Mødedato: 30.04.2003, kl. 15:00

Indsatsområde på den folkeoplysende voksenundervisning

Indsatsområde på den folkeoplysende voksenundervisning

Folkeoplysningsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 30. april 2003

 

 

5.      Indsatsområde på den folkeoplysende voksenundervisning

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget prioriterer de 3 foreslåede temaer og videresender sagen til Kultur- og Fritidsudvalget til endelig beslutning

at F olkeoplysningsudvalget indstiller de anførte retningslinier for indsatsområdet til Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse

 

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 30. april 2003

1. at: Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der afsættes en pulje på 1 mio. kr. i 2003 til indsatsområdet "København – hvor skal vi hen?" og således, at de 2 øvrige temaer indtænkes i den konkrete gennemførelse. Puljen udmøntes af Folkeoplysningsudvalget.

 

2. at: Indstillingen tiltrådt  med den bemærkning, at Øresundsregionsperspektivet skal inddrages og de øvrige aktører inden for det folkeoplysende område inddrages i samarbejdet

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har i henhold til folkeoplysningslovens § 6 stk. 7 afsat en ramme på 1 mio. kr. til den folkeoplysende voksenundervisning med henblik på et særligt indsatsområde.

I henhold til Retningslinierne afsnit 4.7 er Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiget til at fastsætte de nærmere retningslinier – herunder beslutning om indsatsområde - efter indstilling fra Folkeoplysningsudvalget.

Folkeoplysningsudvalget nedsatte på sit møde den 3. februar 2003 en arbejdsgruppe bestående af Jørgen Jørgensen, Karin Lukowski og Steffen Carl-Nielsen med det kommissorium, at udarbejde forslag til temaer til fremlæggelse på Folkeoplysningsudvalgets møde den 18. marts 2003 jf. referat af dagsordenens punkt 7.

Overordnet ønsker den folkeoplysende voksenundervisning med baggrund i folkeoplysningens tradition, at sætte fokus på fællesskabet og medborgerskabet.

Konkret foreslås 3 temaer:

1.      København – hvor skal vi hen?

2.      Det europæiske handicapår

3.      Livskvalitet og fællesskab

Der er udarbejdet forslag til retningslinier – herunder succeskriterier - for årets indsatsområde.

 


 


Til top