Mødedato: 29.09.2004, kl. 15:00

Supplerende midler til at udvikle og evaluere aftenskolernes virksomhed

Supplerende midler til at udvikle og evaluere aftenskolernes virksomhed

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. september 2004

 

 

11.      Supplerende midler til at udvikle og evaluere aftenskolernes virksomhed

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget bevilger 450.000 kr. til supplerende konsulentbistand, lærerløn mv. til Aftenskolernes situation og udviklingsmuligheder

at udgif ten finansieres af midler afsat på konto 3.72.1 til et særligt indsatsområde ifm. den folkeoplysende voksenundervisning. 

 

 

RESUME

I marts 2004 blev der igangsat et pilotprojekt i Københavns Kommune.

Det ene formål med projektet er at finde frem til en fællesnævner for de københavnske aftenskolens identitet og få svar på, hvem deres interessenter er.

Det andet formål er at udvikle et fælles værdigrundlag, hvorudfra der på længere sigt kan udvikles metoder/redskaber til at udvikle/evaluere de københavnske aftenskolers virksomhed.

Der blev bevilget et tilskud på 405.500 kr. fra Undervisningsministeriets Tips & Lottomidler og et tilskud på 389.000 kr. fra Københavns Kommune. I alt 794.500 kr.

Gennemførelsen af pilotprojektet går planmæssigt og viser interessante resultater. Det foreslås derfor at udvide projektet til at omfatte udviklingen af konkrete metoder og redskaber ifm. de pågældende temaer. Fritid & Idræt indstiller derfor, at der bevilges 450.000 kr. til konsulentbistand, lærerløn m.v.

Det foreslås, at bevillingen tages af restmidlerne på konto 3.72.1, der er afsat til et særligt indsatsområde ifm. den folkeoplysende voksenundervisning.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I marts 2004 igangsatte to af Københavns aftenskoler et pilotprojekt i Københavns Kommune. Det ene formål med projektet er at finde frem til en fællesnævner for de københavnske aftenskolens identitet og få svar på, hvem deres interessenter er.

Det andet formål er at udvikle et fælles værdigrundlag, hvorudfra der på længere sigt kan udvikles metoder/redskaber til at udvikle/evaluere de københavnske aftenskolers virksomhed.

Der blev bevilget et tilskud på 405.500 kr. fra Undervisningsministeriets Tips & Lottomidler og et tilskud på 389.000 kr. fra Københavns Kommune. I alt 794.500 kr.

Gennemførelsen af pilotprojektet går planmæssigt, aftenskolernes personale, deltagere og "ikke-deltagere" har vist stor interesse for at medvirke i projektet og der tegner sig flere oplagte indsatsområder end forventet.

Der er indtil nu gennemført ét seminar med repræsentanter for aftenskolernes medarbejdere og styregruppen samt scenariegrupper med repræsentanter for aftenskolens deltagere og "ikke-deltagere (ca. 300 personer), hvor der har været fokus på den nuværende praksis og ønsker til fremtidig praksis.

Primo oktober gennemføres et seminar med repræsentanter for aftenskolernes medarbejdere og styregruppen, hvor der fokuseres på aftenskolernes konkrete praksis i fremtiden.

De resultater, der vil komme ud af projektet er:

1.      En rapport fra projektet, der samler iagttagelser, analyser og anbefalinger i kortfattet og klart sprog, rettet mod såvel interne som eksterne parter.

2.      En workshop over to dage, hvor interesserede aftenskoler vil arbejde ud fra undersøgelsens anbefalinger med at tænke over udviklingen af deres skole. Hertil vil der blive produceret visualiserende elementer, der letter og konkretiserer arbejdet for skolerne, så det ikke ender i ren teori.

3.      En publikation med rapporten og erfaringerne fra workshoppen, der udsendes til alle aftenskoler i København.

4.      Workshoppen og dens metode vil eksistere som et tilbud til de eksisterende aftenskoler. 

5.      En evaluering af metoden og en anbefaling til kommende projekter ifm evaluering og udvikling af aftenskoleområdet.

 

Der har imidlertid vist sig nogle indsatsområder, som der er behov for og konsensus om at udvikle helt konkrete metoder og redskaber til i løbet af efteråret 2004. Det drejer sig om:

1. En tidssvarende fælles identitet for aftenskolerne

2. En tidssvarende informations- og markedsføringsstrategi

3. Mere fleksible tilrettelæggelsesformer, tidssvarende fællesarrangementer og bedre faciliteter.

4. Et tidssvarende voksenpædagogisk introduktionskursus for underviserne ifm. både det faglige og det sociale og et tidssvarende grundkursus i rådgivning og vejledning ifm. holdindplacering for konsulenter og administrative medarbejdere i aftenskolerne   

5. Konkrete evalueringsmetoder.

 

For at kunne udvikle konkrete metoder og redskaber ifm. de pågældende temaer, er det imidlertid nødvendigt med en mere omfattende konsulentbistand samt en mere omfattende indsats ude på aftenskolerne, end der er budgetteret med i den oprindelige projektbeskrivelse "Aftenskolernes situation og udviklingsmuligheder".

Fritid & Idræt indstiller derfor, at der bevilges 450.000 kr. til løn til ekstra konsulentbistand og til lærerne på de aftenskoler, der skal arbejde videre med temaerne. Dertil kommer, at de øvrige udgifter ifm. projektet også bliver større som følge af projektets større volumen.

Det foreslås, at udgiften trækkes på konto 3.72.1, hvor der er restmidler bevilget til et særligt indsatsområde inden for den folkeoplysende voksenundervisning i 2004.

 

< b style='mso-bidi-font-weight: normal'>MILJØVURDERING

Ingen konsekvenser

 

ØKONOMI

På FOU-møde d. 3. november 2003 blev der afsat 762.000 kr. på konto 3.72.1 til et særligt indsatsområde inden for den folkeoplysende voksenundervisning i 2004. Det er af restmidlerne på 486.000 kr. udgiften foreslås finansieret.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Nej

 

BILAG

Bilag 1. Supplerende midler til Aftenskolernes situation og udviklingsmuligheder.

                      Mads Kamp Hansen                

                                                                 /  Lisa Hougaard          

 


 


Til top