Mødedato: 29.09.2004, kl. 15:00

Supplerende midler til at udvikle og evaluere aftenskolernes virksomhed

Supplerende midler til at udvikle og evaluere aftenskolernes virksomhed

Folkeoplysningsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 29. september 2004

 

 

11.      Supplerende midler til at udvikle og evaluere aftenskolernes virksomhed

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget bevilger 450.000 kr. til supplerende konsulentbistand, lærerløn mv. til Aftenskolernes situation og udviklingsmuligheder

at udgiften finansieres af midler afsat på konto 3.72.1 til et særligt indsatsområde ifm. den folkeoplysende voksenundervisning. 

 

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2004

Indstillingen tiltrådt.

 

 

RESUME

I marts 2004 blev der igangsat et pilotprojekt i Københavns Kommune.

Det ene formål med projektet er at finde frem til en fællesnævner for de københavnske aftenskolens identitet og få svar på, hvem deres interessenter er.

Det andet formål er at udvikle et fælles værdigrundlag, hvorudfra der på længere sigt kan udvikles metoder/redskaber til at udvikle/evaluere de københavnske aftenskolers virksomhed.

Der blev bevilget et tilskud på 405.500 kr. fra Undervisningsministeriets Tips & Lottomidler og et tilskud på 389.000 kr. fra Københavns Kommune. I alt 794.500 kr.

Gennemførelsen af pilotprojektet går planmæssigt og viser interessante resultater. Det foreslås derfor at udvide projektet til at omfatte udviklingen af konkrete metoder og redskaber ifm. de pågældende temaer. Fritid & Idræt indstiller derfor, at der bevilges 450.000 kr. til konsulentbistand, lærerløn m.v.

Det foreslås, at bevillingen tages af restmidlerne på konto 3.72.1, der er afsat til et særligt indsatsområde ifm. den folkeoplysende voksenundervisning.

 

 


 


Til top