Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 30. januar 2008
6. Udviklingspuljen for børn og unge(FOU 6/2008)
INDSTILLING
Folkeoplysningsudvalget
skal tage stilling til ansøgninger til
Udviklingspuljen for børn og unge samt orienteres om administrative
bevillinger.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur-
og Fritidsforvaltningen indstiller,
1.
at Folkeoplysningsudvalget godkender de indstillede ansøgninger
(bilag 1 og 2).
2. at Folkeoplysningsudvalget
tager de administrativt bevilgede ansøgninger til
efterretning
(bilag 3).
|
Problemstilling
2 projekter har søgt Folkeoplysningsudvalget
om midler fra Udviklingspuljen for børn og unge (indstilles til mere end
100.000 kr.). Udvalget skal
tage stilling til ansøgningerne.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
har administrativt bevilget 7 projekter midler fra puljen (under 100.000 kr.).
Forvaltningen orienterer om dette.
Alle ansøgninger ligger indenfor Retningslinierne for
Udviklingspuljen for børn og unge.
Løsning
DGI Storkøbenhavn
er indstillet til en bevilling på 210.000 kr. som støtte til projektet "Urban
Squad – Street-aktiviteter i byens rum, fase 2" (se bilag 1). De samlede
udgifter for 2008 er i alt på 392.200 kr.
Projektet har søgt under Fokusområde "Street". Folkeoplysningsudvalget
godkendte i 2007 en ansøgning på 103.850 kr. til fase 1. Ifølge ansøgningen fra
2007 var tilskudsbehovet for 2008 fra Udviklingspuljen 142.200 kr. I ansøgningen for 2008 er der ansøgt om
292.000 kr. Grunden til stigningen er, at projektlederens timetal
ændres fra 15 til 20 timer om ugen + der tilføres 2 x 5 timer om ugen til
projektkoordinatorer i de 2 nye områder Vesterbro og Nørrebro. Der ydes et
tilskud på 125 kr. i timen til disse udgifter da det skønnes, at de ekstra
timer en nødvendige for projektets gennemførelse.
Formål og målgruppe
Formålet er at afprøve nye organiseringsformer for
foreningsidræt med henblik på at udfordre foreningsbegrebet og understøtte
unges samt nye grupperingers idrætsudøvelser. Målgruppen er unge, som har lyst
til at dyrke street-aktiviteter omkring faciliteterne Prismen, Idrætsfabrikken
og Nørrebrohallen. Der lægges særlig meget
vægt på at få pigerne ind i projektet.
Varighed
Projektperioden for fase 2 er 1. marts 2008 til 28. februar
2009.
Succeskriterier
At målet om at etablere Urban Squad SSB (Idrætsfabrikken) og
Urban Squad Nørrebro (Nørrebrohallen) bliver
en realitet og at de kan tiltrække pigerne. At
forældrene bliver aktive og involveres i projektet, samt at der gennemføres en
hjælpeinstruktøruddannelse. Et af målene er også at iværksætte en
sponsorstrategi i relation til Urban Squad.
Projektet forventer at satsningen giver 50 nye medlemmer i
de 2 foreninger i alt.
Metode
Ved at igangsætte fleksible street-aktiviteter med dygtige
voksne trænere, vil de unge opleve en kvalitet
i at være med i aktiviteter, hvor de udfordres, involveres, har det sjovt og
oplever succes gennem idræt, kamp og leg – et oplagt tilvalg
i stedet for "Bare at hænge ud". Ud over de unge vil facilitetsansatte og lokale
ressourcepersoner i lokalområdet opleve flere
aktivitetstilbud. Det bidrager til gode oplevelser, som gerne skulle betyde en
positiv stemning blandt de unge, som har den afledte effekt, at de bliver
indmeldt i foreningen.
Samarbejdet med SSB starter ca. 1. marts 2008. Her bliver
Urban Squad en underafdeling af den eksisterende idrætsforening SSB, hvor man
via opsøgende arbejde på gaden, forsøger at få fat i målgruppen og bruge Urban
Squad SSB som springbræt videre til andre etablerede foreningstilbud i SSB.
Dette betyder også, at der ikke skal afholdes
stiftende generalforsamling, da Urban Squad
bliver forankret under SSB.
