Ændring af folkeoplysningsloven

Folketinget vedtog den 7. juni 2011 en ændring af folkeoplysningsloven. Ændringerne berører voksenundervisningen, børne- og ungeforeningerne og Folkeoplysningsudvalget.

Indstilling og beslutning

 Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget beslutter, at rammerne for det videre arbejde med implementeringen af lovændringen er, at Folkeoplysningsudvalget fortsætter med sin nuværende sammensætning, og at folkeoplysningspolitikken udfoldes inden for rammerne af kultur- og fritidspolitikken med Folkeoplysningsudvalgets bemærkninger af 30. august 2011,
2. at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både voksenundervisningen, og de frivillige foreninger, som udarbejder et udkast til en folkeoplysningspolitik til godkendelse i Folkeoplysningsudvalget,
3. at Kultur- og Fritidsforvaltningen til næste møde kommer med et oplæg til diskussion om spørgsmålet vedrørende, afgrænsning af folkeoplysende aktiviteter, delegering og klageret i form at et forslag til ændrede retningslinjer, og
4. at Folkeoplysningsudvalget anmoder forvaltningen om at udarbejde udvalgets høringssvar til udkast til folkeoplysningsbekendtgørelsen på baggrund af udvalgets tilkendegivelser

Problemstilling

Ændringen af folkeoplysningsloven er trådt i kraft fra 1. august 2011. Der er kun få ændringer med konsekvens for de daglige aktiviteter i aftenskolerne og foreningerne, men der er flere ændringer til de overordnede rammer for den folkeoplysende virksomhed. Der er både tale om ændringer, der giver nye muligheder for det folkeoplysende område i kommunen, og ændringer, der vedrører den kommunale organisering af folkeoplysningsområdet.

Undervisningsministeriet har sendt udkast til folkeoplysningsbekendtgørelsen i høring. Udkastet indeholder ikke væsentlige ændringer i forhold til den tidligere bekendtgørelse.

Borgerrepræsentationen skal inden den 31. december 2011 have vedtaget en folkeoplysningspolitik.

Løsning

Folkeoplysningsloven

De væsentligste ændringer ved den reviderede folkeoplysningslov er:

