Revisionsinstruks
Revisionsinstruks
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 30. april 2003
8. Revisionsinstruks
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller
at revisionsinstruks
for foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for
børn og unge samt revisionsinstruks for foreninger, der tilbyder folkeoplysende
voksenundervisning indarbejdes i Retningslinier for tilskud til folkeoplysning.
RESUME
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller
at revisionsinstruks
for foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende forening
sarbejde for
børn og unge samt revisionsinstruks for foreninger, der tilbyder folkeoplysende
voksenundervisning indarbejdes i Retningslinier for tilskud til folkeoplysning.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med udarbejdelse af nye retningslinier for tilskud, er der udarbejdet nye revisionsinstrukser – én for hvert område jf. bilag 1 og bilag 2, da der har været et ønske om at gøre instrukserne mere konkrete og handlingsorienterede.
Revisionsdirektoratet, der p.t. er i gang med revision af foreningsregnskaber, har ønsket at resultatet af dette arbejde kunne inddrages i de nye instrukser.
På den baggrund besluttede Borgerrepræsentationen i forbindelse med godkendelse af Retningslinier for tilskud til folkeoplysning at bemyndige Kultur- og Fritidsudvalget til – efter forudgående høring af Folkeoplysningsudvalget – at indarbejde revisionsinstrukserne i retningslinierne, når godkendelse forelå fra Revisionsdirektoratet.
Revisionsdirektoratets har i skrivelse af 4. april 2003 jf. bilag 3 fremført nogle kommentarer og anbefalinger.
Disse er alle indarbejdet i de foreliggende instrukser og Revisionsdirektoratet har efterfølgende meddelt, at de har ingen yderligere bemærkninger.
MILJØVURDERING
Ingen
ØKONOMI
Ingen
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Sagen er forelagt Folkeoplysningsudvalget til høring på mødet den 30. april 2003.
BILAG
Bilag 1: Revisionsinstruks for foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge og som modtager tilskud i henhold til folkeoplysningsloven.
Bilag 2: Revisionsinstruks for foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning og som modtager tilskud i henhold til folkeoplysningsloven.
Bilag 3: Skrivelse fra Revisionsdirektoratet af 4. april 2003.
Børge Sørensen
/Niels-Anton Svendsen