagt som bilag 1.

Udgangspunktet for politikken er, at kulturen og idrætten har en værdi i sig selv. Den kommer til udtryk i lysten til oplevelse, udfoldelse og fordybelse. Kulturen er det kit, der binder os sammen. De bærende værdier for politikken er lyst, kvalitet, demokrati, ytringsfrihed og mod til forandring. Kultur- og Fritidspolitikken holder fast i disse værdier.

Kultur og idræt kan mere end bare give oplevelser. Kultur og idræt kan være med til at løse Københavns store udfordringer: At mange unge drenge ikke får en ungdoms­uddannelse. At et voksende antal københavnere får livsstilssygdomme. At der er utryghed i udsatte boligområder. Kultur og idræt kan skabe en sammenhængende og inkluderende by og skabe gode effekter inden for f.eks. sundhed og integration og medvirke til, at København opleves som en tryg by.

For at realisere dette mål er der i kultur- og fritidspolitikken sat fokus på følgende:

1. Faciliteter
   Faciliteterne skal spejle brugerne og deres behov. Både de behov, vi kender, og dem, vi kan se, tegner sig i fremtiden. Ikke alle kultur- og fritidsfaciliteter skal kunne det samme. De skal tage hensyn til forskelligheden i lokalområderne og blandt brugerne.
2. Tilskud og støtte
   Som international metropol skal der være højt til loftet og plads til kreative og nye idéer. Byen skal være åben for idéer og aktiviteter og give plads til eksperimentet. Det kræver risikovillighed. Ikke alt bliver en succes.
3. Dialog og samspil
   For mange københavnere rækker lysten til kultur og idræt ud over rollen som passiv tilskuer. Københavnerne vil gerne være aktive. De vil gerne give en hånd med. Og de vil have indflydelse på aktiviteterne. Sådan har det været længe. Det nye er, at indflydelsen skal udfoldes på andre måder end gennem deltagelse i brugerbestyrelser, råd og udvalg. Brugerne vil også inddrages i projekter og korterevarende tilbud.
4. Events og festivaler
   Events og festivaler spiller en central rolle for oplevelsen af København. De giver unikke oplevelser og skaber platforme, hvor kunsten, kulturen og idrætten kan vise sig frem. Det betyder, at der skal afsættes en fast, større pulje for at tiltrække events og udvikle festivaler.
5. Vækstlaget
   Vækstlaget er de talenter, kulturelle ildsjæle, projekter, foreninger og kulturformer, der næsten kan selv. Vækstlaget er med til at gøre København til en levende og kreativ by. Københavns Kommune vil støtte vækstlaget med synlige platforme og albuerum. Det skal ske gennem øget adgang til faciliteter, tværgående samarbejder og muligheder for at vise talent og idé ved arrangementer i København. Det giver vækstlaget muligheder for at blive dygtigere, vise det kunstneriske talent og professionalisere sig.  
6. Integration, sundhed og sikker by
   Kultur og idræt kan mere end bare give oplevelser. Kultur og idræt kan være med til at løse Københavns store udfordringer: At mange unge drenge ikke får en ungdoms­uddannelse. At et voksende antal københavnere får livsstilssygdomme. At der er utryghed i udsatte boligområder. Kultur og idræt kan skabe en sammenhængende og inkluderende by.

 

 

Økonomi

Indstillingen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af Folkeoplysningsudvalgets tilkendegivelser udarbejder og sender forvaltningen Folkeoplysningsudvalgets høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget.

På baggrund af de indkomne høringssvar forelægges en revideret udgave af politikken for Kultur- og Fritidsudvalget den 27. oktober 2011.

 

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2011:

 

Mads Kamp Hansen gjorde indledningsvist opmærksom på, at det offentlige høringsmøde er flyttet på grund af folketingsvalget, således at det nu finder sted den 27. september.  Tidspunkt og sted er uændrede.

 

Udvalget havde følgende bemærkninger:

·         Udkastet indeholder for lidt anerkendelse af det frivillige arbejde

·         Foreningslivet er for svagt beskrevet, herunder foreningslivets bærende værdier, der resulterer i inklusion, dannelse, sammenhængskraft, sunde motionsvaner m.m.

·         Der bør tænkes eventstøtte i flere trin, så der er plads til, at aktiviteter over årene kan vokse sig større

·         Givet den demografiske udvikling bør det folkeoplysende område sikres en vækst i den økonomiske ramme i takt med befolkningstilvæksten for at kunne sikre samme aktivitetsudbud til københavnerne.

·         Der skal arbejdes målrettet på at sikre tilgangen til de københavnske foreninger

·         Der bør tilstræbes et velfungerende foreningsliv i alle bydele

·         Samarbejdet mellem foreninger skal udvikles og understøttes for at skabe større styrke og bredde omkring aktiviteter og sikre en bedre drift og udnyttelse af faciliteter

·         Folkeoplysningsudvalget foreslår, at Borgerrepræsentationen overholder sine egne politikker, fx at der skal bygges idrætshaller og ikke gymnastiksale ved nye skoler og ligeledes, at der sikres kultur- og fritidsfaciliteter i nye byområder. 

·         Foreningslivet bør i højere grad tænkes ind i udviklingen af byen

Indstillingen blev tiltrådt.