• Formålsbestemmelse
  Formålsbestemmelsen er ændret således, at demokratiforståelse og aktivt medborgerskab indgår direkte i lovteksten. Det gælder både for den folkeoplysende voksenundervisning, det frivillige foreningsliv og daghøjskolerne. Motivationen herfor er at tydeliggøre folkeoplysningens demokratiske forpligtelse og spørgsmålet om dannelse.
  • Forvaltningens bemærkninger: Dette kan give anledning til, at udvalget diskuterer, om dette er en præcisering i forhold til tidligere, eller om det medfører en ændret vurdering i forhold til, hvilke foreninger der skal godkendes som folkeoplysende foreninger.
• Brugerinddragelse
  Folkeoplysningsloven stiller nu lovfæstet krav om brugerinddragelse. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et udvalg med repræsentanter for den virksomhed, som modtager tilskud. Loven stiller krav om, at udvalget inddrages (1) forud for vedtagelsen af en folkeoplysningspolitik (se nedenfor), (2) kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed og (3) kommunens regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed. Udvalget kan også fremover etableres som et folkeoplysningsudvalg.
  • Forvaltningens bemærkninger: Det er forvaltningens indstilling, at Folkeoplysningsudvalget fortsætter uændret som besluttet efter sidste kommunalvalg.
• Folkeoplysningspolitik
  Med lovændringen forpligtes kommunen til at formulere en folkeoplysningspolitik i samarbejde med brugerne på folkeoplysningsområdet. Politikken skal blandt andet angive de overordnede målsætinger og rammer for den folkeoplysende virksomhed i kommunen og beskrive, hvordan kommunalbestyrelsen vil sikre et godt samspil imellem de folkeoplysende aktiviteter og andre områder, der grænser op til disse aktiviteter. Politikken skal også indholde retningslinjerne for den nedenfor nævnte udviklingspulje. Derudover skal sammensætningen af det ovenfor nævnte udvalg samt omfanget og karakteren af brugerinddragelsen beskrives i politikken.
  • Forvaltningens bemærkninger: Da en del af det obligatoriske stof i en folkeoplysningspolitik er retningslinjestof og forhold vedrørende brugerinddragelse, foreslås politikken at blive en del af retningslinjerne. Visioner og mål for området tilføjes retningslinjerne i en præambel. 
• Udviklingspulje
  Kommunerne skal fremover afsætte en årlig pulje til udviklingsarbejde på lovens område. Puljen skal kunne søges af såvel etablerede foreninger som selvorganiserede grupper. Selvorganiserede grupper, der modtager tilskud fra udviklingspuljen, er berettigede til lokaler efter samme fordelingsprincipper som den tilskudsberettigede folkeoplysende virksomhed. Hensigten er, at puljen skal styrke folkeoplysningens muligheder for at løfte nye samfundsopgaver i og med, at det med puljen er muligt at tilgodese samarbejder mellem foreningsliv, netværk og erhvervsliv. Udviklingspuljen rækker også ud mod nye målgruppper for de folkeoplysende aktiviteter, her tænkes særligt på unge, herunder unge med anden etnisk minoritetsbaggrund.
  • Forvaltningens bemærkninger: Udviklingspuljernes retningslinjer inkluderes i de øvrige retningslinjer.
• Partnerskaber
  Som noget nyt gives der for både aftenskoler og børne- og ungeforeninger mulighed for, at der kan ydes særlige tilskud til indgåelse af partnerskaber om løsning af særligt prioriterede opgaver. Det kan være inden for områder som uddannelse, demokratiaktiviteter, sundhed, forebyggelse og integration. Partnerskabsaftaler med frivilige folkeoplysningsforeninger skal ligge inden for folkeoplysningslovens regelsæt, og tilskud til sådant arbejde kan ikke tages fra den årlige beløbsramme afsat til folkeoplysningsvirksomhed, men skal tilføres fra andre relevante sektorer i kommunen.
  • Forvaltningens bemærkninger: Kan give udvalget anledning til at diskutere, hvad udvalget vil favne.
• Fravigelse af krav om deltagerbetaling
  For både aftenskoler og børne- og ungeforeninger gives der mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan fravige kravet om deltagerbetaling. Der tænkes i denne forbindelse på nye målgrupper for de folkeoplysende aktiviteter, særligt socialt udsatte og etniske minoriteter, og målet skal være at fremme sammenhængskraften i samfundet. Det vil typisk handle om deltagere, der ikke selv har mulighed for at afholde detalgerbetalingen, men bestemmelsen kan også bruges i andre særlige tilfælde. Der ydes dog ikke tilskud til de folkeoplysende foreninger til dækning af deltagerbetalingen. Det er en forudsætning for, at bestemmelsen kan træde i kraft, at der fastsættes kommunale retningslinjer herfor.
  • Forvaltningens bemærkninger: Udvalget kan diskutere om og i givet fald under hvilke betingelser, der skal udløses aktivitetstilskud til ikke-kontingentbetalende medlemmer hhv. gives tilskud til ikke-kontingentbetalende elever i aftenskolen
• Lukkede hold
  Der gives ligeledes mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan godkende folkeoplysende aktiviteter for en bestemt afgrænset deltagerkreds, både når det gælder aftenskoler og børne- og ungeforeninger. Formålet er at give flygtninge/indvandrere og andre grupper, der ikke ellers gør brug af folkeoplysningen, mulighed for til en start at indgå under beskyttede forhold. Netop fordi hensigten er, at deltagerne på de lukkede hold herefter indgår som en naturlig del af de folkeoplysende aktiviteter, præciserer loven samtidig, at bestemmelsen kun gælder den samme deltager for ét hold og højest i et år.
  • Forvaltningens bemærkninger: Udvalget har hidtil i ganske særlige tilfælde dispenseret fra åbenhedskriteriet. Disse dispensationer får nu en udløbsdato efter et år.
• Den folkeoplysende voksenundervisning
  Med lovændringen er der kommet to ændringer, som kun gælder aftenskolerne. Som det første ændres tilskudsstrukturen. Det betyder, at tilskuddet fremover gives som et grundtilskud, det vil sige tilskud til aflønning af lærere og ledere og de særlige tilskud, hvilket dækker over (1) nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper, (2) undervisning mv. der forudsætter små hold og (3) indgåelse af parnerskaber om løsning af konkrete opgaver.
  Som det andet ophæves emnebegræsningen for fleksible tilrettelæggelsesformer således, at det bliver muligt at anvende fleksible tilrettelæggelsesformer inden for andre fag og områder end de samfundsrelaterede. Det betyder, at der fremover vil kunne undervises i for eksempel it og sprog. For fjernundervisning fastholdes bestemmelsen om, at mindst 30 % af undervisningstimerne for det enkelte hold skal gennemføres i fællesskab.
  • Forvaltningens bemærkninger: Konsekvensrettes i retningslinjer.
• Delegering
  Med lovændringen påhviler det fremover kommunalbestyrelsen at tage alle beslutninger. Kommunalbestyrelsen kan dog henlægge sine opgaver i henhold til loven til det udvalg med repræsentanter for området, som skal oprettes.
  • Forvaltningens bemærkninger: Reglerne for Folkeoplysningsudvalget fastsættes fremover alene af Borgerrepræsentationen og ikke i lovgivningen.  
• Klagebestemmelse
  Som en konsekvens af, at der etableres et udvalg, hvortil kommunalbestyrelsen kan henlægge sine opgaver, udgår den tidligere paragraf om klageadgang. Grunden hertil er, at udvalget anses som en del af den kommunale forvaltning. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for - med eller uden klage - at omgøre afgørelser, der er truffet af udvalget i henhold til delegationen.  