Urban Squad Nørrebro - i samarbejde med Nørrebrohallen.
Nørrebrohallen er i gang
med en omfattende udvikling og fornyelse, og denne udvikling skaber gode rammer
for at kunne understøtte udviklingen af, og arbejdet med nye aktivitetsmønstre
og foreningsformer. Der afholdes indledende møder med Nørrebrohallen
snarest, men der forelægger endnu ikke nogen skriftlig aftale
med stedet.
Copenhagen Music
er indstillet til en bevilling på i alt
275.000 kr. fra den "Åbne pulje". Til projektet "Copenhagen GirlBand" (se bilag
2). Projektet skal
igangsætte en moderne pigegarde som er yderst bekosteligt, da der skal
aflønnes instruktør, indkøbes ens tøj/kostumer/dragter, noder og ikke mindst
instrumenter. En aktivitet som er unik i København. De samlede udgifter til projektet er 674.300
kr. Ud af dette beløb har foreningen indtægter på 399.000 kr. hvor af de 31.300
kr. p.t. er ukendte. Der skønnes, at projektet vil være svært at gennemføre med
et mindre tilskudsbeløb.
Formål og målgruppe
Ønsket er, at lave en moderne pigegarde i København
(Copenhagen GirlBand), og dermed udvikle nye musikalske
initiativer, som kan tiltrække flere unge (piger) til foreningen, som
foreningen har haft svært ved at fastholde, tiltrække og udvikle. Det skal
gøres ved at kombinere motion med musik. Ved at have fokus på motion i
forbindelse med øvning, og udover musikken også træne fysisk udfordrende
shows/tattoos. Formålet er endvidere at inspirere foreningen Copenhagen Music
til fremtidige nytænkende holdtilbud. Målgruppen for projektet er piger primært
i aldersgruppen 16-25 år.
Varighed
Projektperioden er 1 år fra 15. februar 2008 til 14. februar
2009.
Succeskriterier
Foreningen forventer at satsningen i det første år vil give
30-50 nye medlemmer, samt fastholde de nuværende piger i Copenhagen Showband.
Metoder
På det nuværende hold, Copenhagen Showband, som består af
ca. 28 unge, har det vist sig vanskeligt at skabe plads til piger, da
blæsermusik traditionelt er meget mandsdomineret. Når børn bliver unge, sker en
fysisk udvikling, som betyder at drenge får en større gennemslagskraft i
blæsermusikken, simpelthen pga. større lungekapacitet. Foreningen Copenhagen
Music oplever, at hele foreningens udtryk er meget domineret af drenge (både
musikalsk og menneskelig) og at tonen bærer
præg af at være opstartet af drenge. Foreningen tror derfor på, at det handler
om at skabe et frirum for piger, hvor pigerne kan videreudvikle musikken som
genre og få skabt en kultur, der gør det normalt
for piger at "føre" sig frem i samme stil som drengene til koncerter, stævner
osv. Endvidere vil der blive satset på eliteudvikling, så pigerne får
muligheden for senere at fortsætte med en musikalsk
karriere. Der tilbydes træning 1 gang ugentlig (mod normalt
2 gange månedligt for showbandet) som et ekstra tilbud for disse medlemmer for
at skabe kontinuitet og forpligtelse til aktiviteten fra start.
Økonomi
Udviklingspuljen har et budget på 6.340.000 kr. i 2008. Der
indstilles på dette møde
2 projekter for i alt
485.000 kr. Disse + 7 administrative bevillinger + bevillinger fra sidste møde
udgør et forbrug på 1.874.573 kr. Rest på budgettet, hvis indstillingerne godkendes
er 4.465.427 kr. Bevillingerne er fordelt med et forbrug på:
Den "Åbne pulje" 1.092.473 kr., "Børn og unge med særlige
behov" 319.000 kr., "Street" 463.000 kr., "Foreningsbaseret Fitness" 0 kr.
Videre proces
Fritid & Idræt meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets
beslutning.
Bilag
1. Forudsætningsaftale for projekt "Urban Squad –
Street-aktiviteter i byens rum".
2. Forudsætningsaftale for projekt "Copenhagen GirlBand".
3. Administrative bevillinger siden sidste møde.
Mads Kamp Hansen
/Anders
Christensen