Folkeoplysningsbekendtgørelsen

Hovedparten af ændringerne til folkeoplysningsbekendtgørelsen er konsekvensrettelser i forhold til loven. Derudover er der følgende mindre ændringer:

• Erklæring om indhentelse af børneattester kan fremover afgives med foreningens digitale signatur.
• Tilskud til idrætsforeninger, der ikke indfører og håndhæver regler omkring dopingkontrol, kan fremover nedsættes eller bortfalde
• Der er tilføjet en præcisering af, hvilke tilrettelæggelsesformer der kan høre under fleksible tilrettelæggelsesformer.
  • Forvaltningens bemærkninger: Det vil være hensigtsmæssigt, at erklæring om indhentelse af børneattester også vil kunne afgives i form af en afkrydsning i forbindelse med en ansøgning, når en forening i forvejen er logget ind i det pågældende system (Docas eller Interbook) 

Økonomi

Loven medfører ingen ændringer i forhold til rammen for foolkeoplysning eller de enkelte tilskuds størrelser.

Videre proces

Folkeoplysningspolitik
Den nedsatte arbejdsgruppe udarbejder et forslag til en folkeoplysningspolitik indarbejdet i retningslinjerne.
Forvaltningen indstiller reviderede retninglinjer til udvalgets næste møde i oktober.

Høringssvar på udkast til folkeoplysningsbekendtgørelsen
Folkeoplysningsudvalget udarbejder på baggrund af udvalgets tilkendegivelser et høringssvar, som sendes til Fritid og Samfund, KL og Fritidssamrådet i Hovedstaden, som Københavns kommune er medlem af og som alle er høringsberettigede.

 

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2011:

 

Anders Christensen orienterede overordnet om de væsentligste ændringer, og hvert enkelt punkt i indstillingen blev gennemgået og kommenteret.

Udvalget anførte følgende emmer som del af folkeoplysningspolitikken:

• En klar beskrivelse af valgprocedure til Folkeoplysningsudvalget – særligt opdelingen i kategorier for de frivillige folkeoplysende foreninger
• Handicapadgang til aktiviteter
• Kurser som redskab til mere samarbejdende foreninger
• Plan for, hvordan viden om partnerskabsmuligheder synliggøres
• Der skal ikke være vide muligheder for manglende deltagerbetaling eller lukkede hold

Indstillingen blev tiltrådt. For så vidt angår 2. at-punkt  besluttede udvalget, at arbejdsgruppen skal bestå af Torben Schipper, Anne Marie Hannberg, Kjeld Biering-Sørensen, Charlotte Bach Thomassen, Anders Gredal Berner og Per Vandrup.